Høringssvar: Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven (overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsestyrelsen, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse og høring af politiet i alle sager om repatriering) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. december 2023.

Lovforslaget indeholder en række ændringer, hvor KL’s kommentarer udelukkende knytter sig til forslaget om indhentelse af udtalelse fra politiet i alle sager om repatriering, herunder om hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed mv.

KL har ingen bemærkninger til overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse om opholdstilladelse pga. udsendelseshindringer fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsestyrelsen, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger samt videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse.

Indhentelse af udtalelse fra politiet i alle sager om repatriering

Med lovforslaget foreslås det, at der ændres i repatrieringsloven § 7 og § 10 således, at kommunerne ifm. alle ansøgninger om hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand skal indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden forud for, at kommunerne træffer afgørelse om hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand. I dag indhenter kommunerne kun sådan en udtalelse på baggrund af et konkret skøn i den enkelte sag, herunder hvis de besidder oplysninger, som giver grund til at antage en evt. deltagelse i ovenfornævnte aktiviteter.

KL er enig i, og finder det positivt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) ønsker at sikre repatrieringsordningen (og reintegrationsbistand) mod misbrug. KL vil også gerne kvittere for antagelsen om, at kommunerne kan have vanskeligt ved at foretage en vurdering i den enkelte sag, på baggrund af de oplysninger kommunerne råder over.

KL vurderer, at når kommunerne nu skal indhente en udtalelse fra politiet i alle sager om repatriering forud for, at der træffes en afgørelse om bevilling af repatrieringsstøtte, vil det betyde mere administration. Og i praksis vil det dermed også betyde længere sagsbehandlingstider.

KL skal bemærke, at det er afgørende, at disse sager håndteres hurtigt både hos politiet men også hos PET, som politiet fremadrettet skal sende sager i høring hos. Kontakten til PET giver et ekstra sagsbehandlingsled i alle sager vedr. afgørelse om repatrieringsstøtte, som alt andet end lige vil forlænge sagsbehandlingstiden. Nogle kommuner oplever, at der kan være lange sagsbehandlingstider og dermed flaskehals ifm. udlevering af oplysninger fra Kriminalregistret fra politiet forud for hjemrejse, og bruger derfor tid på at rykke for svar.

For lang sagsbehandlingstid kan både medføre et øget pres i kommunen grundet borgerens utålmodighed omkring muligt udrejsetidspunkt, og i yderste konsekvens kan det også få betydning for, om borgeren ender med at repatriere.

KL anser det derfor også for afgørende, at politiet og PET forud for lovens ikrafttrædelse er gjort bekendt med ændringerne, og at der er formuleret en arbejdsgang, så lang sagsbehandlingstid kan undgås, og så kommunerne har viden om, hvortil de skal rette deres henvendelse. Endvidere forslår KL, at der beskrives, hvilke handlemuligheder kommunerne har, hvis politiet er længe om at komme med en udtalelse, for at undgå at behandlingen af ansøgning om repatrieringsstøtte går i stå.

KL anbefaler derfor, at der sættes en frist på tilbagemeldingen fra politiet, så kommunerne undgår unødig koordinering med politiet samt lange sagsbehandlingstider.

Det fremgår ikke i lovforslaget, hvilke administrative konsekvenser forslaget har for kommunerne, men KL forudsætter, at kommunerne bliver kompenseret for de administrative meropgaver, der er forbundet med lovforslaget.