Høringssvar: Døgnophold i tilbud i Danmark som led i gennemførelsen af varetægtsfængsling/tilbageholdelse eller fuldbyrdelsen af en dom mv.

KL har modtaget følgende i høring:

• bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark som led i gennemførelsen af en tilbageholdelse eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af en grønlandsk ret eller af Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov
  for Grønland og 
• bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne, eller af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne. udkast til bekendtgørelse om
• udkast til bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland.

KL’s bemærkninger er udfærdiget, så de gælder under et for de to nye bekendtgørelser vedr. grønlandske og færøske domsanbringelser på kommunale tilbud i danskbeliggende kommuner, grundet deres stort set identiske karakter.

KL har ikke bemærkninger til de konkrete ændringer af udkast til bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland, idet der alene er tale om konsekvensrettelser som følge af de nye udkast til bekendtgørelser vedrørende borgere med dom.

KL har følgende bemærkninger:

Behov for præciseringer og uddybninger

KL vurderer, at der er behov for en række præciseringer og uddybninger i udkastene til bekendtgørelser. Der er tale om, at danske kommuner forventes at løse en stor og kompleks opgave for grønlandske og færøske myndigheder, og der er grundlæggende behov for et tydeligt hjemmelgrundlag. KL påpeger i bemærkningerne nedenfor, hvor der udestår præciseringer mv.

Ophør af tilbageholdelse / ophold

KL finder det mangelfuldt, at udkast til bekendtgørelser ikke siger noget om, hvad der gælder, når grundlaget for anbringelse bortfalder. Der bør fastsættes regler, der regulerer processen i forbindelse med ophør af en tilbageholdelse eller anbringelse, herunder også, hvis borger får en ny dom efter anbringelse på et dansk tilbud.

Kommunerne oplever konkret, at det er ureguleret, hvem der har ansvaret for en borger, når en dom om fx varetægtsfængsling eller anbringelse på botilbud ophører/ophæves. Der bør ikke kunne herske tvivl om, at det er de grønlandske myndigheder, der har ansvaret for såvel at handle som finansiere borgerens videre forløb, når en dom eller tilbageholdelse ophører. Det kan med fordel fremgå indledningsvis af bekendtgørelsen, ligesom det også kan være et obligatorisk punkt, som skal aftales mellem de grønlandske myndigheder og den danske kommune, hvor borger anbringes, hvad der sker, når dommen ophæves eller ændres. Det bør endvidere reguleres, at den grønlandske myndighed skal sikre tilknytningen til Grønland / Færøerne under opholdet i Danmark, ligesom det entydigt bør reguleres, at de grønlandske myndigheder har en plan klar fra det øjeblik, hvor opholdet ophører.

Magtanvendelse m.v.

I § 10, stk. 1, fremgår, at der alene kan anvendes magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for borgeren efter afsnit VII i reglerne i lov om social service og voksenansvarsloven og regler udstedt i medfør heraf, og den danske kommunalbestyrelse skal orientere den grønlandske myndighed om en afgørelse om anvendelse af magt etc. Det forekommer imidlertid uklart, hvorvidt det er den danske kommune, der skal tage stilling til, hvorvidt den foretagne indberettede magtanvendelse har været lovlig. Der vil ligeledes skulle træffes afgørelser om forhåndsgodkendelser. Det forekommer uklart, hvem der skal træffe afgørelse derom.

Udgang

Udgangsbekendtgørelsens bestemmelser bør gælde for bekendtgørelsens personkreds, eller der bør sikres tilsvarende regler for bekendtgørelsens personkreds.

Hvad dækker ’øvrig indsats’ over?

I § 13 og andre steder i bekendtgørelser anvendes terminologien ’og eventuel øvrig indsats til borgeren’. Det kan med fordel tydeliggøres, hvad ’øvrig indsats til borgeren’ dækker over. Det er i praksis forekommet, at der er opstået problemer relateret til udbetaling af fx borgers pension. Kan dette fx være dækket af ’øvrig indsats’? Hvad med indsatser efter beskæftigelseslovgivning og sundhedslovgivning? Kunne det være en skal-opgave at der også i regi af samarbejdsaftalen mellem den grønlandske og danske kommune indgås aftale om førnævnte, herunder så den danske kommune sikres refusion for udgifter til opgaver, der ligger udover lov om social service?

Aftale om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse

Det fremgår i § 11, stk. 3, at det i aftalen efter § 4 kan bestemmes, at den danske kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse vedrørende borgerens ophold i tilbuddet på vegne af den færøske myndighed. Afgørelse efter 1. pkt. træffes efter lov om social service eller barnets lov.

