Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af museumsloven (Gennemførelse af en museumsreform)

KL takker for muligheden af at afgive høringssvar i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af museumsloven.

KL noterer sig, at lovforslaget og processen frem mod forslaget generelt afspejler de ønsker, vi har haft til en museumsreform. Vi noterer os samtidig, samt at en væsentlig del af lovforslaget bygger på anbefalinger fra arbejdsgruppen, som blev nedsat af Kulturministeriet, hvor KL også var repræsenteret.

Museernes opgaver

KL bakker op om at beskrivelsen af museernes opgaver ændres, så de fremover består af samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling (§ 2), da vi også mener, at det er vigtigt, at museerne udvikler sig i takt med samfundet og har aktualitet og relevans.

Tilskudsmodellens transparens

KL har ønsket transparens ift. støttestrukturen og finder, at den nye tilskudsmodel i overvejende grad er baseret på klare kriterier mht. hvad der udløser tilskud (jf. §13a).

På samme vis kvitterer vi for, at det bliver tydeligere, hvilke minimumskrav, der ligger til grund for statsanerkendelsen (§ 14).

Vi afventer dog fortsat at se, hvordan Kulturministeriet vil skabe transparens ift. den endelige beregning af de enkelte museers tilskud, eftersom beregningen i den nye støttestruktur forekommer kompliceret – særligt hvad angår det variable tilskud på baggrund af de tilskudsudløsende parametre.

KL afventer ligeledes at se hvilke nærmere regler, kulturministeren fastsætter vedr. kriterier for de variable tilskud, kriterier for indplacering i grundtilskudskategorierne 1-5, samt ansøgning om ændret indplacering i kategorierne (jf. Udkast til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser s. 38)

Fysiske rammer for samlinger og udstillinger

KL noterer sig, at lovforslaget skærper beskrivelsen af det nuværende krav om at museerne skal have en rimelig bygningsmæssig standard, så det fremostedet fremfår at museerne skal have ”de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt” (§ 14a stk 6).

Det fremgår, at dette omfatter såvel magasiner som museernes udstillingslokaler, samt udstillinger af genstande i det offentlige rum mv. (jf. bl.a. Udkast til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser s. 51)

Eftersom en række museer har til huse i kommunale lokaler, vil dette kunne medføre et økonomisk pres på kommunerne for at optimere rammerne, da museet i værste fald vil miste statsanerkendelsen, såfremt rammerne ikke godkendes. KL ønsker derfor en nærmere dialog med Kulturministeriet om, hvordan dette krav i praksis skal fortolkes og implementeres.

Museumsnævn

KL bakker op om nedsættelsen af et nyt uvildigt nævn (museumsnævnet), som tildeles kompetence til at træffe afgørelser om statsanerkendelser og tilbagekaldelser af statsanerkendelser, indplacering i grundtilskudskategori samt håndtering ved fusion/spaltning. Vi kvitterer desuden for, at vi kan indstille et medlem til nævnet, da det er oplagt, at kommunerne som væsentlig bidragsyder til de statsanerkendte museer har en repræsentant i dette nævn (§§ 19-20).

Museumsspaltninger og variable tilskud

KL noterer sig, at procedurer vedr. museumsfusioner og -spaltninger er overvejet i lovforslaget. Vi ønsker dog en ændring vedr. fortolkningen af bestemmelsen vedr. de variable tilskud og museet. Det fremgår pt. at ”et museum, der spalter sig ikke vil kunne få variabelt tilskud i tre år efter spaltningen, fordi der ikke vil kunne beregnes et gennemsnit over de tre seneste afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum” (jf. Udkast til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, s. 42 ). Dette kan medføre en væsentlig tilskudsnedgang og vi mener derfor, at der i sådanne tilfælde bør kunne skønnes et variabelt tilskud, som udspaltede museumsenheder kan bibeholde, indtil der kan beregnes et variabelt tilskud.

Indfasningsperiode

KL kvitterer for at der indføres en indfasningsperiode på fire år, så museer, der berøres væsentligt af den nye museumsreform, får mulighed for at omstille sig. Det fremgår af lovforslaget, at ”Museer, der modtager et lavere driftstilskud end hidtil, vil kunne ansøge museumsnævnet om en ny indplacering efter et år”. Hvorimod ”Museer, der står til at modtage et højere statsligt driftstilskud vil kunne ansøge museumsnævnet om en ny indplacering efter den fireårige indfasningsperiode”. (Jf. Udkast til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, s. 26)

KL ønsker, at det skal være muligt for alle museer at ansøge om en anden indplacering efter et år, da museer, der har modtaget et højere driftstilskud bør kunne ansøge om at blive indplaceret i en anden grundtilskudskategori.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

KL ønsker at nuancere vurderingen af, at lovforslaget ikke har nogle økonomiske konsekvenser for kommunerne (jf. ”Udkast til Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger” s. 28).

Det kan forudses, at nogle museer modtager et mindre statsligt tilskud end tidligere, og at dette derfor påvirker den samlede økonomiske situation for museet. Dette kan medføre, at de kommunale bidragsydere til disse museer skal tage beslutning om at øge det kommunale bidrag til museet, såfremt museumsdriften skal fortsætte på samme niveau som tidligere.

Sammenhængen mellem kommunale og statslige tilskud

KL er opmærksom på, at kulturministeren har udsendt et hyrdebrev til kommuner, der bidrager til museer, som fremover vil modtage et højere statstilskud end i dag. Her understreges det, at kommuner, der overvejer at reducere deres tilskud til museerne, kan opleve at museerne vil få en tilsvarende reduktion i det statslige tilskud.

Vi noterer os, at der med museumsreformen er etableret en sammenhæng mellem museets indtægter og det statslige tilskud i beregningen af det variable tilskud og prioriteringsbidraget.

KL finder det dog vigtigt at understrege, at en tæt kobling mellem kommunale og statslige tilskud, som beskrevet i hyrdebrevet, kan være uhensigtsmæssig. Vi ønsker at påpege betydningen af at opretholde kommunernes frihed og fleksibilitet til at træffe lokalpolitiske beslutninger, herunder prioritering af deres budgetter. Det er afgørende, at kommunerne fortsat har mulighed for at prioritere, og at staten ikke indirekte forpligter kommunerne til at opretholde et bestemt tilskudsniveau.

Dette høringssvar er afgivet med forbehold for politisk godkendelse.