Høringssvar: Ændringer i særloven for ukrainere

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret). Bemærkningerne skal være Udlændinge- og Integrationsministeriet i hænde senest den 3. januar 2024 kl. 10.00.

Generelle bemærkninger

Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et høringssvar med forbehold for evt. yderligere bemærkninger.

KL skal bemærke, at det principielt set ikke er hensigtsmæssigt med en så kort høringsperiode hen over jul og nytår. 

KL ser dog meget positivt på, at regeringen har lyttet til de udfordringer, som KL og kommunerne igennem længere tid har peget på, og at man nu vil lovgive om løsninger på udfordringerne. 

Tilskud til ledsagere, der forsørger et barn under 18 år

Det foreslås, at kommunerne kan yde voksne, der er omfattet af særloven, som ledsager et barn, hvis forældre er blevet tilbage i Ukraine, et økonomisk tilskud på 1.548 kr. (2024-niveau) om måneden til de udgifter, der er forbundet med at forsørge barnet. Den foreslåede sats svarer til normalbidrag, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Det foreslås videre at beløbet er skattefrit. 

KL ser positivt på, at kommunerne får en hjemmel til at yde et økonomisk tilskud til ledsagere, der er her i landet med mindreårige børn, som de ikke har forældremyndigheden overfor. 

Tilskuddet på 1.548 pr. barn tager ikke højde for, hvorvidt en ledsager er ikke-forsørger, forsørger, enlig forsørger eller er i beskæftigelse og dermed har forskellige økonomiske forudsætninger. 

KL er usikker på, hvorvidt det er tanken, at det månedlige tilskud på 1.548 kr. pr. barn pr. måned skal kunne forsørge et ledsaget barn. KL ser en risiko for, at kommunerne bliver nødsaget til at yde yderligere tilskud, hvis ledsageren reelt skal kunne forsørge barnet. 

Samtidig vil KL gerne have uddybet, hvorfor lovgiver tager udgangspunkt i normalbidraget, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Normalbidragets størrelse er beregnet efter, at den bidragsberettigede forælder samtidig modtager børne- og ungeydelse, ydelse som enlig forsørger og i det hele taget har forældremyndighed og dermed forsørgerpligt overfor barnet, hvilket ikke er tilfældet for ledsagere. 

Til sammenligning modtager fx plejefamilier, som heller ikke modtager børne- og ungeydelse, godt 6.000 kr. pr. måned til kost og logi. Herudover modtager barnet også et beløb til lommepenge og beklædning.   

Beløbet til kost og logi på de godt 6.000 kr., jf. servicelovens § 55, stk. 4, tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v., uden at der er tale om en kompensation for en evt. lejeindtægt, som man ville kunne have opnået, hvis barnet eller den unge ikke havde boet der. Der er tale om et beløb, der er fastsat ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger, der ikke skal aflægges regnskab for. 

KL bemærker, at det er kommunen, der skal træffe afgørelse om udbetaling af tilskuddet. 

KL savner i den forbindelse en uddybning af, om kommunerne er forpligtet til at indhente dokumentation, og i givet fald hvilke former for dokumentation, i forbindelse med afgørelsen om udbetaling af tilskuddet. Er det fx tilstrækkeligt, at ledsageren på tro og love oplyser, at forældremyndighedsindehaver ikke bidrager økonomisk til forsørgelsen? 

Ydelse til gifte forsørgere, der praktisk set er enlige i Danmark

KL er tilfreds med, at kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed for at betragte gifte ukrainere, der opholder sig alene i Danmark, som reelt enlige, når der udbetales ydelser. KL mener dog, at der er tale en om generel problemstilling, som ikke kun omhandler ukrainere (pt. er det dog den største gruppe). Derfor vurderer KL, at der bør indføres en generel regel, hvor kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed for at betragte borgere som reelt enlige, når ægtefællen opholder sig i udlandet og ikke har mulighed for at bidrag til forsørgelsen. Særligt i sager med fælles børn er det en stor udfordring at finde boliger, som kan betales.

