Høringssvar: Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Indledning

KL vil gerne kvittere for modtagelsen af høringsudkast til Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Kommunerne anvender i det daglige hovedparten af registreringerne i BBR og sagsbehandler byggesager og tilladelser på baggrund af registerindholdet. Datakvaliteten i BBR er derfor væsentlig for kommunerne, ligesom den er for statslige og private parter.

KL og repræsentanter fra flere kommuner har i foråret 2022 deltaget i en række arbejdsmøder, hvor vi har bidraget med kommentarer til de fleste kapitler i bekendtgørelsen. Kommunernes bidrag afspejler både deres rolle som registerfører, sagsbehandler og vejleder for borgere i registrering af oplysninger om deres ejendomme. KL’s høringssvar skal ses som det formelle samlede svar på det objektive grundlag, som bekendtgørelsen udgør i dag.

Jf. gældende lovgivning er det ejendomsejerne selv, der har ansvar for BBR- data og deres kvalitet. Bekendtgørelsen introducerer imidlertid ikke ifølge KL bedre datakvalitet via stærkere incitamenter til, at ejendomsejerne opdaterer data. Dette er beklageligt. I stedet indføres med bekendtgørelsen i stort omfang nye skal opgaver for kommunerne af såvel kvalitativ som kvantitativ karakter. KL vurderer som det vigtigste, at de økonomiske konsekvenser af bekendtgørelsen er merudgifter for kommunerne på flere millioner kroner, uden at datakvaliteten forbedres. Samtidig er det uklart, om der bliver iværksat fx automatiserede processer og genbrug af eksisterende, fællesoffentlige registerdata. 

Sammenfatning

Der indføres med bekendtgørelsen et omfattende og komplekst regelsæt, som vil være særdeles vanskeligt at forstå for boligejere og virksomheder, der har ansvaret for at levere korrekte data.

Overordnet set er der med bekendtgørelsesudkastet tale om meget markante ændringer:

• Med bekendtgørelsens nye krav indføres detaljerede og tekniske krav, som ligger langt ud over BBR-registrets formål, og som ikke kan ses at være proportionale ift. en politisk prioritering af brugen af offentlige ressourcer nu og i fremtiden.
• Ved at gå fra instruks til bekendtgørelse fastlåses behov og løbende ændringsbehov til specifikke nye krav, der bureaukratiserer og fordyrer BBR-arbejdet betydeligt og unødigt.

Samlet set er det KL´s opfattelse at:

• Databehov uden for BBR-registrets formål, fx til ejendomsvurderingen, kan håndteres bedre og billigere ved at skabe bevidsthed og incitamentsstruktur for ejendomsejerne og andre relevante tiltag i anden sektorlovgivning end ved at stille nye krav til BBR-registret.
• BBR-data kan opdateres lettere og billigere under den nuværende instruksramme end ved løbende at skulle håndtere dynamiske IT-systemkrav via løbende ændringer til en bekendtgørelse.

I en tid med mangel på arbejdskraft ønsker såvel Folketing som kommunal bestyrelser at prioritere medarbejdernes ressourcer anvendt til kerneopgaver. I dette tilfælde er det at sagsbehandle anlæg til vedvarende energi, grøn omstilling og energirenovering. Bekendtgørelsen betyder en bureaukratisering og detailstyring af eksisterende arbejdsgange, ligesom det er uafklaret, hvem der skal sikre fejlretning pga. manglende eller fejlagtige ejerregistreringer. Såfremt bekendtgørelsen vedtages, vil den medføre omfattende, permanente udgifter i kommunerne.

Bekendtgørelsens formål og omfang

Det er et stort skridt at gå fra en instruks/vejledning til en bekendtgørelse. Det fremgår af høringsbrevet, at formålet skal være en mere entydig og enkel registrering. Med de aktuelle problematikker vedr. anvendelsen af BBR- data (til fx statens varmecheck) burde formålet snarere være datakvalitet med en tydeligere incitamentsstruktur til at opdatere BBR-oplysningerne, som ejer har ansvaret for jf. kapitel 3.

