Høringssvar: Døgnophold i Danmark eller Færøerne/Grønland, samt udkast til vejledninger om hhv. døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland og om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne

KL har modtaget følgende i høring:

• udkast til bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland
• udkast til bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne
• udkast til vejledning om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne (ny vejledning), og
• udkast til vejledning om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland

KL behandler i høringssvaret nedenfor de to bekendtgørelser og vejledninger under et, i det det skal bemærkes, at fsva. den færøske vejledning henvises til KL’s bemærkninger til udkast til vejledning om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland som fremsendt til Social-, Bolig- og Ældreministeriet den 9. juni 2023.

Vedr. udkast til bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland og udkast til bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne

KL har følgende bemærkninger:

De grønlandske og færøske myndigheder bør fortsat have handle- og betalingsansvaret efter en dansk dom

Den substantielle ændring i udkast til bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland samt udkast til bekendtgørelse om døgnophold i Danmark og på Færøerne er tilføjelsen af hhv. §§ 14 og 16, som
fastlægger, at handlekommuneansvaret for en borger anbragt af hhv. en grønlandsk eller færøsk myndighed overgår til modtagelseskommunen, i tilfælde af at borger frifindes for straf og retten træffer afgørelse om anbringelse på institution. Ordet ’frifindelse’ skaber i denne sammenhæng uklarhed. Vi forstår det sådan, at der menes, at borgerens tidligere dom bortfalder’. Dernæst at modtagelseskommunen vedbliver med at være handlekommune for borger, så længe borger er anbragt . Således fraviges dermed de almindelige handlekommuneregler.

KL finder Social-, Bolig- og Ældreministeriets udmelding på området, hvorefter ministeriet anser det for danske kommuners ansvar at finansiere ophold for grønlandske / færøske borgere, der idømmes en dansk foranstaltningsdom - uanset at det er en grønlandsk / færøsk myndighed, der har anbragt borgeren i et tilbud i en dansk kommune - problematisk i forhold til den økonomiske situation, hvorefter enkeltkommuner pålægges potentielt store økonomiske udgifter for borgere anbragt af andre kommuner. Dertil kommer de personlige konsekvenser for de grønlandske og færøske borgere.

Det er KL’s klare vurdering, at de grønlandske / færøske myndigheder bør fastholde handle- og betalingsansvaret for borgere anbragt i danske tilbud, uanset om de efterfølgende fx idømmes en dom ved en dansk ret. Dette svarende til handle-betalingsreglerne danske kommuner imellem. Reglerne bør således harmonere med de mellemkommunale regler, der gælder for danske kommuner. Et sådan stærkere hjemlet samarbejde mellem myndigheder i rigsfællesskabet vil kunne fremtidssikre samarbejdet til borgernes fordel frem for den situation, der nu lægges op til.

Hvis det ikke sikres, at de grønlandske og færøske myndigheder fastholder ansvaret for borgerne, bør den danske stat kompensere de danske kommuner for udgifterne, ikke blot i relation til de konkrete anbringelser, men også i borgernes forløb efter afsluttet anbringelse i et tilbud i en dansk kommune. I den forbindelse vil det være mest hensigtsmæssigt, at staten kompenserer de kommuner, som har udgifter til målgruppen, med fuld statsrefusion.

Uoverensstemmelse mellem bekendtgørelse og vejledning

Der forekommer at være uoverensstemmelse mellem bekendtgørelsens § 14/16, hvoraf det fremgår, at modtagelseskommunen fastholder handleansvaret, og vejledningens afsnit kapitel 7, hvoraf det fremgår, at det er beliggenhedskommunen, der overtager handlekommuneansvaret. Såfremt de danske kommuner overtager handleansvaret for borgeren efter dom, bør det som minimum sikres, at det er modtagelseskommunen, som har indgået en aftale med de grønlandske / færøske myndigheder, som fastholder ansvaret. Endvidere bør det sikres, at Lolland Kommune ikke pålægges en langsigtet økonomisk byrde i kraft af den sikrede institution Kofoedsmindes beliggenhed. Uagtet af sikrede anbringelser er objektivt finansieret, anbringes borgerne ikke på livstid, og der bør tages stilling til, hvordan Lolland kommune undgår at få handle- og betalingsansvaret for borgerne efter endt anbringelse på Kofoedsmindes sikrede pladser.

