Høringssvar: Gebyrbekendtgørelse efter miljøbeskyttelsesloven

Generelle bemærkninger

Det fremgår af høringsbrevet, at Forsyningstilsynets opgaver skal finansieres ved gebyrer, som opkræves hos kommunerne, og at bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2022.

Lovmedholdelighed i opkrævningen skal sikres

Efter KL’s opfattelse opfylder den foreslåede gebyrstruktur i høringsudkastet ikke forureneren betaler princippet som er udgangspunktet for regulering efter miljøbeskyttelsesloven, jf. affaldsaktørbekendtgørelsen (BEK nr. 2097 af 14. december 2020) og brugerbetalingsbekendtgørelsen (BEK nr. 2007 af 11. december 2020). Der er med andre ord lagt op til en skærpet økonomisk regulering med affaldssektoren, som bl.a. skal modvirke krydssubsidiering, men som i sin nuværende udformning paradoksalt set afstedkommer krydssubsidiering.

”En del af det arbejde, Forsyningstilsynet skal varetage, dækker opgaver, som omfatter virksomheder generelt. Kommunerne opkræver udelukkende gebyrer hos alle husholdninger, samt hos de virksomheder, der benytter kommunale ordninger fx genbrugspladser. Det skal sikres, at husholdninger ikke skal betale udgiften alene, da de så vil komme til at betale for opgaver, som udføres for virksomheder, og der derved vil ske krydssubsidiering. Skal kommunerne også opkræve gebyr for virksomheders andel af Forsyningstilsynets arbejde, når kommunerne ikke opkræver gebyr hos alle virksomheder?”

Ovenstående citat adresserede KL på s.11-12 under afsnittet Skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren via Forsyningstilsynet i Høringssvar fra KL over udkast til lovforslag om nye rammer for kommunal behandling af affald til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og økonomisk tilsyn fra 3. januar 2022. Problemstillingen ses ikke behandlet i høringsnotatet af 29. marts 2022 (J nr. 2022 – 633), lovbemærkninger til L153 eller i betænkningen til L153.

Når der indføres et skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren, må det forstås sådan, at reguleringen og dermed tilsynet skal dække såvel den kommunale som den private affaldssektor. Det er uklart for KL, hvordan det private erhvervsliv skal medfinansiere Forsyningstilsynets opgaver, når kommunerne alene kan opkræve gebyrer hos husholdningerne og de virksomheder, der benytter kommunale ordninger (genbrugspladser og evt. fritvalgsordninger), og kommunerne ikke længere har hjemmel til at opkræve et generelt administrationsgebyr hos alle virksomheder, der kunne dække erhvervslivets andel af Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse på affaldsområdet. Fordelingsnøglen er svært gennemskuelig og ikke proportional.

Det fremgår af lovbemærkningerne til L153, at: Forsyningstilsynet er bevilget en ramme for afgiftsopkrævninger over affaldsgebyret på 8,0 mio. kr. i 2022 og 8,2 mio. kr. i 2023. Dette forventes at medføre en gebyrstigning for en gennemsnitlig husstand på ca. 3 kr. i 2022 og 2023. For virksomheder vil stigningen også være beskeden, men det er vanskeligt at komme med et præcist skøn.

Er det tanken, at Folketinget skal fastsætte en ny ramme for en given periode efter 2023, eller er det Forsyningstilsynet, der selv kan fastsætte opgavens omfang og dermed gebyrernes størrelse?

Det fremgår af svar på Spørgsmål 19 til L153 af 13. maj 2022 (J nr. 2022 – 333) Hvad er ministerens forventning til størrelsen af Forsyningstilsynets gebyrer for kommuner og private?

… ”Eftersom de fleste af Forsyningstilsynet opgaver relaterer sig til kommunernes håndtering med husholdningsaffaldet forventes det, at størstedelen af Forsyningstilsynets opgaver gebyrfinansieres over husholdningernes affaldsgebyr, og en mindre del finansieres gennem de priser kommuner opkræver for kommunal indsamling og behandling af erhvervsaffald. Dette medfører, at det kommunale affaldsgebyr til husholdningerne gennemsnitligt forventes at stige med 3 kr. i 2022 og 2023 sfa. Forsyningstilsynets tilsynsopgaver. Det har ikke været muligt at estimere, hvor meget hver virksomhed vil betale for Forsyningstilsynets tilsynsopgaver med kommunale ordninger for erhvervsaffald, da dette afhænger af den enkelte kommunes tilbud af kommunale ordninger samt hvor mange virksomheder, som forventes at anvende den kommunale ordning”.

