Høringssvar – forslag til ændring af bl.a. offentlighedsloven og forvaltningsloven af den 16. august 2022

Som det fremgår af lovforslaget, har Justitsministeriet blandt andre hørt KL som led i ministeriets undersøgelse af, hvilke personalegrupper inden for den offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v.

Som KL anførte i et svar til Justitsministeriet af 13. august 2021, kan KL bekræfte, at kommunerne oplever, at kommunalt ansatte med borgernære funktioner bliver udsat for chikane, herunder digital chikane, og
trusler i forbindelse med udførelsen af deres arbejde – både i og uden for arbejdstiden – ligesom fx politi- og fængselsbetjente.

Kommunerne giver udtryk for, at udgangspunktet må være, at der er fuld åbenhed, da relationen mellem borgere og forvaltning skal bygge på tillid. I mange tilfælde vil den ansattes fulde navn således være borgeren bekendt i forvejen (fx når den ansattes navn fremgår af en afgørelse fra kommunen), og i de situationer, vil en begrænsning af adgangen til aktindsigt i den ansattes fulde navn ikke have nogen effekt. I konkrete situationer vil en begrænsning af adgangen til aktindsigt i navnet dog kunne have betydning, fx hvis der bliver søgt om aktindsigt i alle personalesager i en given afdeling.

KL bemærkede, at den gældende bestemmelse om afvisning af aktindsigtsanmodninger med et retsstridigt formål i praksis havde et meget snævert anvendelsesområde, og KL foreslog derfor, at der i forbindelse med chikane blev åbnet for at udvide den praktiske mulighed for at kunne nægte adgang til aktindsigt i ansattes fulde navn og øvrige oplysninger fra personalesagen.

Det er fortsat KL’s opfattelse, at det er det klare udgangspunkt, at de kommunalt ansattes relation til borgerne skal bygge på tillid. KL er samtidig tilfreds med, at KL’s forslag om, at den praktiske mulighed for at afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, når det må antages at hensigten er chikanøs, er medtaget i lovforslaget, og at afvisning – såfremt lovforslaget vedtages – kan ske efter en konkret vurdering.

KL kan ligeledes tilslutte sig forslaget om at begrænse adgangen til aktindsigt i de ansattes navne.

KL hæfter sig ved, at det af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2, vedrørende forslag til et nyt pkt. i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. fremgår, at ”Den foreslåede bestemmelse omfatter derimod som det klare udgangspunkt ikke offentligt ansatte i departementer, styrelser, regioner, kommuner m.v., der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt.”.

KL foreslår, at det indskrives i bemærkningerne, at undtagelse af navnet på ansatte, der kun har begrænset eller ingen borgerkontakt, dog kan ske, når det er nødvendigt af hensyn til den ansattes tryghed.

KL bemærker i den forbindelse, at udtrykket ”borgerkontakt” kan give anledning til fortolkningstvivl i situationer, hvor kontakten ikke er fysisk men alene digital.

Det ville dels være uhensigtsmæssigt, hvis den foreslåede bestemmelse alene blev forstået som fysisk borgerkontakt, da det ikke kan udelukkes, at digital borgerkontakt også kan afføde chikane eller anden intimidering.

Derudover kan det næppe heller udelukkes, at ansatte, der hverken har direkte fysisk eller digital kontakt med borgere, men som har været involveret i en sag, som borgeren tillægger betydning, kan blive udsat for chikane eller intimidering. I lovforslaget nævnes fx anmodning om aktindsigt i navne på dyrlæger, som på politiets foranledning forestår aflivning af hunde, eller ansatte, som rådgiver politiet i forbindelse med ledsagede udsendelser. Det kan ikke udelukkes, at der på det kommunale område kunne være ansatte, der fx arbejder med planlægning, som gennem aktindsigt ville kunne blive mødt med chikanøs og intimiderende adfærd.

KL foreslår, at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes sådan, at der tages højde for disse formentlig sjældent forekommende situationer, men hvor beskyttelsesbehovet kan være
lige så stort.

I forbindelse med Justitsministeriets forundersøgelse bemærkede KL desuden som noget helt centralt, at politi - og anklagemyndighed i tilfælde, hvor der konkret anmeldes chikane og trusler mod offentligt ansatte, øger hastigheden af behandlingen sådanne sager. Det er fortsat KL’s holdning, at behandlingen af sådanne anmeldelser skal iværksættes og afsluttes hurtigt. Lange sagsbehandlingstider i disse sager øger utrygheden og giver en følelse af magtesløshed.