Kontakt
Rigmor Lond
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3238
E-mail: ril@kl.dk
Social- Bolig- og Ældreministeriet har den 6. maj 2024 anmodet KL om eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet.
Social- Bolig- og Ældreministeriet har den 6. maj 2024 anmodet KL om eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet. Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest tirsdag den 4. juni.
Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til bekendtgørelse i henhold til DUT-princippet.
KL bakker op om, at ressourcerne i velfærdssamfundet skal prioriteres og investeres rigtigt, så børn, unge og voksne med behov for hjælp får en indsats af høj kvalitet, og at det kræver bedre viden om velfærdsindsatserne, og hvad der virker. KL er derfor enig i, at der fortsat er behov for et skarpt strategisk fokus på at styrke datagrundlaget på socialområdet.
KL mener dog, at dele af forslaget om ændringer af databekendtgørelsen og indførelse af flere obligatoriske indberetningskrav pålægger kommunerne nye registreringer og administration, der strider mod krav og ambitioner i økonomiaftalerne for 2024 og 2025 om at nedbringe udgifter til administration. Der er med disse aftaler kommer et væsentlig stærkere gensidigt krav om at reducere administrationsomkostningerne og skaffe regelforenklinger for kommunerne.
Samtidig ser KL det som væsentligt for proces og samarbejde, at større ændringer varsles i god tid og kan tages op i det datastrategiske samarbejdsudvalg. Det kan mindske risikoen for hovsaløsninger og øge forståelsen for sammenhængen mellem økonomiaftalerne og den enkelte ændring og datastrategien.
Det er derfor afgørende, at nye indberetningskrav giver en styring og kvalitetsværdi for kommunerne. Den klare tilbagemelding fra kommunerne er på flere af de foreslåede nye indberetningskrav, at dette ikke er tilfældet, jf. uddybningerne nedenfor. Der er ej heller sikkerhed for, at indberetningerne vil bidrage til tilstrækkelig valid og brugbar viden, der kan give øget viden om værdien og effekten af indsatserne.
Det foreslås, at det pr. 1 januar 2025 bliver obligatorisk at indberette p-nummer og afdelings-UUID til alle aktive indsatser, der gives i tilbud, der jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen skal fremgå af Tilbudsportalen.
Eftersom kommunerne siden 1. januar 2023 har skullet indberette p-nummer og afdelings-UUID for alle nyiværksatte indsatser, vedrører ændringen alene aktive indsatser, der er iværksat før 1. januar 2023.
Det foreslås desuden, at det pr. 1 januar 2025 bliver obligatorisk at tilknytte et nyt afdelings-UUID til en indsats, ifm. at et barn, en ung eller en voksen borger flytter til et nyt tilbud eller flytter fra én afdeling til en anden afdeling på det hidtidige tilbud. Dette gælder; ligesom for ovenstående; for indsatser, der gives i tilbud, der jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen skal fremgå af Tilbudsportalen.
Det anføres i høringsbrevet, at afdelings-UUID’et skal bruges til at identificere den enkelte afdeling i et givent tilbud. For hver afdeling er der på Tilbudsportalen blandt andet tilknyttet oplysninger om afdelingens metoder, faglige tilgang, personalesammensætning og normering.
KL er generelt enige i behovet for et bedre datagrundlag for, hvilke leverandører borgerne modtager støtte fra, men KL er ikke enige i den foreslåede model, jf. tidligere afgivet høringssvar fra KL i maj 2022 i forbindelse med indførelse af krav om indberetning af afdelings-UUID for alle visitationer efter 1. januar 2023.
KL har svært ved at se værdien af registrering af UUID differentieret på afdelinger inden for fx samme anbringelsessted eller botilbud. Særligt har vi eksempler på anbringelsessteder, der består af flere ”Huse” eller ”Afdelinger”. Nogle gange kan der være tale om at et barn/ung flytter til en afdeling inden for samme anbringelsessted/samme adresse med mere/mindre støtte. Men der er også eksempler på, at afdelingerne/huse med forskellige UUID intet har at gøre med differentieret indsats på anbringelsesstedet, men alene er en indretning af mindre bo-grupper.
KL mener derfor, at hvis et afdelings-UUID skal bruges til at vurdere anbringelsesstedernes (herunder underafdelinger/huse på samme adresse) effekt, så bliver det med stor sandsynlighed et mudret billede, der er vanskeligt af trække viden ud af. Hertil kommer, at der er mange faktorer, der har betydning for effekten af indsatsen overfor den enkelte unge, som fx relationer til familien, og de professionelle på anbringelsesstedet, barnet eller den unges skolegang og trivsel.