KL mener ikke, at det ønskede formål om mere entydig og enkel registrering indfris med bekendtgørelsens tiltag. Tiltagene står ej heller mål med omkostningerne ved at udarbejde og implementere bekendtgørelsen, ændre IT-systemet BBR Kommune og ikke mindst forøge arbejdsmængden betydeligt i 98 kommuner. KL forventer omkostninger i millionklassen til udvikling af BBR Kommune, snitflader til it systemet Byg og Miljø (BOM), samt andre fællesoffentlige grunddataregistre, som den fællesoffentlige infrastruktur kræver. Et estimat på disse omkostninger er ikke forelagt den fællesoffentlige BBR-styregruppe. KL forventer, at udgifterne bliver en del af økonomiske forhandlinger om statslig kompensation. De største udgifter vil dog være medarbejder- ressourcer til de kommunale ajourføringer i BBR. Jf. bilaget har KL noteret sig mindst 126 nye opgaver til økonomisk forhandling. KL ønsker, at den nye bekendtgørelse forudgås af en omfattende, initial datavask, der vil reducere trivielle, manuelle arbejdsgange for kommunerne i den initiale registrering i de kommende år.

Det er essentielt, at det fremgår for alle de ændringsønsker til BBR Kommune, der afledes af denne bekendtgørelse, hvilken statslig aktør der ønsker og dermed betaler for udviklingen, som finansieringsreglerne foreskriver. KL forventer, at alle ændringer også begrundes med ønske om, hvorfor dataregistrering sker. Herved kan det vurderes, om ændringer står mål med udviklings-, implementerings- og varige driftsomkostninger; altså en samlet afvejning af den samfundsmæssige udgift i forhold til det samfundsmæssige udbytte.

Overordnet ser KL, at bekendtgørelsen bevæger sig væk fra en dataregistrering, der fokuserer på det fællesoffentlige formål med BBR-registret. Bekendtgørelsen er en omfattende bureaukratisering af BBR-registerføring og de arbejdsgange, der er for kommunerne. I en tid, hvor der er fokus på afbureaukratisering til fordel for reel, leveret værdi for borgerne, virker bekendtgørelsen ude af trit med national- og lokalpolitiske krav og ønsker til offentlig arbejdskraft.

KL mener, at der kan opnås bedre datakvalitet med brug af andre initiativer end en så omfattende bekendtgørelse, der ydermere griber ind i andre lov givningsområder, jf. bekendtgørelsens § 6, 24, 35, 74, 83, 84 og 106. Her ses, at bekendtgørelsen i praksis ikke respekterer eller tager højde for konsekvenser for forvaltningen af andre lovområder. Det gælder fx forebyggelse af ghettodannelse i uegnet, privat udlejningsbyggeri eller udregning af boligstøtte på baggrund af tidligere arealopmålingsmetoder. Her kan ny registrering have negative konsekvenser for socialt udsatte borgere.

Bekendtgørelsen medfører mere rigide (ændrings)processer ift. tekstindhold (fx kodelister). Der er desuden betydelig risiko for, at krav bliver asynkrone i forhold til fx bygningslovgivning pga. forskellige frekvenser af opdatering.

Desuden formodes det også at blive dyrere og kræve mere koordination løbende ift. BBR Kommune (bl.a. ved ændringsønsker) og ved hyppige bekendtgørelsesændringer.

BBR-data med flere og flere anvendere

Landskabet af fællesoffentlige autoritative data er vokset støt. BBR er et register med mange anvendelsesmuligheder, også i den grønne omstilling, hvor CO2-udledningen skal reduceres. KL støtter formålet med standardisering og udvidelse af registreringen i BBR på klima- og miljøområdet, samt at flest mulige BBR-data udstilles til fælles offentlig brug. I dag udstilles fx ikke relevante data til brug for sagsbehandling ved reduktion af elafgift, som anvendes af borgere og el-selskaber, og det medfører langvarig manuel og analog sagsbehandling.