KL finder det svært at gennemskue, hvordan fordelingsnøglen i tabel 1 Gebyrsatser på side 2 i høringsbrevet er opstået, og hvilke opgaver der er tilknyttet de enkelte omkostninger. Der er estimeret omkostninger for i alt 8 mio. kr. i 2022 fordelt på: Timepris (1,25%), Erhverv (15%), Husholdning (2,5%) og Husholdning og erhverv (80%).

Kun 20 % af budgettet er bundet til de opgaver, som Forsyningstilsynet er pålagt i henhold til lovforslag L153 i form af tilsyn med kommunale ordninger efter §§ 46 c, stk 3, 48 a, stk 3, 49 c, stk 1 og 3, 49 h, stk. 3 og § 49 g, stk. 5.

Det fremgår af lovbemærkningerne til L153 om § 48 g stk. 1, at: ”Der er på nuværende tidspunkt heller ikke fastsat regler om, at Forsyningstilsynet skal analysere og overvåge affaldssektoren med henblik på at skabe gennemsigtighed i sektoren og grundlag for løbende regeloptimering samt bidrage til regeludviklingen på området.”

KL vurderer, at det ikke er proportionalt, at Forsyningstilsynet får fastlagt et budget på 6.4 mio. kr. til tilsynsopgaver efter § 48 d, når ministeren endnu ikke har fastsat nærmere regler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage i henhold § 48 d.

Hvad er årsagen til, at der opereres med forskellige priser pr. enhed? Umiddelbart vil det være administrativt enklere med én samlet pris.

Høringsudkastets model for dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til affaldsområdet er forsøgt opbygget efter et solidaritetsprincip, hvor Forsyningstilsynet bliver sikret en grundindkomst betalt af alle kommuner, men hvor dele af tilsynsarbejdet kun berører relativt få kommuners aktiviteter. Et gebyr er en betaling for en tilsvarende modydelse, men flere af de foreslåede gebyrer vil blive opkrævet hos kommuner, som ikke har de aktiviteter, der bliver ført tilsyn med.

Det fremgår af lovbemærkningerne til L153 om § 48 g stk. 2, at ”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløbet efter stk. 1 til Forsyningstilsynet vil skulle afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og opdeles i dels konkret timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v., dels gebyrer baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand så som tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser.”

”Forsyningstilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte vil kunne henføres til en bestemt kommune, herunder blandt andet aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem kommunerne.”

KL gør opmærksom på, at gebyret efter bekendtgørelsens § 3 og 4 opkræves for tilsynsopgaver hos en bestemt kreds af konkrete ydelsesmodtagere, og anbefaler, at disse modtager et konkret timeafregnet gebyr for tilsynsarbejdet. Brugen af generelle grundbeløb bør begrænses til mindre opgaver i form af markedsovervågning, analyser og bredere tilsyn af hele affaldssektoren og kun omfatte de opgaver, der kan relateres til kommunal opgavevaretagelse. Andre opgaver med analyser og markedsovervågning, der ikke omfatter kommunal opgavevaretagelse, må finansieres på anden vis.

Kommunal tid til at implementere de nye regler skal sikres

KL gør opmærksom på, at budgettet for affaldsområdet i 2022 i kommunerne blev vedtaget senest 15. oktober 2021. Opkrævning efter bestemmelser i høringsudkastet vil dermed først kunne ske fra gebyråret 2023 og under forudsætning af, at ændringerne til lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet vedtages af Folketinget, og at ændringerne i affaldsaktørbekendtgørelsen er trådt i kraft. KL bemærker, at budgetlægningen for 2023 gebyrer er i proces i kommunerne og skal vedtages senest 15. oktober 2022. KL bemærker desuden, at kontoplanen skal tilpasses den nye regulering og strømliningen af indsamlingsordninger. Dette skal ske i god tid forud for den kommunale budgetlægning, hvilket med den nuværende tidsplan vurderes vanskeligt.

Behov for simpel og robust model

KL anbefaler, at der findes en relativt robust, smidig og enkel administrativ funktionel model til dækning af udgifterne forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse med skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren både for ordninger hos kommuner og andre markedsaktører. Modellen bør efterleve princippet om forureneren betaler og bør ikke stille karv om bekendtgørelsesændringer en gang årligt.

Nedenfor er anført vores specifikke bemærkninger samt forslag til formulering af paragraffer.

KL står til rådighed for spørgsmål og videre dialog om høringsudkastet, såfremt Forsyningstilsynet har behov herfor.

Specifikke bemærkninger

§§ 2 og § 6
Bør udvides, - se forslag nedenfor.

