Høringssvar: Behandling af danmarkskortet

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden svarfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar, og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL og kommunerne ønsker at styrke retssikkerheden

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at kommunalbestyrelserne tager borgernes retssikkerhed meget alvorligt, og har løbende drøftelser af Danmarkskortet, Ankestyrelsens klagestatistik og kommunens kontinuerlige arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. KL bakker således op om intentionerne med forslaget.

Forslaget om at skærpe kravene til kommunalbestyrelsernes behandling af Danmarkskortet begrundes med, at omgørelsesprocenterne på socialområdet siden Danmarkskortets indførelse i 2017 ikke har ændret sig og at der ikke er sket en reduktion i antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen.

KL mener ikke, at danmarkskortet er det rigtige middel til at opnå den ønskede styrkelse af retssikkerheden og øget kvalitet i sagsbehandlingen. At antallet af omgørelser ikke er faldet kan skyldes dette. KL mener ikke, at skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet vil føre til, at omgørelsesprocenterne vil falde.

For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne træf- fer tusindvis af afgørelser på servicelovens område, hvoraf de fleste er bevillinger, genbevillinger eller delvise bevillinger. Det er kun en mindre andel af afgørelserne, der påklages til Ankestyrelsen, og heraf endnu færre, der omgøres. Dette afspejler Danmarkskortet ikke.

Ankestyrelsens klagestatistik og Danmarkskortet kan således ikke bruges som udgangspunktet for at vurdere kvaliteten af kommunernes sagsbehandling, hverken på nationalt niveau eller i den enkelte kommunalbestyrelse. I de fleste tilfælde er der få klagesager indenfor hvert paragrafområde i den enkelte kommune, og det er derfor vanskeligt at bruge resultatet af klagesagsbehandlingen som udgangspunkt for kommunalbestyrelsens arbejde med at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen.

For det andet risikerer forslaget i værste fald at bidrage til yderligere mistillid i samarbejdet mellem borger og kommune til skade for borgerne.

Forslaget vil bidrage til at udstille de kommuner negativt, der pålægges at udarbejde en handlingsplan, og vil bidrage til en opfattelse hos nogle borgere af, at en høj andel omgjorte sager skyldes, at kommunens sagsbehandling generelt ikke har den nødvendige kvalitet.

Der er brug for flere tiltag til at styrke retssikkerheden

KL mener, at der er behov for en række andre tiltag, hvis retssikkerheden skal styrkes. KL har i forbindelse med forhandlingerne om kommuneøkonomiaftalen for 2022 og igen i forbindelse med forhandlingerne om finansloven og aftalen om reserven for 2022 foreslået en konkrete række tiltag.

KL foreslår bl.a., at regeringen og Folketinget bør prioritere ressourcer til, at der etableres et partnerskab med alle kommuner og KL med henblik på at fremme kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, som skal understøtte et systematisk kvalitetsarbejde i alle kommuner.

Desuden foreslår KL, at regeringen og Folketinget prioriterer flere ressourcer til følgende tiltag:

• Ansættelse af flere sagsbehandlere. Det vil betyde bedre tid til samarbejdet med borgeren, sagsforberedelse, skriftlig dokumentation, opfølgning og koordinering.

• Forenkling af servicelovens regler. Det vil kunne medvirke til at øge borgernes retssikkerhed, fordi enklere regler gør det lettere at ramme rigtigt første gang, når kommunen skal bevilge hjælp.

KL kvitterer i den forbindelse for de øvrige tiltag, som indgår i initiativet om bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet i den politiske aftale ”Udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale på social- og ældreområdet)”, som er indgået den 19. november 2021.

Det er naturligvis også vigtigt, at den enkelte kommunalbestyrelse prioriterer ressourcer til at forbedre sagsbehandlingen og styrke retssikkerheden. Det sker allerede. Flere kommuner har fx igangsat kompetenceudvikling af sagsbehandlere, forsøg med færre sager pr. rådgiver og ansættelse af borgerrådgivere. 

over omgørelsesprocenter. KL mener, at forslaget om skærpelse af kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet trækker i den modsatte retning.

KL mener, at det fortsat er vigtigt at arbejde for en nuancering af kommunikationen omkring klagesager og kommunernes sagsbehandling på socialområdet, herunder at der udarbejdes fakta om antal afgørelser samlet set, samt bevillinger og genbevillinger til borgerne, så Danmarkskortets begrænsede information om klagesager ikke er den eneste kilde til viden om kommunernes sagsbehandling.

Dialog bør gå forud for sanktioner

Jf. lovforslagets § 1, punkt 3 skal Ankestyrelsen kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at Ankestyrelsen vil have mulighed for at kontakte kommunen, hvis Ankestyrelsen overvejer, om der er grundlag for at pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan, men at der ikke vil være krav om en sådan forudgående dialog.

KL foreslår, at lovforslaget ændres, så der tilføjes et krav om, at Ankestyrelsen skal kontakte og indgå i en dialog med kommunalbestyrelsen, før styrelsen eventuelt træffer beslutning om at pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan.