Høringssvar: Udvidelse af varslingsordning

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager desuden forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lovændringer.

Lovforslaget indebærer, at der foretages en udvidelse af de gældende regler om varsling af afgørelser i servicelovens § 3 a, som i dag gælder afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af særlige dag- og klubtilbud (børn), tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med funktionsnedsættelse, støtte til handicapbil (børn og voksne), hjælperordninger (kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance) og kontaktperson til døvblinde (voksne).

Lovforslaget indebærer, at kommunen fremover også vil skulle varsle afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af hjemmetræning (børn), ledsagelse (børn, unge og voksne), merudgiftsydelse (børn og voksne), socialpædagogisk støtte, beskæftigelses- og aktivitets- og samværstilbud samt midlertidige og længerevarende botilbud (voksne) mindst 14 uger, før afgørelsen iværksættes.

Lovforslaget indebærer tre undtagelser til kravet om en 14 ugers varslingsperiode:

1. Afgørelser om nedsættelse af socialpædagogisk støtte i de til- fælde, hvor hjælpen ydes som en midlertidig intensiv indsats med henblik på progression hos borgeren

2. Afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt botilbud i de tilfælde, hvor det midlertidige botilbud er tilkendt som led i et behandlingstilbud, hvor fraflytning skal ske umiddelbart efter endt behandling

3. Afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt eller længerevarende botilbud i de tilfælde, hvor afgørelsen træffes som led i en afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke

KL ønsker at styrke retssikkerheden og bakker op om kortere sags- behandlingstid i klagesager

KL støtter regeringen og aftaleparternes ønsker om at styrke retssikker- heden for borgere med funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Herunder er KL enig i, at sagsbehandling af klagesager bør gen- nemføres så hurtigt som muligt, så borgere ikke efterlades i uvished i længere perioder.

KL mener, at det er positivt, at lovforslaget indeholder krav om særligt hurtig sagsbehandling i Ankestyrelsen i klagesager vedr. afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af hjemmetræning, socialpædagogisk støtte, ledsagelse, merudgiftsydelse, beskæftigelses- og aktivitets- og samværstilbud samt midlertidige og længerevarende botilbud.

Forslaget mindsker muligheder for at tilbyde fleksibel hjælp og øger risikoen for spild af ressourcer

Forslaget om at udvide varslingsordningen, så den omfatter flere bestemmelser, forventes at medføre uhensigtsmæssige begrænsninger i kommunens mulighed for at tilpasse borgernes bevilling i takt med ændringer i borgernes behov for hjælp.

De tre opregnede undtagelsessituationer jf. den foreslåede § 3 a, stk. 2 -4 vil langt fra dække de situationer, hvor det vil give mening at ændre/til- passe/frakende hjælp, der ikke længere passer til borgerens behov.

Det kan fx være ift. afgørelser om socialpædagogisk bistand til borgere, som ikke modtager hjælpen i et botilbud. Her forventes forslaget at begrænse kommunens muligheder for løbende at skrue op og ned for omfanget af hjælp, i de tilfælde hvor borgerens situation forværres eller forbedres.

Det kan også være i situationer, hvor et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 ikke længere vurderes at være tilstrækkeligt, fordi borgeren har fået mere omfattende og varige støttebehov. Fristen på 14 uger, før kommunen kan iværksætte et mere omfattende tilbud i et længerevarende botilbud, risikerer at føre til, at borgere ikke får den nødvendige støtte rettidigt.

KL anerkender, at kommunen gerne må give en ”dobbeltbevilling” frem til varslingsperiodens udløb, hvis kommunen finder ud af, at borgeren har brug for en anden type hjælp end den tidligere bevilgede, og træffer afgørelse om anden hjælp mens varslingsperioden for tidligere tildelt hjælp forløber.

Imidlertid finder KL, at det er stærkt problematisk, at denne løsning vil medføre et omfattende ressourcespild. Det vil f.eks. ske, når kommunen er bundet af en kontrakt til f.eks. en privat leverandør, som vil skulle modtage betaling i varslingsperioden, selvom borgeren ikke længere modtager eller ønsker hjælpen, mens kommunen samtidig betaler for et nyt og andet tilbud til borgeren, som bedre kan imødekomme hans/hendes behov.