Der er et stigende fokus på BBR, og flere anvendere og mere anvendelse er lig med højere krav til datakvalitet. En generel opdatering af registerdata og restrukturering af registreringsmuligheder er en omfangsrig opgave, som kræver en stor indsats for både private og kommunale. En særskilt opgave er alene at forstå, hvilke data der skal registreres og hvordan. KL forudser her en stor, generel vejledningsopgave, som skal understøttes af omfattende materiale og kampagne mod alle parter.

Overordnet set forudsætter bekendtgørelsen en servicering, vejledning og kommunikation over for bygnings- og boligejere, som ikke kan genkendes i de nuværende kommunale arbejdsgange. Bekendtgørelsen vil kræve en betragtelig tilførsel af ressourcer til området for at sagsbehandle og vejlede borgere og virksomheder til korrekt registrering og lovliggørelse af eksisterede byggeri. Det er med bekendtgørelsen i øvrigt uklart, hvem der skal initiere de potentielt mange lovliggørelsessager, fx når de fremkommer af Ret BBR, i takt med at borgere bliver bevidste om datafejl. Dette indebærer også kommunal validering af de mange ændringer, som ejere registrerer via Ret BBR-løsningen. Dette ressourceforbrug vil indgå i den økonomiske forhandling med staten. 

Generelle bemærkninger

KL foreslår, at det beskrives på paragrafniveau, hvem der har data- registreringsansvaret for respektive paragrafs opgave. Da lovændringen medfører en stor arbejdsbyrde, skal det ligeledes beskrives, om og hvornår der igangsættes automatisering af nyregistrering og ajourføring det respektive område. Det er vigtigt at præcisere, at ansvaret for data ligger hos ejer. Det er en gennemgående mangel i bekendtgørelsen, at det ikke tydeligt anvises, hvilken part der har ansvaret for de konkrete paragraffer. I nogle tilfælde vil det være borgeren, i andre tilfælde kommuner eller styrelser. Slutteligt er det forventningen, at mange data kan registreres i BBR ved opsætning til automatisk hentning fra andre registre. Derfor bør der redegøres for, hvorfor dette evt. ikke bliver tilfældet. Det må ikke være et fortolkningsspørgsmål, hvem der har ansvaret og i særdeleshed initiativpligten.

