Høringssvar: Indsatsen på hjemløseområdet
KL har modtaget ovennævnte lovforslag fra Social- og Ældreministeriet, hvor ministeriet udbeder sig KL’s bemærkninger senest den 15. august 2022.
Grundet den korte tidsfrist, har det ikke været mulighed for en politisk behandling, hvorfor KL tager forbehold for evt. senere politiske bemærkninger
Høringssvaret er opdelt i 2 dele dels mere generelle bemærkninger, dels mere specifikke bemærkninger.
Generelle bemærkninger
En styrket indsats og en reform af hjemløseområdet er et højt prioriteret område i KL. Det er derfor glædeligt, at den sociale del af den politiske aftale om styrket indsats over for hjemløshed nu udmøntes i et lovforslag.
Et centralt og afgørende element i den politiske aftale om en styrket indsats over for hjemløsheden er tilvejebringelse af betalbare boliger til hjemløse borgere, der har ophold på herberg. KL’s og Boligministeriets analyser viser, at for en række kommuner vil det ikke være muligt at tilvejebringe det nødvendige antal betalbare boliger inden for tidsfristen for udfasningen af refusionen. Som en konsekvens heraf vil det betyde, at en række kommuner får betydelige økonomiske konsekvenser som følge af omlægningen af indsatsen. Det bør håndteres, så lovgivningen i tilstrækkelig grad tager højde herfor.
En anden udfordring i den forbindelse er den manglende styring af kapaciteten på herbergsområdet. Såfremt der ikke samtidigt med en omlægning af refusionen også tilvejebringes en form for kapacitetsstyring, er KL bekymret for, at kommunerne vil opleve en stigning i de samlede udgifter på §110 området. Det er derfor KL’s opfattelse, at der bør være en model for kapacitetsstyring, og denne model bør implementeres samtidigt med omlægningen af refusionen.
Specifikke bemærkninger
Lovforslaget lægger op til, at der kun kan ydes refusion for bostøtte til borgere, der har haft ophold på et §110 tilbud. KL er af den opfattelse, at dette ikke er hensigtsmæssigt, idet der er risiko for, at der opstår en uheldig incitamentsstruktur. KL gør opmærksom på, at der allerede i dag fx er unge som er i risiko for hjemløshed, og hvor et herbergsophold ikke vil være gavnligt. Endvidere har Social- og Ældreministeriet åbnet op for refusion af bostøtten til borgere i udslusningsboliger, hvorved der er taget hensyn til det forebyggende perspektiv.
KL vil derfor opfordre til, at Social- og Ældreministeriet indtænker den forebyggende indsats i ordningen og åbner op for, at der også kan modtages refusion for bostøtten over for fx unge, der endnu ikke har taget ophold på et
§110 tilbud.
Lovforslaget lægger op til, at det i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen skal afklares, om borgeren ønsker bostøtten skal leveres af
§110 tilbuddet. En af begrundelserne for dette er, at grundet det lange ophold, har borgeren knyttet stærke relationer til medarbejderne på §110 tilbuddet. KL gør opmærksom på, at det fremadrettet må forventes at være mere begrænset, hvor stærke relationer borgeren kan nå at knytte til medarbejderne på §110 tilbuddet, idet tanken jo er, at borgeren kun skal opholde sig der i en stærkt begrænset periode. KL er derudover af den opfattelse, at der er behov for opstilling af nogle faglige kriterier og standarder for kvaliteten i arbejdet. Dette kunne fx ske via et tilsyn.
Det er positivt, at lovforslaget lægger op til en præcisering af målgruppen, og der er en vægtning af de akutte vanskeligheder, der skal være til stede for at tilhøre målgruppen for §110 tilbud. KL savner dog en uddybning af, hvad der skal forstås ved akutte vanskeligheder. Uden en sådan uddybning kan KL være bekymret for, hvorledes begrebet akut håndteres på de enkelte §110 tilbud, og at denne håndtering ikke vil føre til ændringer i praksis.
Lovforslaget åbner tilsyneladende op for, at lederen af et §110 tilbud kan tilbyde efterforsorg. Såfremt dette er korrekt opfattet, gør KL opmærksom på, at der ikke umiddelbart er hjemmel til, at lederen af et §110 tilbud kan bevillige efterforsorg.
Der er positivt, at der indføres en kommunal udskrivningsret såfremt visse forudsætninger er opfyldt. KL er også tilfreds med, at der oprettes et fast track i Ankestyrelsen, hvor uenigheder mellem kommunen og borgeren kan afgøres hurtigt. KL savner dog en præcisering i forhold til, om sagsbehandlingstiden indgår i de 120/90 dages 50% refusion.
KL er derudover bekymret for, at udskrivningsretten i et betydeligt omfang reelt ikke kan anvendes selvom kriterierne er opfyldt. Dette gælder i de tilfælde, hvor borgeren måske ikke ønsker at flytte tilbage til sin hjemkommune eller ikke ønsker den anviste lejlighed. Det, at borgeren til enhver tid kan optages på et §110 tilbud, sætter udskrivningsretten ud af kraft og vil kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for kommunerne.
KL ønsker derfor en præcisering af, at såfremt borgeren ikke ønsker at benytte det tilbud kommunen har bevilliget, selvom Ankestyrelsen har afgjort, at tilbuddet er adækvat, skal der i disse tilfælde fortsat være 50% refusion under hele herbergsopholdet
KL er tilfreds med, at der kan opnås refusion for den hjælp borgeren evt. modtager på et §107 tilbud. Der er en række borgere, hvor det er nødvendigt med yderligere udredning og afklaring, før der kan træffes beslutning om, hvilket tilbud, der er bedst egnet for borgeren. Det er ikke i alle tilfælde, at denne udredning kan foretages i borgerens eget hjem. Det kan derfor undre KL, at der for den gruppe af borgere, som hidtil har opholdt sig på et §110 tilbud, og som har behov for yderligere udredning på fx et §107 tilbud, ikke
kan opnås refusion for den bostøtte, der efterfølgende tilbydes borgeren i eget hjem. KL er af den opfattelse, at der for denne gruppe af borgere bør gælde, at der kan ydes refusion for hjælpen i eget hjem efter udslusning fra et §107 tilbud.
KL er enig i, at det styrende element i arbejdet med boligplacering af en hjemløs borger, er handleplanen. Det er også det, som lovforslaget lægger op til. KL gør dog opmærksom på, at der kan være en diskrepans mellem retssikkerhedslovens §9, stk. 2, samt Ankestyrelsens praksis i forhold til, hvem der er handlekommune for borgere, der har ophold på et §110 tilbud og det der lægges op til i lovforslaget – at det er borgerens hjemkommune (betalingskommunen), der skal varetage udarbejdelsen af den styrende handleplan.
Som nævnt igennem hele høringssvaret, er KL positiv over for den reform af hjemløseområdet lovforslaget lægger op til. KL er enig i, at det fagligt er via Housing First hjælpen skal ydes. KL er dog bekymret for det tempo i sagsbehandlingen, som lovforslaget lægger op til. For at kunne leve op til lovgivningens intention, skal der ske en hurtig udredning af borgeren, en hurtig koordinering i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen, der skal ansøges om boligstøtte hos UDK, der skal ansøges om og bevilliges midler til etablering af hjemmet og en lang række andre elementer.
KL er af den opfattelse, at lovforslaget ikke tager højde for de øgede omkostninger til administration og de merudgifter i forbindelse med kontantydelserne til borgeren, som lovforslaget lægger op til, og der derfor er behov for, at der sker en tilførsel af yderligere midler.