Høringssvar: Bekendtgørelse om BNBO

KL's høringssvar på høring af bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO og BNBO-bekendtgørelsen

KL værdsætter muligheden for at kommentere på de konkrete forslag til bekendtgørelser. Ligeledes påskønner KL for at være inddraget i det forberedende arbejde på møder med Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og øvrige interessenter.

Kommunerne arbejder med mange aspekter af drikkevandsbeskyttelse, og BNBO er blot en mindre del heraf. Det har været et langt forløb med de frivillige aftaler i BNBO, og kommunerne er klar til få opgaven i mål gennem individuelle påbud.

Den nye lovgivning rejser en række spørgsmål til proces, rollefordeling og snitflade og overdragelse af opgave mellem forsyninger og kommunerne. Det er afgørende for arbejdet, at de forskellige trin i proces, ansvar og roller er konkrete og præcist beskrevet fra start. Det skal være klart, hvornår forsyningerne har udført deres opgave, hvad de skal overlevere til kommunerne og hvornår kommunerne skal tage over. KL forventer, at vejledningen behandler disse emner og er klar til brug fra 1. juli 2024.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

KL har nedenfor skrevet generelle og specifikke bemærkninger til de to bekendtgørelser.

Generelle bemærkninger

Frivillige aftaler

KL påpegede i høringssvar af 18. december 2023, at proces for frivillige aftaler burde adresseres og foldes ud i bekendtgørelser og BNBO-vejledning. Det er dog stadig uklart, hvor meget indsats, der skal lægges i et forsøg på frivillige aftaler. Det bør konkretiseres, så hverken vandforsyning, lodsejer eller kommune er i tvivl om, hvornår en sag overgår til påbud efter § 6 i ”Bekendtgørelse om frister for..."

Bekendtgørelsen stiller ingen krav til vandforsyningerne i forhold til, hvilke oplysninger vandværkerne skal overdrage til kommunen. Kommunerne får desuden svært ved at nå påbud i de sager, hvor vandforsyningerne melder til kommunen, at de vil forsøge at indgå en frivillig aftale og så alligevel overdrager opgaven til kommunen den 31. december 2024.

Når vandforsyningerne ikke forpligtes til at arbejde for de frivillige aftaler, så står kommunerne med en dobbeltopgave for de BNBO, hvor vandforsyningen ikke kan eller vil forsøge at indgå frivillige aftaler. I lyset af god forvaltningsskik skal kommunerne i dialog med grundejer om frivillig aftale, som det mindst indgribende tiltag inden, der kan gives et påbud.

Det lægger et stort pres på kommunerne i forhold til de i forvejen stramme tidsfrister for påbud.

KL er dog bekymret for, at kommunernes myndighedsrolle bliver udvandet ved indgåelse af frivillig aftale. Hvis lodsejer ikke overholder vilkår, skal det løses ved privatretslig afgørelse. I det lys, er den bedste juridiske løsning et påbud, da det sikrer, at kommunen forsat har mulighed for at håndhæve brud på vilkår. Kommunernes frivillige ”aftaler” bør derfor være varsling af vilkår i et påbud.

Korte tidsfrister for påbud

Tidsfristerne for at give påbud er meget korte. Frister er henholdsvis dagen efter, at mulighed for frivillige aftaler udløber, og to måneder efter, afhængigt af, om der er tilbudt en frivillig aftale eller ej. Det vil sige 1. januar og 1. marts 2025 for de BNBO, som kommunerne har vurderet er i risiko. Selv hvis kommunerne starter arbejdet inden 1. juli 2024, så har mange kommuner svært ved at se, hvordan de skal nå i mål med alle påbud indenfor den korte frist.

Kommunerne skal selvfølgelig overholde forvaltningsloven og dermed varsle et påbud. Så lodsejer og vandværk har mulighed for at komme med bemærkninger. Normalt for ekspropriationssager i henhold til vejloven, er der en høringsperiode på 4 uger. Disse bemærkninger skal indarbejdes i det endelig påbud. Det er derfor svært at se, hvordan en påbudsproces skal nås indenfor 2 måneder.

Nogle kommuner har rigtigt mange sager, som vil gøre tidsfristerne endnu vanskeligere at overholde, uanset antallet af ressourcer, der tildeles opgaven. Antallet af sager i kommunerne er ikke lig antal af BNBO, da der kan være flere lodsejere i nogle BNBO, mens andre BNBO kan behandles som én sag, da de dækker samme matrikler/ejer.

