Høringssvar: Affaldsbekendtgørelsen

KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger i forbindelse med høring af udkast til affaldsbekendtgørelsen. Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

KL bifalder, at affaldstilsynet styrkes, og at det gebyrfinansieres: KL anerkender også behovet for, at afgørelser om affaldsfasens ophævelse samt mere principielle klassificeringer af fx nye affaldstyper understøttes fra centralt hold, hvor der er mere specialiseret viden til rådighed, hvilket også vil give den efterspurgte ensartethed i afgørelserne. KL er dog bekymret for, at flytning af klassificeringsansvaret på nogle områder vil medføre udfordringer i sagsbehandlingen og uhensigtsmæssige sagsgange med øget tids- og ressourceforbrug hos både stat og kommuner som resultat.

Oplagt med komplekse klassificeringsafgørelser fra centralt hold

Klassificeringsopgaven omfatter både små sager, som fx at afgøre om husholdningslignende restaffald indeholder genanvendelige fraktioner, som burde udsorteres, og komplekse sager såsom principielle beslutninger om hvorvidt materialer til danske biogasanlæg, skal importeres som affald eller biprodukter. KL ser det gavnligt, at komplekse sager og ”førstegangs”-klassificeringer af nye affaldstyper træffes fra centralt hold, så sagerne efterfølgende håndteres ens i hele landet.

KL støtter også op om, at afgørelser om affaldsfasens ophør overgår til Miljøstyrelsen, dog bør kravet, om at afgørelserne skal offentliggøres, fastholdes, så der skabes gennemsigtighed og en fælles forståelse på området. Afgørelserne skal kunne findes af myndigheder og virksomheder på nem måde.

Risiko for uhensigtsmæssige sagsgange

Når klassificeringskompetencen overgår til Miljøstyrelsen, står kommunerne tilbage med en vejledningsrolle ift. klassificering af affald. Miljøstyrelsen har i forbindelse med formidlingen af den nye regulering fremhævet, at kommunerne i vid udstrækning forventes at fortsætte deres hidtidige dialog med virksomheder omkring håndteringen af affaldet, og kun i det omfang der er tvivl eller tvister om klassificeringen, skal sagen afgøres hos Miljøstyrelsen.

Flere kommuner har gjort opmærksom på, at det ikke er ualmindeligt, at der er uenighed mellem kommuner og virksomhed eller borger omkring hvorvidt noget er affald eller ej, eller hvorvidt det bør genanvendes i stedet for at blive forbrændt. Med den nye ansvarsfordeling skal disse sager nu afgøres af Miljøstyrelsen. KL har i den forbindelse en række opmærksomhedspunkter, der knytter sig til forskellige sagstyper, og som kræver at Miljøstyrelsen har systemer og personale mv. til at kunne håndtere.

Affaldstilsyn

Det uklart hvilken proces, der er lagt op til i forbindelse med kommunernes affaldstilsyn i de tilfælde, hvor der er tvivl eller tvist om klassificeringen. Det er uklart, hvornår kommunerne kan komme videre med deres sager med fx opfølgende tilsyn, og om det er virksomheden eller kommunen, der er i kontakt med Miljøstyrelsen. Når sagerne skal til afgørelse hos Miljøstyrelsen vil dette forlænge den samlede sagsbehandlingstid, da det bl.a. vil medføre en ’stop and go’ i sagsbehandlingen. Hver gang en sag skal genbesøges, tager det tid for sagsbehandleren at sætte sig ind i sagen. Dette betyder, at ressourceforbruget til den enkelte sag bliver større, hvilket betyder et øget gebyr for virksomhederne. Således er der risiko for at virksomhederne vil reagere negativt på, at kompleksiteten i sagsforløbet øges, såfremt der ikke sikres en smidig proces.

Klagesager

Det er typisk en forudsætning for kommunernes behandling af klagesager, at der indledningsvist træffes en afgørelse om, hvorvidt der er tale om en affaldshåndhævelse. Det kan eksempelvis vedrøre:

• Sager med rod på ejendomme
• Sager med miljømæssig uforsvarlig opbevaring af farligt affald
• Udtjente køretøjer (skrotbiler)
• Oprydning efter miljøuheld

Såfremt der måtte være tvivl eller tvister i denne type sager, er det i nogle tilfælde nødvendigt, at Miljøstyrelsen træffer afgørelser inden for en kort tidsfrist og overleverer oplysningerne til kommunen. KL gør opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor det ikke er tilstrækkeligt med billedmateriale eller lign. for at kunne træffe afgørelse, og at det i så fald kræver, at myndigheden er fysisk til stede.

