Høringssvar: Ændring af lov om vandforsyning m.v.

Hermed fremsender KL høringssvar til forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. gennemførelse af drikkevandsdirektivet). Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

KL har bemærkninger til høringsbrev og lovforslag samt specifikke kommentarer til de enkelte paragrafer i lovteksten. Sidstnævnte er vedlagt i bilag 1. Høringsmaterialet er stort og omfangsrigt. KL’s hovedfokus har 
været på kommunale opgaver og konsekvenser for kommunerne af lovændringerne. Konsekvens for kommunerne vil stå mere klart, når ministeriet får udarbejdet nye bekendtgørelser som følge af ændringer i loven om vandforsyning m.v.

KL kvitterer for, at Miljøministeriet afholdt et interessentmøde under høringen af lovforslaget, hvor mange vigtige ændringer blev gennemgået og spørgsmål drøftet. KL bidrager gerne til den videre proces med tilpasning af gældende bekendtgørelser og udarbejdelse af nye bekendtgørelser.

KL anerkender det grundige og store arbejde, som ministeriet har lagt i at implementere drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. KL påskønner ministeriets grundige gennemgang og formidling af ændringerne samt inddragelse af KL i processen med udarbejdelse af lovforslaget.

Implementering af EU’s drikkevandsdirektiv gennem det nye lovforslag medfører mange nye opgaver og krav til kommunerne. Det gælder både myndighedsopgaver samt etablering- og driftsopgaver. Nye krav om dokumentation og indberetning af data fra kommunerne til statens afrapportering overfor EU giver mere bureaukrati og arbejde for kommunerne. Helt nye opgaver, som fx adgang til drikkevand i det offentlige rum påfører kommunerne ikke uvæsentlige udgifter til etablering og drift af udstyr samt formidling af adgangen til drikkevand. Det samme gælder den nye kommunale opgave med kortlægning, undersøgelse og kontrol af de prioriterede ejendomme i forhold til bly og Legionella.

De mange nye krav til kontrol, dokumentation og indrapportering afslører, hvor meget vi mangler digitalisering af drikkevandsområdet. En digitalisering af drikkevandskontrol, fornyelse af Jupiter databasen samt udvikling af gode systemer til indberetning af data er afgørende for, at kommunerne kan løfte de nye opgaver.

Generelle bemærkninger

Der optræder mange nye begreber i lovteksten, som ikke er defineret. Der bør medtages flere definitioner af begreber i loven samt, hvor ansvar for de forskellige opgaver placeres.

For eksempel er definition af drikkevand udvidet i forhold til gældende vandforsyningslov. Det bør af lovbemærkningerne fremgå, at ansvar for tilsyn med de forskellige typer ikke forventes ændret. Det vil sige, at tilsyn med flaskevand og tanke på skibe forsat ligger hos andre styrelser og kommunerne ikke pålægges ekstra tilsynsopgave ved den udvidet definition af drikkevand.

Jupiterreformation og digitalt værktøj

KL påskønner, at der nu sættes gang i den længe ventede udvikling af en ny version af den nationale boringsdatabase Jupiter. KL er enig med ministeriet i, at en reformation er nødvendig for at leve op til krav i drikkevandsdirektivet. Samtidig er det vigtigt at der er tid til at udvikle nye gode systemer til indberetning af ny data i samarbejde med Danmarks Miljøportal og kommunerne. 

KL mener ikke, at den nationale Jupiter er egnet til at håndtere data om og formidling af offentlig tilgængelige drikkevandshaner i det offentlige rum. KL opfordrer til, at der i fællesskab udvikles et nyt IT- system under 
Danmarks Miljøportal.

KL har i tidligere høringssvar til ændringer i drikkevandsbekendtgørelsen gjort opmærksom på, at den praktiske implementering af direktivet er dybt afhængig af en modernisering og i særdeleshed af et nationalt 
digitalt værktøj til at styre og kontrollere drikkevandskontrol.

Digitalisering en forudsætning for kommunernes administration af lovgivningen. KL mener, at kommunerne skal have et digitalt værktøj og en moderne database inden direktivets nye krav kan implementeres i praksis. KL forventer, at de på finansloven afsatte midler til reformation af Jupiter og udvikling af digital drikkevandskontrol også finansiere kommunernes omkostninger til deltagelse i arbejdet.

Opdeling af anlæg og behov for vejledning

De ikke-almene vandforsyninger, der indvinder mere end 10 m3/dag og forsyner mere end 50 personer, pålægges flere opgaver/forpligtelser. KL mener, at der er behov for, at der hurtigt kommer en vejledning til 
kommunerne. En vejledning i, hvordan kommunerne skal forholde sig til denne opdeling af anlæg.