En indførelse af indberetningspligt vedr. afdelings-UUID for alle indsatser, samt for alle flytninger, vil medføre at kommunerne skal foretage opslag i Tilbudsportalen og løbende lave en række ekstra registreringer i fagsystemerne på både udsatte børn og voksenområdet for hver enkelt ydelse, der falder ind under disse krav.
Samlet set mener KL ikke, at en registrering på afdelings-UUID vil give den påtænkte øgede viden om effekten af metoder, faglige tilgange mv. For langt de fleste tilbud vil indholdet i den hjælp børn, unge og voksne modtager ikke modsvare én til én eller kunne siges at være afledt af de oplysninger, der fremgår af Tilbudsportalen om den enkelte afdeling.
Værdien af viden om, hvilken afdeling, en person opholder sig i (afdelings-UUID), vil derfor ikke stå mål med den administrative byrde, som løbende monitorering af flytninger og revisitationer vil medføre.
KL foreslår, at kravet om indberetning af afdelings-UUID rulles tilbage for så vidt angår alle nye visitationer, ikke indføres for aktive indsatser, der er iværksat før 1. januar 2023 og ej heller indføres, når et barn, en ung eller voksen borger flytter fra én afdeling til en anden afdeling på det hidtidige tilbud.
KL mener, at et sådant nyt indberetningskrav til kommunerne først kan implementeres, når Tilbudsportalens infrastruktur muliggør en fuldautomatisk systemintegration mellem de relevante kommunale fagsystemer og Tilbudsportalen, sådan at kommunerne undgår nye manuelle arbejdsgange for at imødekomme statens behov for sekundær dataanvendelse. Det er desuden nødvendigt at portalen også indeholder oplysninger om servicelovens § 85, hvis formålet om mere viden om tilbuddenes faglige praksis skal være retvisende.
KL mener, at data om de sociale tilbud i Tilbudsportalens infrastruktur skal kunne anvendes til multiple formål for kommunerne og resten af den offentlige sektor. Det være sig system-til-system kommunikation mellem kommune og tilbud, kommunikation mellem tilbud og aktører på sundhedsområdet, diverse sekundære data-anvendelser mv.
KL forslår, at Tilbudsportalen indgår i det fremadrettede analysearbejde om behov for udvikling af den digitale infrastruktur og datainfrastrukturen på socialområdet, og at man i et sådant analysearbejde anlægger et bredt anvendelsesfokus.
Som alternativ til indberetningskrav for kommunerne vil KL foreslå, at det undersøges hvorvidt de nødvendige oplysninger kan skaffes centralt ved at koble oplysninger om de relevante borgeres adresser med en samlet database for alle tilbud (Tilbudsportalen) koblet til adresseoplysninger.
KL vil bl.a. henvise til, hvordan der en udviklet en sådan løsning (PLH) ift. identifikation af borgere på plejecentre på ældreområdet hos Sundhedsdatastyrelsen, hvor folkeregisterdata kobles med adresser på plejehjem fra plejehjemsoversigten.
Da kravet om indberetning af p-nummer og afdelings-UUID trådte i kraft 1. januar 2023 måtte en del kommuner lave tilpasninger i deres ydelses- og leverandørkatalog, da flere kommuner ikke havde leverandører oprettet på det detaljeniveau, som krævedes for at kunne indberette p-nummer og afdelings-UUID. Mange kommuner rettede dog kun op på leverandører, som skulle bruges fremadrettet. Det vil sige, at nogle indsatser, som er iværksat før 1. januar 2023, stadig har de gamle ’generelle’ leverandører, som ikke er mærket op med p-nummer og afdelings-UUID – og som dækker over flere reelle leverandører og dermed ikke kan opmærkes. Det er altså ikke data, som allerede ligger i it-fagsystemerne.
Hvis kommunerne med denne leverandørstruktur skulle indberette bagudrettet, ville de skulle slette de oprindelige indsatser og oprette nye med nye leverandører. Da indsatser er bundet op på udførte afgørelser, opfølgninger og på barnets plan/ungeplaner, er det ikke muligt for kommunerne at slette.
Indberetningen af p-nummer og afdelings-UUID vil derfor kun være mulig for de kommuner, som før 2023 havde en leverandørstruktur, som understøttede p-nummer og afdelings-UUID. Data bagudrettet vil derfor være ufuldstændig på tværs af kommuner.
Der har hidtil ikke været krav om, at der skulle indberettes, hvis borgeren skifter afdeling på samme tilbud, så der dermed sker en ændring i afdelings-UUID’et. Det har derfor heller ikke været en oplysning, som nødvendigvis er registreret i it-fagsystemerne.