Der bør sikres regler vedrørende ophør, som pålægger de grønlandske / færøske myndigheder ansvaret for borgerens forløb efter anbringelse

Bekendtgørelsen tager dernæst ikke højde for, hvad der skal ske, når anbringelsen ophører. Her bør de grønlandske og færøske borgere tilsvarende have handlekommuneansvaret for borgerne, herunder ansvaret for at borgerne kan vende tilbage til det liv, de kom fra, inden anbringelsen på et dansk tilbud. Der bør således fastsættes yderligere bestemmelser, der beskriver processen ifm. ophør og som garanterer, at de grønlandske / færøske myndigheder tager ansvar for de borgere, der har anbragt i danske kommuner.

Anbringelser af foranstaltningsdømte bør også ske gennem aftale med dansk kommune om visitation

KL skal endnu engang påpege uhensigtsmæssigheden i, at grønlandske myndigheder alene skal orientere den danske kommune ved anbringelse af en foranstaltningsdømt. En anbringelse i et tilbud i en dansk kommune må uanset borgerens eventuelle foranstaltningsdom ikke kunne ske uden en forudgående aftale med den danske modtagelseskommune.

Retstilstanden for allerede anbragte borgere

KL skal foreslå, at der fastsættes overgangsbestemmelser, der tager stilling til, hvad retstilstanden er for allerede anbragte borgere.

Udkast til vejledning om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne og udkast til vejledning om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland

KL har følgende bemærkninger:

Den primære, substantielle ændring i vejledning om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland fremgår af udkast til vejledningens side 15 og 16, hvoraf det fremgår, at det er den danske kommune, hvor det tilbud er beliggende, hvor borgeren har ophold på tidspunktet for den strafferetlige dom, der er forpligtet til at yde hjælp og støtte efter serviceloven, også selv om det ikke er den kommune, der har indgået aftalen med den grønlandske kommune. Det gælder uanset om borgeren anbringes til behandling i psykiatrisk sygehus, anbringes på botilbud eller idømmes fængselsstraf. Tilsvarende gælder, såfremt borger har fået en mindre indgribende dom med mulighed for enten indlæggelse eller anbringelse, så er det fra indlæggelsen eller anbringelsen den kommune, hvor tilbuddet er beliggende, der har ansvaret for at yde hjælp og støtte efter hhv. serviceloven og retssikkerhedsloven og afholde udgifterne dertil. Tilsvarende er det på s. 29 i udkast til vejledning fastslået, at når afsnit 3 i Grønlandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse som følge af at borger dømmes ved en dansk domstol, så finder de almindelige regler i dansk lovgivning anvendelse, uanset af borger er anbragt af en grønlandsk myndighed.

Det er KL’s klare vurdering, at ændringerne i udkast til vejledning stiller såvel danske kommuner som grønlandske borgere vanskeligt. Ændringerne udfordrer en i forvejen trængt økonomi på socialområdet, og det er kommunernes oplevelse, at de grønlandske myndigheder anvender disse ændringer som adkomst til at fralægge sig ansvaret for borgere, de – i nogle tilfælde ufrivilligt – er anbragt på institutioner i Danmark. Derudover er det problematisk, når nu ændringerne er sådan, at det ikke er modtagelseskommunen men derimod beliggenhedskommunen for tilbuddet, som påføres handleansvaret for borger i forbindelse med en dom ved en dansk domstol.

Behov for præciseringer og afklaring

Udover de konkrete bemærkninger til hhv. vejledninger og bekendtgørelser vil KL benytte anledningen til at bemærke, at der fortsat hersker uklarhed om en lang række forhold vedrørende grønlandske / færøske dom. Det er således KL’s vurdering, at der er behov for yderligere afklaringer og præciseringer i lovgivningen på området vedrørende borgere, der anbringes i danske kommuner af andre myndigheder i Rigsfællesskabet.

KL skal derfor opfordre til, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet tager initiativ til et møde med danske kommuner og KL på administrativt niveau, hvor bekendtgørelser og vejledninger kan drøftes med henblik på at skabe overblik over de i kommunernes perspektiv nødvendige ændringer og præciseringer.

Der tages forbehold for de økonomiske konsekvenser ved udkast til bekendtgørelser og udkast til vejledninger. Der tages desuden politisk forbehold, i det høringen ikke har kunne behandles politisk indenfor høringsperioden.