Kommunerne har ikke kendskab til antal forbrugere og ikke alle anlæggene har pt. krav om at indberette vandforbrug eller vandforbruget indberettes samlet, hvor en del ikke er drikkevand. For eksempel hvis en del af vandet bruges til landbrug eller industriproduktion uden krav om drikkevandskvalitet. Det vil være svært at opnå ens sagsbehandling i kommunerne uden tydelig vejledning.

Bemærkninger til høringsbrev

Der nævnes, at forslag til lovforslag er gennemførsel af dele af drikkevandsdirektivet. Vil det sige, at der er artikler i drikkevandsdirektivet, som ikke bliver medtaget i udkastet til lovforslag til vandforsyningsloven eller 
betyder det blot, at de resterende artikler skal implementeres i anden lovgivning?

Det nævnes, at der vil være en fuldstændig gennemførsel af direktivet i første halvdel af 2024. Gælder dette kun ift. vandforsyningsloven eller generelt for alle de love, der skal ændres for at implementere drikkevandsdirektivet?

Det nævnes, at der skal ske en skærpelse af kvalitetskrav samt medtages nye stoffer. KL ønsker en uddybelse af, hvad det omhandler.

Ejendomme (Bly og Legionella)

Det bør afklares, hvor omfattende den kommunale opgave bliver med kortlægning, undersøgelse og kontrol af de prioriterede ejendomme i forhold til bly (under vandforsyningsloven) og Legionella (under byggeloven). Der kan være stor forskel på, hvor mange prioriterede ejendomme en kommune har. Der opfordres til, at der er klare snitflader mellem de to lovgivninger (vandforsyningsloven og byggeloven). Det vil sige kontrol, dokumentation og håndhævelse, da dette ofte sker i forskellige afdelinger i kommunen.

I forhold til risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet skal kommunerne foretage kontrol af afsmitning af bly og andre stoffer til drikkevandet. KL spurgte til dette på interessentmødet og forstod på ministeriet, at kommunerne gerne må lade vandforsyningernes vandanalyser indgå, som en del af kontrol med bly i prioriterede ejendomme. Trods formålet er sikre, at der ikke optræder bly i installationerne hos forbrugerne. Det vil sige vandforsyningernes kontrol af bly, der indgår som en B-parameter i vandforsyningernes kontrolprogrammer.

Efter hvilken lovgivning administreres artikel 14?

I forhold til udbedrende foranstaltninger og underretning af forbrugere anviser kommunerne normalt ikke en bestemt teknisk metode. I høringsbrevet lægges der op til, at kommunerne skal fastlægge, hvilke foranstaltninger, der skal til for at kunne overholde parameterværdierne for bly og Legionella. Er det en opgave som reguleres under byggeloven eller vandforsyningsloven? Eller begge regelsæt? Hvis det sidste er tilfældet, så opfordrer KL til meget klare snitflader mellem de to lovgivninger.

Adgang til drikkevand – artikel 16

Kommunerne skal bl.a. informere om mulighed for tilslutning til forsyningsnettet eller andet. KL gør opmærksom på, at nogle landkommuner ikke nødvendigvis har almen vandforsyning i alle dele af kommunen.

Forsyning af de sårbare og marginaliserede grupper med drikkevand behøver ikke at være med vandværksvand, men kan også ske med flaskevand. Den mulighed har også en omkostning for kommunerne og kolliderer med §64c om fremme af brugen af drikkevand fra vandhanen. 

Kommunen skal jf. side 5 i høringsbrevet etablere og opretholde udstyr i det offentlige rum, hvis teknisk muligt. Det bør præciseres, hvor stort et omfang denne opgave har.

Bemærkninger til Bemærkninger til lovforslaget

Der er en uoverensstemmelse mellem Bemærkninger til lovforslaget og drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1023 af 29/06/2023). Side 37 i Bemærkninger til lovforslaget : Ikke-almene vandforsyninger, som er ansvarlige for vandforsyningsanlæg, som i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 vand pr. dag til mere end én husstand, og som ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, er ikke omfattet af den regelmæssige kontrol, men er i stedet omfattet af en forenklet kontrol, jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Samme gælder for ikke almene vandforsyninger, som forsyner 50 personer eller flere og som ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, jf. § 6, stk. 2. 

I bekendtgørelsen står der:--”forsyner færre end 50 personer”…

Det fremgår af side 180, at ministeriet forventer en mindre besparelse for kommunerne. KL er ikke enig. Tilsynsforpligtelsen er ikke ændret selvom der kommer mærkning af vandbehandlingskemikalier og filtermedier. Der er derfor ingen besparelse for kommunerne.