§§ 3 og 4
Gebyret dækker aktiviteter, som er frivillige for kommunerne at deltage i. Det bør derfor ikke være et obligatorisk gebyr, som opkræves hos alle kommuner. Det foreslåede gebyr bryder med forureneren betaler princippet, som er udgangspunktet i miljøreguleringen.

Gebyret efter § 3 stk. 1. nr. 1 bør opkræves som brugerbetaling efter princippet i § 2. Tilsynsaktiviteten er kun aktuel for de kommuner, som ejer et af de femten godkendte kommunale anlæg, der må behandle genanvendeligt erhvervsaffald.

Gebyret efter § 3 stk. 1. nr. 2 bør opkræves som brugerbetaling efter princippet i § 2. Tilsynsaktiviteten er kun aktuel for de kommuner, som ejer et af de femten godkendte kommunale anlæg eller tilbyder virksomheder at indsamle genanvendeligt erhvervsaffald, der i art og mængde svarere til en husholdnings.

Da administrations- og transaktionsomkostningerne for disse aktiviteter er betydningsfulde, kan det ikke forventes, at alle kommuner vælger disse aktiviteter til.

Det foreslået gebyr efter § 3 stk. 2 er beregnet ud fra forventede omkostninger på 1.2. mio. kr. over den totale mængde erhvervsaffald produceret i Danmark. Det fremgår af ministersvar 19, at det kun bør være de kommuner, som tilbyder de aktuelle ordninger, som kan viderefakturere tilsynsudgifterne. Da belastningen for virksomhederne ”[…] afhænger af den enkelte kommunes tilbud af kommunale ordninger samt hvor mange virksomheder, som forventes at anvende den kommunale ordning”.

Gebyret efter § 4 stk. 1. nr. 1 bør opkræves som brugerbetaling efter princippet i § 2. Tilsynsaktiviteten er kun aktuel for de kommuner, som vælger at bibeholde anlæg til behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det er kun en mindre del af kommunerne, som har disse aktiviteter i dag og færre vil bibeholde dem efter lovændringerne træder i kraft.

Gebyret efter § 4 stk. 2 er fastlagt ud fra et årligt budget på 0.2 mio. kr. til Forsyningstilsynets kontrol med de kommende offentligt og private samarbejder efter § 49 c stk 3 og rent kommunale behandlings- og sorteringsanlæg efter § 49 g stk. 1-5 om tidligere kommunale sorterings- og behandlingsanlæg.

Det virker som et forholdsmæssigt lavt budget i forhold til det forventede antal af virksomheder som vil være underlagt disse ordninger og det fokus som lovforslag L153 har på kontrol af disse kommunale udtagelser.

Det foreslået gebyr efter § 4 stk. 2 er beregnet er beregnet ud fra forventede omkostninger på 0.2. mio. kr. over den totale mængde husholdningsaffald produceret i Danmark. Det vil kun være en lille andel af det kommunalt indsamlet husholdningsaffald, som bliver behandlet på kommunale nyttiggørelsesanlæg.

§ 5
Gebyrerne efter § 5 stk. 1 nr. 2 for analyser og overvågningsopgaver samt forsyningstilsynets øvrige opgavevaretagelse bør opdeles afhængig af om tilsynet arbejder med indsamlingsordninger for husholdninger eller virksomheder. Virksomhedernes andel bør ikke være en del af den kommunale gebyropkrævning.

Budgettet på 6.4 mio. kr. er ikke proportionalt til tilsynsopgaver efter § 48 d, når ministeren endnu ikke har fastsat nærmere regler om hvilke opgaver, som Forsyningstilsynet skal varetage i henhold § 48 d.

§ 6 stk. 2
Timesatsen bør være fastsat på bekendtgørelsesniveau, som det ses på miljøtilsynsområdet, hvor der allerede en fastsat takst. jf. brugerbetalingsbekendtgørelsen BEK nr. 1519 af 29/06/2021.

§ 7 stk. 1
Kommunernes retstilling udfordres når opkrævning af tilsynsgebyret skal ske på baggrund af data i Affaldsdatasystemet, hvor kommunen ikke har indflydelse på de data, som registreres for erhvervsaffald. Endvidere bør der være en længere tidsserie end et enkelt år, hvilket vil give et mere robust grundlag, på trods af affaldsdatasystemet åbenlyse problemer med valide data på kommuneniveau. KL er uforstående overfor, at jord indgår i fordelingsnøglen, da dette ikke er en del af de forskellige opgaver, som Forsyningstilsynet bliver pålagt at løse efter lovforslaget.

