Høringssvar: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand

KL sender hermed høringssvar på udkast til lovforslag til håndtering af terrænnært grundvand.

KL takker for høringen. Det er med glæde, vi kan se en klar opdeling af opgavens ansvarsområder, og vi bifalder deling af planlægning og udførelse. Loven imødekommer et behov som både private lodsejere, kommuner og spildevandsforsyningerne har fremført længe.

KL’s høringssvar er organiseret således, at der først er generelle bemærkninger til udkastet som helhed, og derefter i sektioner tekstnære bemærkninger til de enkelte ændringer i eksisterende love.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget består af en række ændringer i eksisterende love og  bekendtgørelser, som samlet set betyder, at kommunerne i deres  spildevandsplaner udpeger områder, hvor terrænnært grundvand er et  problem. Spildevandsforsyningerne vurderer, hvilke fysiske tiltag der kan  afhjælpe problemet og beregner den samfundsøkonomiske konsekvens af  projektet. Hvis der er samfundsmæssig gevinst, får selskabet forsyningspligt  (pligt til indsats mod det terrænnære grundvand) i området, og skal efter  aftale med kommunen udarbejde en tid- og projektplan, samt søge relevante tilladelser til gennemførelsen af projektet. Alle omkostninger dækkes via  vandtaksterne. Indsatsen afgrænses til områder, der i dag har, eller er  planlagt for, regn- og overfladevand kloakering.

Fordeling af opgaverne, og systematikken i processerne, der leder frem til  indsatsen er på linje med de forslag KL tidligere har fremsat.

Det er en stor ny opgave at få udpeget områder til håndtering af terrænnært grundvand. Data om mængder og vandkvalitet er sparsomme, og de praktiske erfaringer er få. Det skal blot, for at nævne nogle af  opmærksomhedspunkterne, sikres, at der ikke er tale om havvand eller vandløbsvand, at der ikke er jordforurening, der risikerer at blive mobiliseret, at der ikke er habitatområder, beskyttet natur eller vandløb der påvirkes (det er en erfaringsmæssigt ret stor opgave, der falder ind under VVM-reglerne, og som stiller krav til hydraulisk modellering), at den primære grundvands-/drikkevandsressource ikke forringes/formindskes. 

Vi ser frem til at hjælpe borgene, samarbejde med selskaberne og takker for det tilbud Miljø- og Ligestillingsministeriet har fremsat om hjælp og vejledning til de kommuner/selskaber, der vil påbegynde opgaven allerede inden lovens forventede vedtagelse d. 1/7/2025.

Der bliver behov for ministerier og styrelsers stillingtagen til en række eksisterende udfordringer omkring udledningstilladelser, samfundsøkonomiske beregninger og forholdet mellem natur og klimatilpasning i øvrigt. Vi imødeser derfor de lovede bekendtgørelser og vejledninger i god tid inden lovens ikrafttræden.

En stor del af lovforslaget handler om den økonomiske regulering af spildevandsselskaberne. KL har den holdning, at selskaberne skal have fuld dækning for deres udgifter til denne nye opgave. KL følger arbejdet i Vandreguleringsudvalget, og i den pågående evaluering af serviceniveaubekendtgørelsen og omkostningsbekendtgørelsen. Vores interesse er helt overvejende, at der ryddes ud i reglerne, at ressourcerne anvendes på den opgave, der skal løses, og i mindre grad på kontrol og indberetning. 

Anvendelse af en samfundsøkonomisk model som rettesnor for vurdering af projekternes rentabilitet hilser vi velkommen, og ser også positivt på intentionen om, at de skal følge den model, der kendes fra  serviceniveaubekendtgørelsen. Men vi opfordrer kraftigt til at forenkle modellen til et niveau, hvor kravene til præcision i beregninger afstemmes med de usikkerheder, der i øvrigt er på forholdene omkring terrænnært  grundvand. 

Tidsplanen for opgaven finder vi presset og optimistisk. Som det fremgår af lovforslaget, er der en del uafklarede forhold, som afventer nye bekendtgørelser. Dertil kommer en række fysiske elementer om mængder, metoder og kemiske kvaliteter i vandet. Endelig skal kommunerne overholde diverse frister for politisk behandling og høringer. Vi vil foreslå tidsfrister på to gange tre år i stedet for de to gange halvandet år i forslaget. Alternativt at udpegningen i første runde ikke er en del af den normale spildevandsplanlægning, men et særlig tiltag, der giver mulighed for at udvælge et mindre antal lokaliteter som pilotprojekter, for at få erfaringer med hele processen og samarbejdet med spildevandsselskaberne og borgerne.

Kommunerne har ønsket denne mulighed for indsats mod det terrænnære grundvand, og vil naturligvis påbegynde opgaven så hurtigt som muligt. Men det kan ikke skjules, at det på det foreliggende regelgrundlag, og vores kendskab til de fysiske/kemiske udfordringer kan vise sig, at vi udfører spildt arbejde, som kunne undgås ved at arbejde med pilotprojekter. Det er vores vurdering, at vi med denne tilgang samlet set kommer hurtigere i gang, henter erfaringer og undgår spildt arbejde.

KL ønsker, at det af loven fremgår, at der skal være en evaluering af lovens virkning efter 5-7 år.