Side 180: 5.3.3.: … Minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand 
Gennemførelsen af drikkevandsdirektiv V’s artikel 12 kan medføre implementeringskonsekvenser for kommunerne i form af mindre besparelser, da der med gennemførelsen af bestemmelsen indføres egenkontrol for vandforsyningernes brug af vandbehandlingskemikalier og filtermedier, frem for gældende praksis, hvor kommunerne involveres og dermed har udgifter forbundet med sagsbehandling hertil. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3.

Specifikke bemærkninger til lovforslag

Definitioner

KL noterede på interessentmøde om drikkevandsdirektivet i miljøministeriet den 22. september 2023, at kommunerne ikke har til opgave at finde/opspore vandforsyninger, der forsyner færre end 50 personer. I stedet vil der i den forventede vejledning til loven fremgå omregningstal fra 50 personer til m3 vand. 

Kommunerne vil dog stadig have en stor opgave med at vurdere, hvilken kategori en forsyning hører under og de deraf følgende krav til drikkevand.

I relation til nye og forskelligartede krav til vandforsyningerne om offentliggørelse af drikkevandskvaliteten, så er det vigtigt med en entydig definition af anlægstype, fx V01, V03, V95 mv., samt almen og ikke-almen vandforsyning. Særligt i forbindelse med reform af Jupiterdatabasen. 

Der mangler en klar definition af tilstrømningsområder.

”Tankskib” og ”kildevand” bør defineres i forhold til indhold af § 3 stk.1, 3.

Derudover bør der ’ryddes op’ i begreberne ’over/under 10 m3’, 50 personer, ikke-almene, almene, ejendomme og husstande, da det er uhensigtsmæssigt, at der anvendes så mange forskellige begreber, når  drikkevandsdirektivet primært medtager ’over/under 10 m3 og 50 personer’.

Begrebet offentlig og kommerciel aktivitet bør simplificeres, da det i praksis er meget svært at administrere efter. Ministeriet bør overveje, om begrebet kan simplificeres ved evt. at medtage bagatelgrænser. 

Økonomiske konsekvenser

Da de konkrete opgaver vil fremgå af bekendtgørelserne og ikke direkte af loven er det ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser. 

KL forventer dog, at kommunerne vil få nye eller større opgaver i forhold til nedenstående paragraffer:

• §9 a
• §10 a stk. 2 og stk. 3
• §13 b stk. 6 - § 16 stk. 3
• § 55 (specielt i forhold til ikke -almene vandforsyninger er opgaven ny)
• § 59b stk.2 og stk. 3 (stk. 4)
• §64 b omfattende ny opgave
• §64 c omfattende ny opgave
• §66, stk. 3

Risikovurderingen og risikostyringen efter artikel 8 forventes at betyde et øget ressourceforbrug i kommunerne, herunder til indberetning af indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsområder, og evt. tilpasning af vandforsyningernes kontrolprogrammer.

Der forventes en økonomisk udgift for kommunerne i forhold til kortlægning, undersøgelse og kontrol i forbindelse med risikoanalyse og kontrol for afsmitning af bly i de prioriterede ejendomme.

Opgaven med adgang til drikkevand i det offentlige rum kan medføre økonomiske omkostninger for kommunen. For eksempel forventer KL at § 64c stk. 1 og stk. 2 medfører en meromkostning for kommunerne til anskaffelse, etablering og vedligeholdelse af udstyr.

§ 66 stk. 3. forventes at medføre mere opfølgende arbejde for kommunerne, da specielt kategorien ’offentlig eller kommerciel aktivitet’ omfatter en stor gruppe af vandforsyninger, som er svære at kortlægge og håndtere, da fx udlejning kan variere over året.

Kommunens tilsynsforpligtigelse med, at vandforsyningerne stiller deres oplysninger om vandkvalitet, vandforsyning mv. til rådighed for deres forbrugere direkte og på vandforsyningens hjemmeside jf. § 55a øges.

Indberetningsopgaven i relation til drikkevandsdirektivets artikel 18 om oplysninger om overvågning forventes at medføre et øget ressourceforbrug for kommunerne. For eksempel til indberetning af drikkevandsrelaterede hændelser. Endvidere forventes det, at der skal anvendes ressourcer i forbindelse med udvikling og indberetning af data til et nyt IT-system og reformering af Jupiterdatabasen.

Økonomi

KL ønsker at få lovforslaget i økonomisk høring.