Forslaget tager ikke højde for situationer, hvor borger selv ønsker at stoppe hjælpen eller ikke klager

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at kommunen skal sikre, at alle aftaler, som indgås med botilbud om opret- telse af pladser, skal opfylde kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse efter serviceloven. Kommunen vil således skulle sikre, at alle aftaler om oprettelse af pladser på botilbud, som indgås efter lovens ikrafttrædelse, skal indeholde et opsigelsesvarsel på mindst 14 uger.

Det fremgår ikke, hvad der gælder i de tilfælde, hvor kommunen har indgået aftale med en anden kommune eller en selvejende, privat eller regional leverandør om oprettelse af f.eks. et beskæftigelses- eller aktivitets- og samværstilbud, og om kommunen i disse tilfælde vil skulle sikre, at alle aftaler om oprettelse af f.eks. pladser i et beskæftigelses- eller aktivitets og samværstilbud, som indgås efter lovens ikrafttrædelse, skal indeholde et opsigelsesvarsel på mindst 14 uger.

Af lovforslaget fremgår det ikke, hvad der gælder i sager, hvor en borger giver informeret samtykke til at flytte fra et botilbud til et andet, selv ønsker at hjælpen fra kommunen stopper, og/eller borgeren ikke har valgt at klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse inden 4 uger efter, at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

KL mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, ineffektivt og spild af ressourcer, hvis eksisterende hjælp, f.eks. en plads i et bo- eller dagtilbud, skal stå tom i mindst 14 uger på grund af varslingsordningen, i de situationer, hvor borgeren er indforstået med afgørelsen og ikke har valgt at klage over kommunens afgørelse.

Af den gældende bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19/06/2020, § 17, stk. 2 fremgår det, at den aktuelt gældende varslingsordning for frakendelse af tabt arbejdsfortjeneste jf. servicelovens § 42 ikke gælder, når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode.

KL foreslår, at en lignende undtagelse indføres i lovforslaget, og at denne undtagelse også skal gælde de øvrige bestemmelser, der allerede i dag er omfattet af varslingsordningen i servicelovens § 3 a.

KL foreslår derudover, at der indføres en undtagelse om, at kommunen ikke er forpligtet til at friholde og/eller har ret til at opsige en kontrakt med en anden kommune eller en selvejende, privat eller regional leverandør inden varslingsperiodens udløb, hvis borgeren har valgt ikke at klage indenfor klagefristen. Herunder at driftsherren for tilbuddet i disse tilfælde kan tilbyde pladsen i tilbuddet til en anden borger inden de 14 uger er gået.

En frakendelse eller nedsættelse af hjælpen har ikke altid omfattende konsekvenser for familien eller borgeren

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det, at en afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af alle de typer af hjælp efter serviceloven, der foreslås omfattet af den foreslåede udvidelse af varslingsordningen i § 3 a, vil have stor betydning i hverdagen for den enkelte borger. Det beskrives, at en frakendelse eller nedsættelse af hjælpen altid vil få omfattende konsekvenser for borgerens daglige tilværelse og muligheder for livsudfoldelse.

KL mener ikke, at dette vil være tilfældet i sager, hvor kommunens afgørelse er korrekt og hvor en eventuel klagesag efterfølgende stadfæstes af Ankestyrelsen. En afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælpen må antages at bero på en faglig vurdering af, at de berørte borgere eller familier ikke længere har behov for hjælpen.

Det kan fx skyldes, at familien eller borgeren ikke længere har merudgifter sammenlignet med normalbefolkningen, at barnet, den unge eller borgeren har lært selv at bruge offentlig transport og dermed ikke længere har behov for ledsagelse, at borgeren er flyttet i egen lejlighed, er blevet selvhjulpen eller har opnået beskæftigelse på eller i tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. I disse tilfælde vil den daglige tilværelse og mulighederne for livsudfoldelse for familien, barnet, den unge eller borgeren være påvirket i væsentlig grad, men ikke på grund af kommunens afgørelse.

KL foreslår, at formuleringerne i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om, at frakendelse eller nedsættelse af hjælpen efter de omfattede paragraffer altid vil have omfattende konsekvenser for den daglige tilværelse og mulighederne for livsudfoldelse for de berørte familier/borgere ændres og præciseres, så det fremgår, at det alene vil gælde i de tilfælde, hvor kommunens afgørelse ikke er korrekt og/eller omgøres, i de tilfælde hvor borgeren vælger at klage.