På grund af den korte frist for høringen, har det ikke været muligt endeligt at vurdere, om de nødvendige justeringer af de kommunale ydelsessystemer kan være klar til den 31. marts 2024. Den foreløbige vurdering tyder på, at det er muligt. 

Vejledningspligt om og opfølgning på tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, der praktisk set er enlige i Danmark

Hjælp til gifte forsørgere, som anses for reelt enlige, giver ret til børnetilskud som enlige forsørgere under samme betingelser som reelt enlige forsørgere, der er fordrevne fra Ukraine. Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er det en forudsætning, at der bliver søgt om børnetilskuddet senest den 31. marts 2024 for at få ret til børnetilskuddet fra den 1. april 2024. Det skyldes, at det er et krav efter loven, at man har ansøgt, før kvartalet begynder, for at kunne få ret til børnetilskud i kvartalet. 

Lovforslaget lægger på den baggrund op til, at kommunerne allerede ved lovforslagets fremsættelse påbegynder en grundig vejledning af de udlændinge, der vil kunne sidestilles med enlige forsørgere, om vigtigheden af, at der ansøges rettidigt om børnetilskud, det vil sige senest den 31. marts 2024, for at få ret til børnetilskuddet.

Kommunen skal ligeledes vejlede ledsagere, der har ret til tilskud til forsørgelse af børn uden forældremyndighed om muligheden for at få det økonomiske tilskud.

Det fremgår således af lovforslaget, at kommunen har pligt til at vejlede selvom borgeren, hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Det betyder også, at vejledningen ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med en ansøgning om hjælp, men fx i forbindelse med bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning.

Det må som følge heraf forventes at være en større manuel administrativ opgave at gennemgå de eksisterende sager for at finde, vejlede og afgøre de konkrete sager.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne løbende skal følge op på, om betingelserne for at give tilskud ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, som anses for reelt enlige, fortsat er opfyldt. Kommunerne skal således følge op senest 3 måneder efter første henvendelse og herefter hver 3. måned. Lovforslaget beskriver endvidere, hvordan kommunerne skal notere i borgerens sag. 

KL finder det unødvendigt detaljeret, at lovforslaget indeholder konkrete proceskrav til opfølgningen af betingelserne for yde hjælp, som vil medføre meradministration i kommunerne. 

Overtagelse af integrationsansvaret efter 15 hverdage

KL ser meget positivt på, at kommunerne nu får 15 hverdage til at forberede modtagelse og indkvartering af ukrainere, der får opholdstilladelse efter særloven. 

KL bemærker, at det foreslås at give udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til at fravige modtagelse efter 15 hverdage og lade integrationsansvaret overgå til kommunerne efter fire hverdage, hvis der kommer en større tilstrømning af ukrainere eller andre udlændinge. 

Overtagelse af integrationsansvaret efter fire hverdage kommer fra ”Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere” indgået mellem regeringen og KL den 11. marts 2022. Aftalen blev indgået som følge af, at vi som land stod i en ekstraordinær situation. 

KL forudsætter derfor, at udlændinge- og integrationsministeren går i dialog med KL inden en beslutning træffes om, at kommunerne på ny pålægges at overtage integrationsansvaret efter fire hverdage. Der anføres som begrundelse i bemærkningerne til lovforslaget, at bemyndigelsen kan bringes i spil, når indkvarteringssystemet er under pres. KL skal hertil bemærke, at kommunerne også bliver udfordret på indkvarteringsmuligheder, når der er stor tilstrømning, og at overtagelse efter fire hverdage i en sådan situation vil forstærke kommunernes indkvarteringsudfordringer.

KL forudsætter desuden, at regeringen i en situation, hvor overtagelse af integrationsansvaret efter fire hverdage igen bringes i spil, åbner for en fornyet drøftelse af kommunernes økonomiske rammer for modtagelse og integration af fordrevne fra Ukraine. 

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige udestår af udkast til lovforslaget.

KL tager generelt forbehold for de økonomiske konsekvenser, herunder kommunernes udbetaling og administration af tilskud til ledsagere af børn uden forældremyndighed og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, som anses for praktisk set enlige. KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for lovforslagets merudgifter i henhold til DUT-principperne.