Flere DUBU-kommuner oplyser, at det heller ikke nødvendigvis er en oplysning, som rådgiveren får eller måske får i en sidebemærkning a la "Peter havde lidt problem på blå afdeling, så nu er han på rød afdeling, da han har nogle gode relationer der". Ud af det, skal rådgiveren så konkludere eller undersøge, om det betyder, at der er sket et skift i afdelings-UUID og derefter registrere det i DUBU. I denne situation kender rådgiver heller ikke datoen for skiftet.
I DUBU i dag, er der heller ikke en arbejdsgang for at registrere dette skift. Det vil altså være en ny arbejdsgang, som skal introduceres. Fra kommunernes side, er der derfor stor bekymring for datakvaliteten af ovenstående – både fordi de ikke nødvendigvis får oplysningen og da det opleves som en administrativ registrering, som kan blive nedprioriteret fremfor arbejdet med borgerne.
I de tilfælde, hvor rådgiver vil registrere ændringen i afdelings-UUID, vil det betyde, at rådgiver skal oprette en ny ydelse i DUBU med leverandøren med det nye afdelings-UUID. Det vil betyde et nyt indberetnings-UUID til DST, som muligvis kan gøre det svært at kæde sammen med den oprindelige indberetning.
I perioden 2020-2024 har det kostet DUBU-løsningen godt 6,3 mio. kr. at opdatere løsningen til at håndterer de ændringer og nye krav, der er stillet i databekendtgørelser i den periode. Da der altid kun er 6 mdr. fra høring til ikrafttrædelse, er ændringerne ofte lavet som ’et lag’ ovenpå eksisterende funktionalitet – fx skal ydelsesområdet håndtere mere og mere som udslagsgivende forhold, afdelings-UUID og nu også skift i disse. Det betyder, at ydelsesområdet er blevet en kompleks del, hvor arbejdsgange omkring det bliver mere tunge.
KOMBIT vil derfor gerne undersøge muligheden for at gentænke hele ydelsesområdet, så det bedre kan håndtere de stigende krav. Det vil dog være en større analyse og evt. ændring i DUBU, som ikke vil kunne håndteres på 6 måneder, men forventelige 1,5 til 2 år.
Hvis kravene i databekendtgørelsen træder i kraft 1/1-2025 betyder det:
Det foreslås, at det pr. 1 januar 2025 bliver obligatorisk for kommunale og private kvindekrisecentre og herberger at indberette oplysninger om henvisninger. Indberetningen har hidtil været frivilligt.
Formålet med ændringen er at sikre et retvisende billede af kapacitetsbehovet på områderne.
KL har følgende bemærkninger til ændringen i bekendtgørelsen:
Det er ikke KL’s opfattelse, at en henvisningsstatistik af kapacitetsbehovet på kvindekrisecentre og herberger er retvisende. Dette skyldes bl.a.:
En betydelig andel af målgruppen vil henvende sig til flere forskellige tilbud (også i forskellige regioner) for at forhøre sig om der er en ledig plads.
Da registreringen i et betydeligt omfang er baseret på anonyme henvendelser vil det således ikke være muligt, at rense registreringen for gengangere
Såfremt henvisningsstatistikken bruges til at bestemme kapaciteten vil det medføre etablering af en overkapacitet, som vil belaste den kommunale økonomi. Både §109 og §110 området har en overkapacitet allerede i dag.
Disse bekymringer blev delt både af KL og af Danmarks Statistik, på møder vedr. oprettelsen af statistikken. Her udtrykte begge tvivl om den manglende anvendelighed. KL er derfor nysgerrige på, hvilke ændringer der er foretaget, som nu gør statistikken retvisende
KL undrer sig derudover over, at der ikke, i de ca. to år statistikken har eksisteret, er frigivet nogen form for statistik/rapport om udviklingen. Dette bestyrker opfattelsen af en manglende anvendelighed og tillid til statistikken.
KL bemærker, at de obligatoriske indberetningskrav pålægger kommunerne nye registreringer og administration, der strider mod hensigten og ambitionen i økonomiaftalen for 2024 om at nedbringe administrationen med 0,7 mia. kr.
Det foreslås, at der fra den 1. januar 2025 indføres et obligatorisk indberetningskrav for statistikken for individhenførbare udgifter.
Hensigten er ikke at skabe yderligere administrative opgaver ift. i dag. Derfor bør der udarbejdes en plan for implementering og udmøntning, der kan understøtte kommunernes arbejde med statistikken. Derudover bør der arbejdes for, at it-understøttelsen løbende vendes i det datastrategiske samarbejde, at der er størst mulig automatisering af registrering og indberetning af oplysninger, samt at kommunerne og leverandører har adgang til vejledning i brug af standarder, opsætning af it-systemer mv.
KL bemærker, at en hensigtsmæssig implementering og en god datakvalitet forudsætter, at der afsættes økonomiske midler til meropgaven med obligatorisk at indberette til statistikken.