Høringssvar: Ændring af lov om socialtilsyn

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Bemærkninger til ændring af lov om socialtilsyn

Generelle bemærkninger

KL har følgende overordnede bemærkninger til udkast til ændring af lov om socialtilsyn:

KL bemærker, at det er vigtigt, at der fremover er en klar sammenhæng mellem de socialtilsynets økonomiske rammer og opgaver.

KL er enig i, at der indføres et mere risikobaseret socialtilsyn, en forenkling af kvalitetsmodellen og udvikling af en fælles risikomodel samt en række andre forenklinger, jf. Økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og KL.

Desuden er KL enig i, at det er hensigtsmæssigt, at det bliver tydeliggjort i lovgivningen, at socialtilsynet i forbindelse med dialogen med tilbud og plejefamilier er forpligtet til at bidrage til den fortsatte kvalitet i tilbud og plejefamilier, men ikke til at udvikle kvaliteten ud over , hvad der er nødvendigt for godkendelsen.

Specifikke kommentarer

Bemyndigelse til udpegning af socialtilsyn

Det fremgår af lovforslaget, at social- og boligministeren fremover i socialtilsynsbekendtgørelsen, vil fastsætte hvilke kommunalbestyrelser, der varetager funktionen som socialtilsyn, samt hvilke socialtilsyn, der varetager særlige opgaver som f.eks. specialistfunktioner eller koordinerende funktioner.

Socialtilsynene skal gennem meget store forandringer den kommende tid, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, både organisatorisk, personalemæssigt og fagligt.

KL vil derfor på det kraftigste opfordre til, at såfremt der er planer om at ændre på de nuværende fem tilsynskommuner, meldes dette ud så hurtigt muligt, så tilsynene kan indrette sig herefter. Det bør senest ske inden 1. juli 2025.

Midler afsat til kompetenceudvikling i 2025

I den politiske aftale om effektivisering af socialtilsynet er afsat 2.5 mio. kr. i 2025 til "opkvalificering af tilsynskonsulenter, som understøtter, at socialtilsynene fremover først og fremmest skal fokusere deres indsats på tilbud og plejefamilier, hvor der er problemer med kvaliteten".

De fem socialtilsyn skal igennem store organisatoriske forandringer, herunder tage afsked med medarbejderne i efteråret 2025. Det er vanskeligt for tilsynene samtidig at gennemføre efteruddannelse, hvor en stor andel af medarbejderne er i opsagte stillinger, og de øvrige medarbejdere forbereder sig på implementering af ændringerne i lov om socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2026.

KL vil derfor opfordre til, at de afsatte midler på 2,5 mio. kr. overføres og fordeles til de fem socialtilsyn i 2026 til opkvalificering af tilsynskonsulenter. Det vil sikre den bedst mulige anvendelse af midlerne.

Risikobaseret tilsyn

Det fremgår af lovforslaget, at tilbud vil skulle have tilsynsbesøg mindst hvert 3. år, mens plejefamilier vil skulle have tilsynsbesøg mindst hvert 2. år.

I forhold til tilbud og plejefamilier, hvor der vurderes at være risiko for kvalitetsmangler, vil der ikke være en øvre grænse for antallet af tilsynsbesøg, der kan foretages henholdsvis over en 3-årig og en 2-årig periode.

KL er enig i ovenstående forslag til indførelse af et mere risikobaseret tilsyn, jf. Økonomiaftalen 2025 mellem regeringen og KL.

KL er dog usikker på, om tilsynet hvert 3. år skal aflægge tilsynsbesøg på hver afdeling i tilbud med flere afdelinger, som er gældende i dag.

KL forventer og opfordrer til, at kravet om tilsyn på hver afdeling bortfalder. Hvis lovgiver fastholder kravet, blot hver 3. år, skal det fremgå af lovgivningen.

Fælles risikomodel

Det fremgår af lovforslaget, at et tilbud skal have tilsynsbesøg mindst hvert 3. år, mens plejefamilier skal have tilsynsbesøg mindst hvert 2. år.

Socialtilsynene skal herudover tilrettelægge tilsynsbesøgene ud fra en vurdering af risikoen for problemer med kvaliteten i den enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie. Socialtilsynene vil i den forbindelse skulle fastlægge en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer. Den fælles risikomodel skal indeholde relevante risikofaktorer på baggrund af aktuelt bedste viden om risiko.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvem der har ansvar for at tilvejebringe den aktuelle viden til socialtilsynene, og hvordan de fem socialtilsyn formenes at have adgang til aktuelt bedste viden om risiko.

KL vil derfor opfordre til, at det fx bliver nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, hvad der menes med til aktuelt bedste viden om risiko, hvem der har ansvar for at producere den aktuelle viden, og hvordan de fem socialtilsyn kan få adgang til denne viden.

Forenkling af kvalitetsmodellen

Det foreslås at forenkle kvalitetsmodellen således, at antallet af kvalitetstemaer i modellen foreslås skåret ned fra 7 til 5, og at indikatorerne udgår af kvalitetsmodellen. De fem temaer skal fortsat opdeles i en række kriterier, i alt 9 kriterier for tilbud og 5 for plejefamilier.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der foretages en ændring af scoringsmodellen, der fremover skal foretages på kriterieniveau. Scoren skal fremover være ”opfyldt” eller ”ikke-opfyldt”.

KL er enig i ovenstående forslag til forenkling af kvalitetsmodellen og indførelse af en binær score ”opfyldt” eller ”ikke-opfyldt”, jf. Økonomiaftalen 2025 mellem regeringen og KL.

KL undrer sig dog over, at det fremgår af lovbemærkningerne, at et tilbud eller en plejefamilie ikke vil kunne blive godkendt eller beholde sin godkendelse, hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud eller en plejefamilie ikke opfylder kvalitetskriterierne inden for alle temaer.

Socialtilsynene har brug for at kunne udstede påbud og skærpet tilsyn med et eller flere kriterier vurderet som ”ikke opfyldt” i kvalitetsmodellen. Ellers giver det ingen mening, at tilsynene kan udstede påbud og skærpet tilsyn, da det må formodes, at det netop udstedes, når et eller flere kriterier vurderet som ”ikke opfyldt”.

KL anbefaler, at den lovgivningen ændres således, at tilsynene kan anvende sanktioner på en meningsfyldt måde. Hvis lovgiver fastholder kravet om, at kvalitetskriterierne inden for alle temaer skal være opfyldt, kan det betyde, at tilsynene må trække godkendelsen på flere plejefamilier og tilbud. Også tilbud og plejefamilier, hvor det havde givet mening af udstede et påbud eller et skærpet tilsyn. Det kan have unødige konsekvenser for de børn, unge og voksne, der bor på tilbuddene eller i plejefamilien.

Bemærkninger til ændring af barnets lov og ændring af lov om social service

Det præciseres i forslag til ændring af barnets lov og i serviceloven, at hvis kommunalbestyrelsen i et barn, ung eller voksens handlekommune, bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette socialtilsynet. Det samme gælder i forbindelse med det personrettede tilsyn.

KL gør opmærksom på, at det er vigtigt at holde lovgiver fast på, at der er tale om en præcisering af gældende lovgivning. Der vil hverken være færre eller flere krav til kommunernes underretning om bekymringer til socialtilsynet, i forbindelse med kommunernes tilsyn med tilbud til børn, unge og voksne i kommunen eller det personrettede tilsyn med børn, unge og voksne.