Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om magtanvendelse mv. og bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger
Social- Bolig- og Ældreministeriet har den 4. november 2024 anmodet KL om eventuelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service, samt bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service.
Social- Bolig- og Ældreministeriet har den 4. november 2024 anmodet KL om eventuelle bemærkninger til udkast til:
- Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger
for voksne og modtagepligt i boformer efter lov
om social service - Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger
i relation til afsnit VII i lov om social service
Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af de to udkast til bekendtgørelser i henhold til DUT-princippet.
KL har ingen bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service.
Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service
Generelle bemærkninger
Bestemmelserne i udkastet til bekendtgørelse er formuleret bredt og generelt og uden at nævne konkrete teknologier. Det kan bidrage til at fremtidssikre bekendtgørelsen, så den ikke jævnligt skal opdateres i takt med forældelse af nuværende teknologi og tilblivelsen af ny.
Ikke desto mindre anbefaler KL, at bekendtgørelsen med jævne mellemrum opdateres i takt med udviklingen i egnede teknologier, der vil kunne anvendes til at skabe tryghed og yde omsorg for borgerne på en hensigtsmæssig måde.
De brede rammer og definitioner kan medføre, at der kan opstå uklarhed for borgere, pårørende og i kommunerne omkring, hvorvidt en konkret tryghedsskabende velfærdsteknologisk løsning er tilladt eller ej. Derfor anbefaler KL, at der i en kommende vejledning gives flere mere beskrivende eksempler. Det kan også være i form af et udbygget specialkatalog på Hjælpemiddelbasens hjemmeside.
Vedr. situationsbestemt kamerakig og video- og billedmonitorering
Fra 1. januar 2025 træder servicelovens § 128b, stk. 1 i kraft, som giver mulighed for, at kommunen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af situationsbestemt kamerakig.
Med udkastet til bekendtgørelse foreslås det indført, at kommunen kan træffe afgørelse efter servicelovens § 128b, stk. 2 om at anvende video og billedmonitorering, som ikke er omfattet af situationsbestemt kamerakig efter § 128b, stk. 1, i lov om social service, og som ikke gengiver en genkendelig videosekvens eller et genkendeligt billede af personen, jf. §2, stk. 1, punkt 3.
KL foreslår, at forskellen på de to former for velfærdsteknologi tydeliggøres i en kommende vejledning, da det ellers kan fremstå uklart for kommuner og borgere, hvornår borgeren og en teknologi er omfattet af bestemmelsen i servicelovens § 128b, stk. 1 (situationsbestemt kamerakig) eller af servicelovens § 128b, stk. 2 og dermed bekendtgørelsen (video og billedmonitorering).
Vedr. brug af kunstig intelligens
Med udkastet til bekendtgørelsens § 8 foreslås det, at kommunen vil kunne anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens. Det fremstår meget ukonkret. KL foreslår, at der i en kommende vejledning gives eksempler på, hvilke former for teknologier, der kunne være tale om.
Vedr. lydmonitorering og babyalarmer
I det medsendte høringsbrev nævnes konkret anvendelse af babyalarmer mv. ifm. lydmonitorering. Babyalarmer mv. kører på et åbent frekvensbånd, hvor det kan være svært eller umuligt at sikre transmittering jf. de databeskyttelsesretlige krav. Det kan derfor potentielt åbne op for alvorlige sikkerhedsbrud hvis babyalarmer mv. uden videre bliver anvendt til lydmonitorering.
KL foreslår derfor, at babyalarmer ikke fremover nævnes i en kommende vejledning eller lign. som en konkret teknologi, der kan anvendes til lydmonitorering.