Opstår der tvivl eller tvister i forbindelse med oprydning efter miljøuheld, er det af afgørende betydning, at kommunerne kan få en straks-afgørelse om, hvorvidt der er tale om affald, idet det ofte er nødvendigt med en hurtig indsats for at undgå, begrænse eller fjerne forurenende stoffer og genstande. Hertil kommer at forsikringsselskaber kan kræve en hjemmel eller skriftlig afgørelse, før de går ind i sagen.

Myndighedsopgaver ifm. byggepladser og miljøgodkendelser

Kommunerne skal i dag godkende anmeldelser af byggeaffald og overskudsjord og i den forbindelse kontrollere, om byggeaffaldet og jorden behandles korrekt. Opstår der tvivl eller tvister om typen af byggeaffald eller jordens forureningsgrad, i forhold til at sikre den korrekte behandling, kræver det en afgørelse fra Miljøstyrelsen. Her gøres opmærksom på, at sagsbehandlingstiden for denne type sager er 2 uger, og hvis ikke der er meddelt afgørelse inden fristen, kan bygherre fortsætte deres aktiviteter. Derfor understreger KL vigtigheden af, at der sikres et smidigt sagsforløb på byggeaffaldsområdet og jord.

Endeligt gøres opmærksom på, at der i et ukendt omfang vil være behov for klassificeringsafgørelser i forbindelse med kommunernes miljøgodkendelser, såfremt der måtte være tvist eller tvivl om, hvorvidt en virksomhed modtager eller håndterer produkter eller affald, som kræver en miljøgodkendelse.

Kommunale opgaver ved klassificering af skibe

Ved klassificering af skibe pålægges kommuner at besigtige og gennemgå dokumenter, for at sende sagens dokumenter og en udtalelse, der skal danne baggrund for Miljøstyrelsens afgørelse. Da der findes mange forskellige konstruktioner for de danske havne, ser KL det ikke som selvskrevet, at det er en kommunal opgave at udføre det sagsforberedende arbejde til Miljøstyrelsen. KL foreslår, at Miljøstyrelsen i stedet går i dialog med havnebestyrelsen ved sådanne sager, og således bør anmeldelseskravet flyttes fra kommunalbestyrelsen til de pågældende havne. Herved vil både kommunale, private og statsejede havne have ansvar for at oplyse Miljøstyrelsen, hvis de får underretning om et salg eller overdragelse af et skib, der kan være affald.

KL opfordrer til at et udvalg sikrer nødvendig og effektiv opfølgning

På baggrund af overstående opfordrer KL til, at Miljøstyrelsen sikrer en løbende opfølgning på affaldsklassificeringsområdet. KL lægger op til, at der nedsættes et udvalg med deltagelse fra kommuner, regioner, virksomheder og staten (og evt. havne), der kan følge forløbet tæt og foretage nødvendig og effektiv opfølgning på den nye rollefordeling på klassificeringsområdet.

Modtagekontrol

KL bakker op om, at der fastsættes regler, der styrker modtagekontrollen, med målet om at flytte affaldsmængder fra forbrænding til genanvendelse.

Identifikation af affaldsproducent

I lovforslaget omtales virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, som dem der skal føre kontrollen. KL gør opmærksom på vigtigheden af , at modtagekontrol ikke kun gælder affaldsforbrændingsanlæg, som der er lagt op til i bekendtgørelsen, men også sorterings- og neddelingsanlæg således at det bliver muligt at identificere affaldsproducenten ved fejlsorteringer. Hertil kommer, at KL er bekymret for, at det bliver en faldgrube, at det ikke er et krav at oplyse behandlings- eller opbevaringsadresser, men kun en mulighed.

Afvisning af genanvendelige læs

KL bemærker, at der er behov for, at vejledningen om genanvendeligt affald indeholder klare oplysninger om, hvornår affald klassificeres som genanvendeligt, for at undgå forvirring blandt aktører. Der bør fastsættes en ensartet definition og grænse for, hvornår et læs indeholder for meget affald, der burde have være materiale nyttiggjort, og således skal afvises, samt klarhed omkring, hvad der skal ske med fysisk afviste affaldslæs.