Høringssvar: Bekendtgørelse om offentligt tilgængelige ladepunkter

Overordnede bemærkninger

Fra april 2022 har kommunerne med hjemmel i Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport mulighed for at opsætte offentligt tilgængelige ladestandere. Kommunerne står imidlertid over for en ny og stor opgave, og nærværende bekendtgørelse understreger blot kompleksiteten af det område, kommunerne skal navigere i. KL opfordrer derfor til, at der på finansloven for 2023 afsættes finansiering til et nationalt videncenter for ladeinfrastruktur og e-mobilitet. Videncentret kan være med til at samle og formidle den nødvendige viden og praksis til kommunerne.

Nærværende bekendtgørelse forventes at træde i kraft omkring 1. juli. Herefter burde de overordnede rammer for kommunernes udarbejdelse af udbud være på plads. KL bemærker imidlertid, at det efterlader kommunerne med knap fire måneder, og hvis sommerferien medregnes kun tre, til at gennemføre udbud og søge puljen til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer, der har ansøgningsfrist den 31. oktober. KL finder det uhensigtsmæssigt og anbefaler på det kraftigste, at ansøgningsfristen rykkes. I forlængelse heraf opfordrer KL til, at Transportministeriet hurtigst muligt udarbejder en vejledning, der kan understøtte kommunernes arbejde med udbud.

Specifikke bemærkninger til bekendtgørelsen

§1

Der kan med fordel indsættes en definition af udbudsloven, og hvordan denne skal anvendes i forbindelse med lovgivningen.

§2

I § 2, stk. 1 bør henvisningen til udbudsloven umiddelbart også omfatte §§ 191-192 og ikke kun § 192.

I § 2, stk. 2 henvises der til udbudslovens § 193. KL noterer, at bestemmelsen giver anledning til mindre konkurrenceudsættelse, end der formentlig lægges op til med denne bekendtgørelse, samt øgede udgifter til administration (dokumentation mm.).

I § 2, stk. 3 angives det, at ”Værdien efter stk. 1 eller 2 af en aftale om retten til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter fastsættes efter metoden i koncessionsdirektivets artikel 8, stk. 2-6.” Dette synes umiddelbart vanskeligt, og KL mener, der bør fremsættes mere præcise krav til, hvad der bør indgå i beregningen, særligt når det også gælder meget små kontrakter mellem 0 og 1 mio. kr. Hvis dette ikke kan konkretiseres nærmere i bekendtgørelsen, bør det som minimum angives, at der er tale om beregning efter principperne i koncessionsdirektivet.

§3

Som angivet i tidligere høringssvar, mener KL fortsat, at det skal være tydeligt for kommunerne, hvilke muligheder de har for at vurdere, om priserne er rimelige og ikke-diskriminerende.

I § 3, stk. 2 fremgår det, at ”Vurderer den offentlige ordregiver, at reguleringen af rimelige og ikke-diskriminerende priser ikke er nødvendig i det konkrete aftaleforhold, kan den offentlige ordregiver undlade at medtage aftalevilkårene jf. stk. 1. Den offentlige ordregiver skal i så fald inden indgåelsen af aftalen offentliggøre en begrundelse herfor.” KL mener, der er behov for en konkretisering af, på hvilken måde en sådan offentliggørelse skal finde sted for at opfylde kravene.

Bemærkninger til Bilag 1

I Bilag 1 pkt. 3 er det angivet, at der max. må gives 10 % rabat ved lokale monopoler. KL kan konstatere, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan og på hvilke parametre kommunerne skal vurdere, at der er tale om et lokalt monopol. Såfremt kommunerne har ansvaret for denne vurdering, er der tale om en betydelig og ressourcekrævende opgave. Der er derfor behov for, at det enten i bekendtgørelsen eller i en vejledning hertil tydeliggøres, hvem der har ansvaret for at leve op til kravet, samt hvordan det skal kontrolleres og håndhæves.