Høringssvar: Sundhedsstyrelsens udkast til strategi for håndtering af epidemier
KL har afgivet høringssvar til Sundhedsstyrelsens udkast til strategi for håndtering af epidemier.
Det fremgår af høringsbrevet, at strategien erstatter Sundhedsstyrelsens tidligere udgivelse Beredskab for Pandemisk Influenza del I og II (Pandemiplanen). Formålet med strategien er at sikre klarhed over roller og ansvar mellem de relevante aktører ved at beskrive ansvarsområder, snitflader og samarbejde mellem myndighederne samt de centrale principper for håndteringen af et sygdomsudbrud.
KL hilser strategien velkommen. Strategien giver et klart indblik i ansvarsfordeling, koordinering og samarbejde, krisekommunikation og krisestyring.
Den er let tilgængelig og fungerer fint som opslagsværk, når beredskabsplanlæggere og beredskabsansvarlige har behov for konkret viden.
KL har følgende konkrete bemærkninger til strategien:
Pkt. 3.1.1. National koordinering af indsatsen (Side 20)
Det fremgår, at koordinering med regioner og kommuner om organisering af indsatsen aftales nærmere mellem Sundhedsstyrelsen og hhv. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. KL skal opfordre til, at en sådan aftale indgås som en del af den nationale strategi og før en evt. ny epidemi.
KL skal bemærke, at det bør fremgå, at Den Lokale Beredskabsstab (LBS) har en vigtig rolle med at håndtere og koordinere indsatsen på vegne af kommunerne.
Pkt. 3.2.5 Tilgængelighed og forsyning af lægemidler og medicinsk udstyr, herunder værnemidler
Der er indgået en aftale om indkøbs- og lagermodel for værnemidler på sundhedsområdet, som skal træde i kraft hurtigst muligt og senest 1. april 2023. Aftalen betyder, at ejerskab over eksisterende og kommende beredskabslager placeres hos regionerne.
Det bør fremgå mere tydeligt, at kommunernes ansvar ligger i et stående
beredskab, men at der er aftalt trækningsret på de regionale værnemiddellagre i situationer, hvor lagerdækning netop ikke kan rummes af stående beredskab.
Sociale botilbud nævnes ikke eksplicit på samme måde som plejehjem, skoler og dagtilbud – igennem hele publikationen (siderne 17, 22, 40, 49 og 50 - samt figur 3 på s. 31). Det vil have god signalværdi til den del af den kommunale sektor, hvis botilbud nævnes eksplicit; der er mange botilbud, hvor det er yderst relevant, at de tænker smitteforebyggelse/udbrudshåndtering ind på linje med plejecentre.
Pkt. 5.2.2. Sundhedsloven (Side 34)
Det kan med fordel tilføjes, at det er vigtigt, at alle planer og snitflader
tilpasses og koordineres, så der sikres sammenhæng og konsistens.
Pkt. 5.4.4. Kommuner (Side 41)
De lokale beredskab kunne med fordel beskrives her. De lokale beredskaber vil typisk stå for inden for sektoransvaret at koordinere arbejdet mellem kommunerne i området.
Pkt. 6.2 National model for krisestyring (Side 44)
Det bør fremgå – i relation til epidemier, at LBS som udgangspunkt også aktiveres, når NOST aktiveres. Hvis sygehusvæsnet bliver presset, f.eks. på behandlingskapaciteten, vil kommunerne få behov for koordinering i LBS. Derfor er det vigtigt, at LBS indtænkes fra starten.
Bilag 1. Oversigt over aktører
Kommuner
Følgende fremgår bl.a.: ”Kommunerne skal i samarbejde med regionerne planlægge for faciliteter og indsats ifm. en evt. massevaccinationsindsats.”
KL vil anbefale, at det fremgår, at LBS står for at koordinere kommunernes planlægning for faciliteter i samarbejde med regionen, så alle de forskellige aspekter ved oprettelse af sådanne faciliteter koordineres mellem alle myndighederne i den kendte kommandostruktur.
Redningsberedskabet bør enten fremgå under kommuner eller øvrige myndigheder.