Som bestemmelserne er udformet, risikerer kommunen at skulle betale et øget eller reduceret gebyr, ved fejlregistreringer foretaget af behandlingsanlæg og indsamlingsvirksomheder. Da affaldsdata kan indtastes af hele affaldsbranchen på tværs af landet, har den enkelte kommune meget få reguleringshåndtag til at ændre de indtastede data. Det gælder specielt for affaldsaktørvirksomheder beliggende i andre kommuner.

Affaldsdatasystemet har generelt åbenlyse problemer med, at affald registreres flere gange, hvor affald både registreres hos indsamlingsvirksomheder og behandlingsanlæg. Der vil derfor være en stor risiko for at kommunerne kommer til at betale en for stor andel af tilsynet, hvis der ikke luses ud i disse fejl.

Der bør ikke opkræves på baggrund af data for den totale mængde primært produceret mængde affald registreret i ADS. Totalmængden indeholder affald som registreres flere gange i affaldsdatasystemet. Herunder punkterne D13, D14, D15, R11, R12 og R13. Når dette affald eksporteres eller behandles, sker der en ny registrering af affaldet.

Opkrævning af gebyret til dækning af Forsyningstilsynets opgaver med de kommunale ordninger, bør kun ske på baggrund af mængden af affald som kommunalbestyrelsen har indsamlingsordninger for. Det bryder med princippet om forureneren betaler, at opkræve et gebyr for kontrol af kommunernes ordninger på baggrund af affald, som håndteres i det private marked.

Kommunerne har ingen måde at viderefakturere dette gebyr til de affaldsproducerende virksomheder, da der ikke må opkræves et administrationsgebyr til virksomhederne. Gebyret bør derfor opkræves på baggrund af det affald, der indsamles i de kommunale ordninger og efter kommunes anvisninger. Dvs. alt husholdningsaffald samt forbrændingsegnet og deponiegnet erhvervsaffald.

Gebyrer, der opkræves som direkte brugerbetaling for tilsynets arbejde med tilsyn på kommunale anlæg efter § 3 stk. 1. nr. 1, § 3 stk. 1. nr. 2 og § 4 stk. 1. nr. 1, kan faktureres direkte på disse ordninger.

§8
Der er uklart hvad der forstås med selskaber – er det private virksomheder? Eller er det kommunen der tænkes på?

Forslag til ny formulering af paragraffer

§ 2 Kommuner skal ud fra timeforbruget betale det i henhold til § 6 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:

1. Behandling af ansøgningssager vedrørende dispensation for kommunalbestyrelsens deltagelse i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. § 49 c, stk. 1 og regler udstedt i medfør af § 49 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.

2. Tilsyn med overholdelse af vilkår for at kommunale anlæg kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald, jf. regler udstedt i medfør af § 46 b, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.

3. Tilsyn med overholdelse af, at kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris svarende til markedsprisen, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.

4. Tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af vilkår for deltagelse i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.

5. Tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af vilkår for fortsat at deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning, jf. § 49 h, stk. 3 og regler udstedt af § 49 g, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

6. Analyser og overvågningsopgaver mv. jf. regler udstedt i medfør af § 48 d, i lov om miljøbeskyttelse.

7. Forsyningstilsynets øvrige opgavevaretagelse, som gebyrfinansieres efter § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.

§ 3 udgår

§ 4 udgår

§ 5 bliver til § 3

Kommuner skal betale det i stk. 2 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:

1. Analyser og overvågningsopgaver mv. for kommunale ordninger for husholdningsaffald jf. regler udstedt i medfør af § 48 d, i lov om miljøbeskyttelse.

2. Forsyningstilsynets øvrige opgavevaretagelse for kommunale ordninger for husholdningsaffald, som gebyrfinansieres efter § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.
   
   Stk. 2. For betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. total mængde primært produceret affald for husholdninger pr. ton i kommunen: xxx kr. pr. ton

§ 6 bliver til § 4

§ 6 stk. 2. Taksten efter stk. 1 var 762,75 kr. pr. time i 2022. Herefter reguleres taksten årligt på grundlag af de senest offentliggjorte PL-reguleringssatser, der offentliggøres af Finansministeriet. Energistyrelsen beregner hvert år den nye takst og offentliggør denne på Energistyrelsens hjemmeside www.est.dk.

§ 7 bliver til § 5

Gebyrer efter § 3 beregnes på baggrund af seneste offentliggjorte opgørelser af den total mængde primært produceret affald for husholdninger pr. ton i kommunen fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem, og opkræves halvårligt som acontobetalinger af Forsyningstilsynet.

Stk. 2. Beløb opkrævet efter § 3 indbetales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse.

Stk. 3. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, skal der betales renter heraf i medfør af renteloven.

§ 8 bliver til § 6

§ 9 bliver til § 7