Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lovforslag i henhold til DUT-princippet.

Generelle bemærkninger

KL vurderer, at forslaget vil medføre en lettelse af de administrative byrder til vurdering og beregning af borgere og familiers kompensationsberettigende udgifter set i forhold til det aktuelle regelsæt. Imidlertid vil der fortsat være dele af sagsbehandlingen, der vil medføre administrative byrder, herunder særligt personkredsvurderingen.

Teknisk bemærkning vedr. minimumsgrænse

Det fremgår af lovforslaget, at der indføres nye regler i barnets lov § 86, stk. 2 og servicelovens § 100, stk. 2, hvorefter der kan ydes kompensationsydelse, når familiens eller borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned.

I lovbemærkningerne står både, at ydelsen kan ydes, når udgifterne mindst udgør 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned (minimumsgrænsen) og når borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsgrænsen. KL foreslår, at lovbemærkningerne rettes til, så det gennemgående står, at familien eller borgeren mindst skal have kompensationsberettigende udgifter på minimumsbeløbet og ikke over.

Vedr. forhold til anden lovgivning

Jf. lovforslaget vil det uændret være en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne (eller barnets eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse) og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven/barnets lov eller anden lovgivning (det såkaldte subsidiaritetsprincip).

Som eksempler på kompensationsberettigende udgifter nævnes i lovbemærkningerne udgifter til medicin og befordring. Der er regler i andre love vedr. dækning af udgifter til medicin og befordring, f.eks. sundhedslovens afsnit X om tilskud til lægemidler og kapitel 53 om befordring og befordringsgodtgørelse til behandling.

Det er generelt en stor udfordring for kommunerne at afklare, hvornår en udgift skal dækkes efter anden lovgivning og hvornår den skal dækkes efter serviceloven eller barnets lov, samt hvordan subsidiaritetsprincippet skal tolkes. KL anbefaler, at snitfladen til anden lovgivning og tolkningen af subsidiaritetsprincippet beskrives så tydeligt som muligt i en kommende vejledning.

Vedr. revurderinger

Følgende fremgår af lovbemærkningerne: ”(…) at der ligesom i dag alene vil skulle ske revurdering af en sag, hvis borgeren anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. borgerens livssituation, som kan medføre ændret hjælp”.

De aktuelle regler i bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, § 8, fastslår, at ”uanset stigninger i de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter kan personen, der modtager merudgiftsydelse, dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse”. 

Tilsvarende fastslår de aktuelle regler i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom, § 6, stk. 2, følgende: ”Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan ydelsesmodtageren dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet 1 år regnet fra den seneste fastsættelse”. 

KL foreslår, at reglerne om genberegninger i de to bekendtgørelser fastholdes. Dermed vil borgere og familier ikke kunne kræve at få genberegnet kompensationsydelsen løbende. I stedet vil kommunen senest være forpligtet til at genberegne ydelsen, når der er gået et år siden ydelsen blev fastsat sidst, i de tilfælde, hvor en borger eller familie beder om at få ændret ydelsen. Hvis disse regler ikke videreføres vil det medføre øgede administrative byrder for kommunerne til genberegninger.

Vurdering af kompensationsberettigende udgifter

Det fremgår af lovforslaget, at der skal udarbejdes en snævert afgrænset og udtømmende opremsning af typer af kompensationsberettigende udgifter (den såkaldte positivliste). Denne opremsning vil afgrænse, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter, familier og borgere vil kunne få dækket efter de foreslåede nye regler i barnets lov § 86, stk. 2 og servicelovens § 100, stk. 2.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at eksempler på kompensationsberettigende udgifter, der vil kunne medtages i opremsningen, kan være kompensationsberettigende udgifter til kost- og diætpræparater, medicin, befordring og fritidsaktiviteter (for familier og voksne) og driftsudgifter ved befordring i egen bil samt forhøjet husleje (for voksne).

Det fremgår af den politiske aftale om en ny model for kompensationsydelsen mellem Regeringen (SVM) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti samt Radikale Venstre af 21. januar 2025, at ”den endelige positivliste udformes med inddragelse af parterne på området og partierne bag nærværende aftale. Partierne skal efter inddragelse nå til enighed om den endelige liste. Herefter drøfter partierne med Sammen om Handicap, om der kan udarbejdes vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper”.

KL ser frem til at blive inddraget i arbejdet med at udarbejde positivlisten. Det er vigtigt for kommunerne og for at sikre en så enkel sagsbehandling som muligt, at listen reelt bliver snævert afgrænset, kort og ikke indeholder alt for brede udgiftskategorier. I modsat fald vil sagsbehandlingen i kommunerne fortsat være tidskrævende og vanskelig, og det vil være uklart for borgere og familier, hvad de kan forvente at få dækket.

KL ser også frem til at blive inddraget i arbejdet med at udarbejde en oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper. Det fremgår ikke klart af aftalen, men vi anbefaler, at oversigten bliver anvendelig i sagsbehandlingen både ift. vurderingen af de mest gængse udgiftstyper for borgere, der søger om dækning af sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på minimum 555 kr./md. (’gruppe I’), og ift. borgere, der søger om dækning af dokumenterede kompensationsberettigende udgifter over 2000 kr./md. (’gruppe II’).

En oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper vil skabe et standardiseret sammenligningsgrundlag, som dels vil gøre sagsbehandlingen væsentligt lettere i kommunerne, dels ensarte kompensationen for alle borgere, uanset hvilken kommune de bor i.