1. KL foreslår, at det beskrives på paragrafniveau, hvem der har dataregistreringsansvaret for respektive paragrafs opgave. Da lovændringen medfører en stor arbejdsbyrde, skal det ligeledes beskrives, om og hvornår der igangsættes automatisering af nyregistrering og ajourføring det respektive område. Det er vigtigt at præcisere, at an- svaret for data ligger hos ejer. Det er en gennemgående mangel i bekendtgørelsen, at det ikke tydeligt anvises, hvilken part der har ansvaret for de konkrete paragraffer. I nogle tilfælde vil det være borgeren, i andre tilfælde kommuner eller styrelser. Slutteligt er det forventningen, at mange data kan registreres i BBR ved opsætning til automatisk hentning fra andre registre. Derfor bør der redegøres for, hvorfor dette evt. ikke bliver tilfældet. Det må ikke være et fortolkningsspørgsmål, hvem der har ansvaret og i særdeleshed initiativpligten.
2. § 33, stk. 3: ”Kommunen skal afvise en åbenlyst mangelfuld eller forkert oplysning fra ejer” er en central paragraf for kommunerne, og dette stykke burde være en selvstændig paragraf, da den er væsentlig i flere andre paragraffer, hvor det bør tydeliggøres, at oplysninger er en forpligtelse for ejere.
3. I § 356, stk. 4, 5 og 6 vedr. ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser beskrives, at kommunerne pr. 1. marts 2025, hver gang der laves en rettelse, skal gennemgå hele ejendommen og sikre, at alt er registreret efter reglerne i den nye bekendtgørelse. Dette vil være en uoverskuelig opgave for kommunerne, der ville betyde, at kommu- nerne i de kommende år måtte sætte de politisk prioriterede vigtige byggesager i stå. I en tid med mangel på arbejdskraft ønsker såvel Folketing som kommunalbestyrelser i stedet at prioritere medarbejdernes ressourcer anvendt til deres kerneopgave. I dette tilfælde at sagsbehandle anlæg til vedvarende energi, grøn omstilling og energirenovering.
4. Der er i § 32 omtalt "en aktiv indsats for systematisk kontrol". Hvad indebærer dette? Hvor mange gange årligt og hvor omfattende skal det kontrolleres? Allerede i dag er det et ureguleret og ukoordineret 
   område, hvor KL i tråd med den kommende samarbejdsaftale mener, at evt. kontroller i videst mulige omfang bør koordineres i BBR- styregruppen i stedet for de nuværende fragmenterede statslige udmeldinger. Permanente og løbende kontroller skal i øvrigt være genstand for økonomisk forhandling.
5. Automatisering af ajourføring og nyregistrering er afgørende for kommunernes arbejdsgange. Kommunerne har få eller ingen proaktive kilder til ajourføring af oplysninger i BBR. Dvs. at kommuner, ud over byggesagsbehandling, generelt ikke opdaterer BBR af egen drift jf. den gældende lovgivning. Der føres ikke tilsyn med bygninger og ejendomme. KL mener ikke, at en bekendtgørelse om ajourføring bør omfatte an- det end regulering af manuel registrering og sagsbehandling i BBR. Oplysninger fra andre registre eller beregnede/skrivebeskyttede felter bør derfor blot beskrives i det tilhørende vejledningsmateriale. Det bør tydeligt angives, at feltet ikke kan ajourføres af kommunen. I tilfælde af oplysninger, der initialt udfyldes af Vurderingsstyrelsen, er det vigtigt, at kommunerne kompenseres for at ajourføre disse fremover. Kapitel 12 om tekniske anlæg er en særdeles detaljeret udvidelse af BBR’s indhold. Det er ikke klart, hvem der har ansvaret: Er det kommunen, ejer eller installatører/forsyningsselskab? Der skal hentes oplysninger, som ikke kommer via nuværende opgaver. Hele kapitlet forventes derfor at indgå i økonomisk forhandling.
6. Går bekendtgørelsen på kompromis med beskyttelsen af personoplysninger, når energidata bliver en del af BBR, jf. Kapitel 14, § 298 og 304? Ses data både på bygnings- og enhedsniveau? Dette kan muligvis kompromittere borgernes databeskyttelse.
7. Med bekendtgørelsen får kommunerne pligt til at udfylde notatlinjer jf. § 15-17, 33, 263-264, samt Bilag 11. Hvis der er oplysninger, som kommunerne skal opdatere/ajourføre, bør oplysningerne udfyldes i felter, der muliggør dataudstilling, ikke på notatlinjer. Notatlinjerne er dog som supplement vigtige for kommunerne i sagsbehandlingen. Kommunerne har i dag mulighed for at supplere BBR med sagsspecifikke oplysninger, som kommunen finder relevante.

Specifikke bemærkninger

Alle specifikke bemærkninger er indskrevet i VURDST’s skabelon og ligger som bilag til nærværende høringssvar.

Afslutning

KL ser frem til den videre dialog om bekendtgørelsen og forhandling om de økonomiske konsekvenser. I det økonomiske høringsbrev, som KL endnu ikke har modtaget, ser KL frem til, at styrelsen forholder sig specifikt til de i 
høringssvaret nævnte og meget betydelige udgifter, som bekendtgørelsen pålægger kommunerne.