KL undrer sig over, at det ikke fremgår af bekendtgørelsens § 4, at de færøske myndigheder og den danske kommunalbestyrelse kan aftale at den danske kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse vedr. borgerens ophold i tilbuddet. KL vil anbefale, at det kommer til at fremgå af § 4. Det skal i den forbindelse også fremgå i hvilke tilfælde, de to myndigheder kan aftale at den danske kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse. Herudover bør det fremgå, om det alene gælder for én afgørelse, eller om aftalen gælder for flere afgørelser vedrørende borgerens ophold i tilbuddet.

Hvad betyder ”i videre omfang”?

I § 12, stk. 4 fremgår, at det i aftalen efter § 4 kan bestemmes, at den danske kommunalbestyrelse kan træffe midlertidige afgørelser i et videre omfang end fastsat i § 14, stk. 1.

KL er i tvivl om, hvad der menes med ”i videre omfang”. Betyder det flere på hinanden følgende midlertidige afgørelser, eller har det noget med indholdet i afgørelsen at gøre?

Betaling

Det fremgår i § 14, at den grønlandske / færøske myndighed afholder den danske kommunalbestyrelses udgifter til tilsyn og administration.

KL vil anbefale, at det i § 14 også kommer til at fremgå, at udgifter til tilsyn efter barnets lov også gælder udgifter til, at der som udgangspunkt foretages tilsyn med deltagelse af to børne- og ungerådgivere, jf. § 156, stk. 6.

KL vil endvidere anbefale, at det også eksplicit nævnes, at det gælder udgifter til tilbagerejse, ledsagelse til tilbagerejse, etableringsomkostninger på tilbud, og disse punkter bør således nævnes særskilt i § 4.

Forsørgelse

Bekendtgørelsen bør specifikt forholde sig til forsørgelse, således at dette spørgsmål er afklaret straks borger får ophold på et dansk § 108 tilbud, hvor borger selv skal stå for indkøb af f.eks. toiletartikler, tøj mv. ligesom der f.eks. også skal betales for kost, oftest direkte til § 108 tilbuddet.

Egenbetaling

Ad udkast til bekendtgørelsens § 13, stk. 6 fremgår, at den danske kommune opkræver egenbetaling fra borgeren efter SEL § 163 og regler udstedt i medfør deraf. KL mener, at den rette kommune til at træffe afgørelse om og opkræve egenbetaling er den grønlandske myndighed. Der kan eventuelt i regi af aftalen efter udkast til bekendtgørelses § 4 indgås en delegationsaftale, således at det aftales, at kompetencen tillægges modtagelseskommunen.

De grønlandske / færøske myndigheder

Der savnes tydelig angivelse af de færøske/grønlandske myndigheders forpligtelser, hvem der gør hvad og deres pligt til at samarbejde med de danske modtagelseskommuner / myndigheder.

§ 15 Vedrørende anbringelser på Kofoedsminde

Det bør til § 15 tilføjes, at det alene gælder ved Type 1-anbringelser. KL finder endvidere, at der også bør foreligge en samarbejdsaftale mellem de grønlandske myndigheder og Lolland Kommune inden anbringelse på Kofoedsminde.

Øvrige uklarheder

KL skal påpege, at der derudover udestår en række uklarheder, som bør klarlægges, herunder

• hvilken myndighed, der udtaler sig til politimesteren
• hvordan skal besøgsrejser foregå
• hvilke konkrete grønlandske myndigheder er der tale om, herunder fx i relation til § 3, stk. 2.

Handlebetalingsansvar for borgere med grønlandsk / færøsk herkomst når borger får en dansk dom

Herudover skal KL endnu engang benytte anledningen til at påpege, at der generelt bør indføres regler, der sikrer, at de grønlandske og færøske myndigheder fastholder handle- og betalingsansvaret for deres respektive borgere, når borgerne får en dom ved en dansk ret, såvel af økonomiske, incitamentsmæssige og menneskelige årsager. Og ellers skal kommunerne 1:1 kompenseres for udgifter forbundet hermed.

Det er de danske kommuner magtpåliggende, at de ikke overtager handle-betalingsansvaret for borgere, som enten ikke ønsker at vende tilbage til deres hjem i Grønland, når opholdet afslutter, eller hvis de får en dom fra en dansk domstol under opholdet i et dansk tilbud. Der bør tages højde for, at den grønlandske myndighed fortsat har handle-betalingsansvaret for borgeren i sådanne tilfælde. Det gælder i alle tilfælde, herunder også i tilfælde, hvor der sker direkte anbringelse på Kofoedsminde.

Der tages forbehold for de økonomiske konsekvenser ved udkast til bekendtgørelser og udkast til vejledninger. Der tages desuden politisk forbehold, i det høringen ikke har kunne behandles politisk indenfor høringsperioden.