Høringssvar: Bekendtgørelser som følge af lovforslag om arbejdspligt

Det drejer sig om:

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate.
• Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.
• Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social-, Bolig- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets ressortområder.
• Bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

KL har følgende bemærkninger:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

I bekendtgørelsen ændres reglerne om nytteindsats, sådan at reglerne om rimelighedskravet udgår. I bemærkningerne til lovforslaget om arbejdspligt fremhæves det, at denne ændring gør det nemmere for kommunerne at tilrettelægge nytteindsatser. KL mener fortsat, som skrevet i KL’s høringssvar til lovforslag om arbejdspligt af den 12. august, at der er udsigt til en enorm opgave for kommunerne, når der lægges op til at etablere så mange nye nytteindsatser og særlige tilrettelagte nytteindsatser, der ikke må fortrænge ordinær arbejdskraft, ikke må udgøre ulovlig statsstøtte og ikke må være konkurrenceforvridende.

KL ønsker desuden at værne om attraktive kommunale arbejdspladser med høj kvalitet i opgaveløsningen og forudser, at et yderligere pres på de kommunale institutioner, kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for både arbejdsmiljøet og løsningen af kerneopgaverne. KL opfordrer derfor til, at stat og regioner pålægges at stille arbejdsopgaver, ressourcer og pladser til rådighed for den kommunale nytteindsats, så belastningen spredes ud over flere offentlige områder. Til oplysning var der ifølge Jobindsats.dk i maj 2024 1.363 tilbud om nytteindsats på kommunale arbejdspladser mod fire i staten og ingen i regionerne.

Bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven  

Begrænsninger i vejledning og opkvalificering

Ændringerne beskriver begrænsningerne i tilbud om vejledning og opkvalificering, som følger af lovforslaget om arbejdspligt. Med henvisning til KL’s høringssvar til lovforslag om arbejdspligt samt KL’s brev til BEU af den 2. oktober, er det fortsat KL’s holdning, at det er en stor udfordring, at der lægges op til en markant begrænsning i brugen af vejledning og opkvalificering og forforløb, da mange borgere i målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet. KL mener, at det er problematisk, at der ikke længere vil være lovhjemmel til, at kommunerne kan give borgerne tilbud om opkvalificering i helt basal viden om arbejdsmarkedet, træning i at søge job og styrkelse af digitale kompetencer.   

Hjælp til transportudgifter

Bekendtgørelsen præciserer reglerne for hjælp til udgifter til transport. Det præciseres bl.a., at der ikke kan ydes hjælp til udgifter til transport i forbindelse med deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen. Dette undrer KL, da vores forventning er, at netop den gruppe borgere, der bevilges tilbud efter social- og sundhedslovgivningen er længst fra arbejdsmarkedet, og typisk vil have brug for økonomisk hjælp til dækning af transportudgifter. KL vurderer, at den manglende mulighed for at yde hjælp kan blive en barriere for deltagelse i tilbuddene, og dermed kan det blive vanskeligere for kommunerne at hjælpe denne gruppe borgere tættere på arbejdsmarkedet. 

Desuden vil mange kommuner bevilge fx et pendlerkort, der giver adgang til ubegrænset transport i et antal zoner. Vil kommunen så skulle sondre mellem, hvorvidt pendlerkortet bruges til transport mellem forskellige beskæftigelsesrettede tilbud, nytteindsatser og danskundervisning på den ene side, og transport til og fra fx et KOL-forløb eller et traumebehandlingsforløb på den anden side.

KL har ud fra bemærkningerne i lovforslaget om arbejdspligt fået den forståelse, at tilbud efter social- og sundhedslovgivningen kan medregnes i arbejdspligten, som en del af de tilbud, der kan bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Det forekommer derfor besynderligt, at kommunerne ikke kan hjælpe med at dække transportudgifter til denne type tilbud.    

KL undrer sig desuden over, at paragrafferne om hjælp til transportudgifter ikke er affattet ens i hhv. Bekendtgørelse om introduktionsprogrammet efter integrationsloven og Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. KL har ud fra lovforslaget om arbejdspligt fået den forståelse, at reglerne om transportudgifter vil blive harmoniseret på tværs af integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette synes ikke at være afspejlet i de to bekendtgørelser.

Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate

Bekendtgørelsen præciserer, at der ikke kan gives uddannelsesrettede tilbud til unge med uddannelsespålæg, som er omfattet af arbejdspligten. KL mener fortsat, som skrevet i KL’s høringssvar til lovforslag om arbejdspligt, at det er modsætningsfyldt, at man på den ene side giver et uddannelsespålæg og på den anden side afskærer mulighederne for uddannelsesrettede indsatser.