Høringssvar: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med sklerose

KL finder, at der er tale om en grundig, overskuelig og velskrevet anbefa- ling, som vi kun har mindre bemærkninger til.

Indledning

KL finder, at man indledningsvis bør beskrive det arbejde, som er foregået forud for udarbejdelse af disse anbefalinger, som fx udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose, midlerne til primært regionerne til understøttelse af indsatsen ift. patienter med sklerose og midlerne til at understøtte nedbringelsen af ventelisterne på Sklerose hospitalerne. Det vil være med til at tydeliggøre afsættet for disse anbefalinger.

2. Sammenfatning af anbefalinger

Det fremgår under overskriften organisering og samarbejde, at Sclerose- hospitalerne skal videregive relevant information til kommunerne og almen praksis. Dette bør vel også omfatte de neurologiske afdelinger?

3.5.2. Kommuner

Det kunne med fordel indledningsvis beskrives kort, hvad det typisk er for kontakter, som kommunerne har til borgere med sklerose. De fleste kommuner har meget få borgere med sklerose, som enten har fået en genoptræningsplan, eller henvises til genoptræning efter § 86 i lov om social service eller til en forebyggende samtale. Det skyldes dels, at mange af disse borgere får en henvisning til vederlagsfri fysioterapi eller/og er henvist til rehabiliteringsforløb på Sclerose hospitalerne. Det er derfor i de fleste kommuner ofte dele af kommunen uden for sundhedsområdet, som har en tæt kontakt til borgere med sklerose fx i forbindelse med boligindretning, sociale indsatser, hjemmepleje mv. Den stigende fokus på gen- optræningsplaner på dette område har dog givet nogle kommuner mere kontakt til disse borgere ift. genoptræning og rehabilitering i kommunernes sundheds- og rehabiliteringstilbud.

5. Organisering og samarbejde

Det fremgår som en af anbefalingerne, at almen praksis og sygehuse henviser til en afklarende samtale i kommunen, når der vurderes behov for kommunale forebyggelsestilbud. KL skal blot bemærke, at kommunerne ikke som sådan har specifikke tilbud til borgere med sklerose, men har indsatser til borgere, som har behov for forebyggelse og rådgivning ift. forskellige livsstilssygdomme som KOL, Hjerte-kar, diabetes mv. Dette er naturligvis også tilbud, som borgere med sklerose med livsstilssyg- domme kan anvende. Kommunen kan også henvise borgere med sklerose til indsatser i fx frivilligt regi.

5.1.2. Sygehuse

Det bør tilføjes, at sygehusene er ansvarlige for tildeling af behandlingsredskaber.

6.3. Faglige indsatser

Det fremgår af side 35, midt for, at personer med MS ofte vil have behov for kompetencer fra et tværfagligt team, og at disse bør have viden og erfaringer med sklerose. I og med at flere kommuner har en meget lille kontakt til denne patientgruppe, kan dette være svært at opfylde.

6.3.2. Arbejdsrettet rehabilitering

Det kan med fordel fremgå, at fagpersoner også kan indhente rådgivning fra almen praksis, sygehus, eller sklerosehospitalerne i fald man ikke selv er i besiddelse af den nødvendige MS specifikke viden.

6.3.4. Indsatser målrettet personlige faktorer

Det fremgår på side 39 øverst, at indsatser til fatigue-management ofte gives i et 6-ugers kursusforløb. KL er ikke bekendt med, at kommunerne tilbyder disse kurser. KL vil derfor anbefale, at det præciseres i hvilket regi de tilbydes, eller justere teksten, så det bliver mere i overensstemmelse med praksis.

7.1. Forudsætning for vellykket implementering

Det kan med fordel fremgå, hvilke overvejelser Sundhedsstyrelsen har ift. at understøtte implementeringen også med de midler, som er givet til denne opgave.

7.1.2. Faglige retningslinjer

Følgende fremgår: ”at der kan være behov for at udarbejde konkrete faglige retningslinjer/ arbejdsgangsbeskrivelser baseret på evidens, så vidt muligt, samt bedste praksis. I den udstrækning, som det er relevant, bør disse være tværfaglige og tværsektorielle. Det er vigtigt, at de relevante videnskabelige og faglige selskaber og faglige organisationer indgår i dette arbejde, herunder at parterne identificerer områder med behov for retningslinjer og prioriterer rækkefølgen af udarbejdelsen af disse”. KL finder, at dette er en opgave, hvor det er vigtigt, at Sundhedsstyrelsen er tovholder. Det hænger også tæt sammen med de overvejelser, der er ift. det fremtidige set up ift. De Nationale Kliniske Retningslinjer.