Det er de samme medarbejdere, der skal udarbejde indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse, vandforsyningsplan, udføre drikkevandskontrol, give vandindvindingstilladelser, følge op på påbud osv. Og det er meget kort frist at give påbud, efter at man ved, om en frivillig aftale lykkes eller ej. KL foreslår konkret, at fristerne skal være minimum tre måneder længere.

Der kan også opstå flaskehalse hos rådgivere i forhold til fx beregning af erstatning og anden faglig rådgivning, som kan gøre det svært at nå alle påbud inden for fristerne.

BNBO under genberegning

KL fremførte i høringssvar af 18. december 2023, at påbudsproces for BNBO, som er under genberegning, bør udsættes til de er udpeget i en ny bekendtgørelse. Kommunerne bør bruge deres kræfter på de BNBO, som er udpeget og risikovurderet. Det er dobbelt arbejde for kommunerne at give påbud, hvis BNBO bliver større end den udpegning, som er under genberegning. Det vil heller ikke være rimeligt overfor lodsejere.

Horsens kommune er et godt eksempel. Kommunen har 48 BNBO under genberegning, hvor det er vurderet at beskyttelse er nødvendigt. Miljøstyrelsen forventer, at de er beregnet færdig og klar til udpegning i en bekendtgørelse i 2026.

KL bemærker, at Miljøministeriet i høringsnotat til de indkomne bemærkninger til lovforslaget nævner, at ministeriet ikke planlægger at sætte frister for påbud for BNBO under genberegning. KL påskønner, at ministeriet har imødekommet ønsket om at afvente genberegning for de aktuelle BNBO.

Bemærkninger til bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder

KL har få, konkrete bemærkninger til teksten i bekendtgørelsen.

§3 stk. 2

Selve udgangspunkt/idé bag en frivillig aftale er enighed om vilkår, derfor virker denne bestemmelse overflødig og kan give anledning til mange fortolkninger. Betyder ”rimelig vilkår” overholdelse af forvaltningsloven eller er det mere konkrete vilkår, som fx erstatningens størrelse.

Årsagen til, at vandforsyningerne ikke har gennemført flere frivillige aftaler, er netop uenighed om, hvad rimelig vilkår er.

§3 stk. 3

Da erfaringer viser, at størrelsen på erstatningen er den største hindring for indgåelse af aftaler, bør denne bestemmelse præciseres med vejledende takster og hvilke udgifter, der kan gives erstatning for.

§ 4

Bør der i bestemmelsen blot stå pesticider i stedet for ” …pesticider, som er godkendt til konventionel brug.” Forbuddet bør gælde alle pesticider. Umiddelbart virker §4 som en gentagelse af §3 stk. 1.

§ 5, stk. 2, linje 3

Der mangler vist et ord i teksten: ”…inden for 6 måneder, risikovurderingen er indberettet til Miljøstyrelsen…”.

§7

Det undrer KL, at det skal gå så stærkt med påbud, når tidshorisonten for gennemførelsen af påbuddet kan være op til 2 år.

Bemærkninger til BNBO-bekendtgørelsen 

KL har kun mindre bemærkninger til BNBO-bekendtgørelsen, hvor der er foretaget mindre ændringer.

§3 indberetningspligt til Miljøstyrelsen

KL foreslår, at der kan indberettes på dele af et BNBO, hvis vi skal opnå en fyldestgørende indberetning af status. Der kan være flere lodsejere på et BNBO, hvilket medfører, at der kan være forskellig status indenfor samme BNBO. Det vil sige, at der både kan være meddelt påbud og indgået frivillige aftaler inden for samme BNBO. Dette kan ikke indberettes, som systemet er på nuværende tidspunkt, da der kun kan indberettes samlet for et helt BNBO.

Kommunerne forudser, at mange påbud vil blive påklaget, da manglende gennemførelse af frivillige aftale viser, at det er vanskeligt at opnå enighed om vilkår. KL foreslår, at ministeriet overvejer, hvordan evt. hjemsendte og ophævede påbud skal håndteres i forhold til indberetning til Miljøstyrelsen.

Økonomi

I forhold til de økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af bekendtgørelsen, henvises til KL’s økonomiske høringssvar.