Høringssvar: Opholdstilladelse, Ukraine samt andre love

Ifølge lovforslaget er det en betingelse, at ukraineren har indgivet eller inden for 5 hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. KL bemærker, at det er ukrainerens eget ansvar at indgive opholdstilladelsen og at kommunerne ikke har noget ansvar for at følge op på, om ukraineren rent faktisk indgiver ansøgningen. I mange tilfælde indgiver ukrainerne først deres ansøgning om opholdstilladelse ifm. optagelse af biometri, som meget vel kan ligge længere fremme end 5 hverdage. Det bør tydeliggøres, om kommunerne i sådanne situationer med ventetid til biometri har hjemmel til at dække udgifter til indkvartering og forplejning. Hvis der er særlige krav til kommunernes dokumentation, bør kommunerne orienteres hurtigst muligt. 

Hvis kommunen bliver opmærksom på, at ukraineren ikke har indgivet ansøgningen, har kommunen ikke længere mulighed for at dække udgifterne til den pågældendes underhold. KL bemærker, at det i praksis vil få den konsekvens, at nogle kommuner vil blive nødsaget til at skulle bede ukrainere uden opholdstilladelse, der er indkvarteret i kommunalt regi, om at flytte. Der vil sandsynligvis også opstå situationer, hvor kommunerne må stoppe deres økonomiske kompensation til frivillige, der huser ukrainere uden opholdstilladelse. Disse situationer kan i praksis give lokale udfordringer. 

Af udkastet til lovforslag om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 20a stk. 5 fremgår, at kommunal- bestyrelsen kan bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 1 og 2 skal henvises til Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14. Der udestår dog en af klaring af, hvorvidt kommunerne har hjemmel til at tilvejebringe transport til Udlændingestyrelsens indkvarteringsfaciliteter. Dette ønskes afklaret. 

Kommunernes modtagelse af fordrevne fra Ukraine fire hverdage efter visitering

KL ønsker at fremhæve, at bestemmelsen om at kommunalbestyrelsen har op til fire hverdage til at modtage fordrevne ukrainere fra det tidspunkt, de er blevet visiteret til kommunen, er problematisk. KL har selv indgået aftale med regeringen hvori denne tidsfrist indgår. I praksis har det dog vist sig, at fristen ikke giver kommunerne den fornødne tid til at forberede modtagelsen, hvilket er uhensigtsmæssigt for alle parter. KL henstiller derfor til, at firedages fristen revideres og indgår gerne i en dialog herom. 

Indkvartering til fordrevne ukrainere, der er meddelt opholdstilladelse KL vurderer, at det er positivt at det med lovforslaget også vil være muligt at anvise til ledige boliger i udsatte boligområder. Indkvarteringsopgaven udfordrer mange kommuner, hvor det løbende bliver sværere at finde de nødvendige boliger. KL bemærker dog samtidigt, at den foreslåede ændring af integrationsloven, der muliggør anvisningen af ukrainere til tomme boliger i de udsatte boliger bør suppleres af en tilsvarende ændring i lov om almene boliger, så anvisningen af ukrainere på midlertidigt ophold ikke medfører en ændret status for boligområdet på regeringens liste over særligt udsatte områder. Hvis der ikke gennemføres en sådan ændring, kan anvisningen af ukrainere ændre statistikken for boligområdet på en måde, der senere resulterer i statsligt krav om omdannelse af boligområdet. 

Der lægges således med lovforslaget op til nogle enkelte lovændringer, der forbedrer kommunernes mulighed for at finde indkvartering til de fordrevne ukrainere, hvilket er positivt. Det er dog KL’s umiddelbare vurdering, at indkvarterings opgaven mange steder overstiger den kendte kapacitet og forudsætter en udtalt fleksibilitet ift. love og regler, der ikke er givet i dag og som begrænser anvisningsmuligheder i forskellige typer af boliger, eller den leje ukrainerne skal betale. Dette kunne eksempelvis være mulighed for midlertidig udlejning af almene boliger, længere udlejning af sommerhuse o.l. 

KL finder det endvidere positivt, at der tilføjes et nyt stk. 2., hvoraf det frem- går, at Byggeloven ikke finder anvendelse på eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende for fordrevne fra Ukraine. Det er vigtigt, at kommunerne får mulighed for hurtigt og fleksibelt at kunne tage eksisterende bygninger i brug og/eller opsætte midlertidige konstruktioner for at kunne løse opgaverne på dagtilbud, skoler, institutioner og lignende for fordrevne fra Ukraine. 

Udvidet mulighed for godkendelse af netværksplejefamilier til ukrainske børn

Med forslaget foreslås det at udvide kredsen af personer, som kommunalbestyrelsen kan godkende som netværksplejefamilie til et bestemt barn eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter særloven. Det fremgår videre af forslaget, at reglerne i serviceloven og familieplejebekendtgørelsen vedrørende netværksplejefamilier også finder anvendelse for den udvidede kreds, herunder reglerne vedrørende grundkursus, dækning af omkostninger ved at have barnet eller den unge boende og dækning af tabt arbejdsfortjeneste. 

KL finder det positivt, at personkredsen udvides, så det bliver muligt for kommunerne at godkende en netværksplejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn eller ung, hvis netværksplejefamilien deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller den unge. 

KL så dog gerne, at det også er muligt for kommunerne at godkende netværksplejefamilier til aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5. Den foreslåede bestemmelse i særlovens § 31 a, nævner alene mulighed for kommunalbestyrelsen til at godkende netværksplejefamilier, hvis barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter servicelovens § 52 eller § 58. 

Der er muligvis tale om en forglemmelse i særlovens § 31 a, da det ifølge de almindelige bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at Social- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt at understøtte, at netværksplejefamilier også kan godkendes til aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, hvis netværksfamilien deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller den unge. 

KL vil gerne påpege, at det i praksis kan blive vanskeligt for kommunerne at sikre, at den udvidede kreds af netværksplejefamilier, som med stor sandsynlighed bliver ukrainske familier, der ikke nødvendigvis taler dansk, gennemfører et grundkursus i at være plejefamilie i forbindelse med godkendelsen. 

Som det fremgår af bekendtgørelsen om plejefamilier, er det en forudsætning for netværksplejefamilier, at familien gennemfører grundkurset i forbindelse med godkendelsen. Kurset skal omfatte begge netværksplejeforældre og skal som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage. Vanskelighederne opstår dels i det oversættelsesarbejde, herunder tolkebistand, som påkræves i forløbet, dels at netværksfamilierne skal gennemføre grundkurset i forbindelse med godkendelsen eller hurtigst muligt herefter. 

Det betyder, at kommunerne dels skal finde tolke eller nogle herboende ukrainere, der kan forestå grundkurset, dels at tolkene/de herboende ukrainere har mulighed for inden for et bestemt tidsrum at stille op i forbindelse med den konkrete godkendelse.