Høringssvar: Repatrieringsloven (opdateret)

Vejledningen er bl.a. opdateret på baggrund af de seneste lovændringer omkring indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret, nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden, ændringer i den systematiske kommunale vejledningspligt samt indførelse af dedikeret vejledningssamtale om mulighederne for repatriering.

KL finder det positivt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) har fået opdateret vejledningen på baggrund af de seneste års lovændringer. Kommunerne efterspørger netop præciseringer af visse elementer i lovændringerne.

KL har følgende bemærkninger til vejledningen: 

Baggrund for vejledningen.

Der bør i vejledningens baggrund indgå et afsnit, hvor lovændringen med regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunktet af repatrieringsstøtte, som også er indeholdt i loven omkring indhentelse af oplysninger fra Kriminalregistret, nævnes. Selvom reguleringen af ydelsesstrukturen og udbetalingstidspunktet ikke træder i kraft før, der er fundet en løsning på udfordringerne med udbetalingerne, bør det alligevel nævnes i opridset af de seneste lovændringer. 

Der bør indgå en bemærkning om, at ministeren lader den del af loven træde i kraft, når der er fundet en løsning på udbetalingerne. KL anbefaler også, at vejledningen efterfølgende bør opdateres igen. 

Repatrieringslovens personkreds 

KL foreslår, at det i vejledningen præciseres, hvad der aktuelt gælder for britiske statsborgere, da denne personkreds kan give anledning til en del spørgsmål og sikkerhed. 

Kommunernes administration 

Kommunerne skal indberette afgørelser efter repatrieringslovens §11 til Udlændinge- og Integrationsministeriet (pt. Dansk flygtningehjælp) til brug for forvaltningen af ordningen, herunder tilsyn, statistik og administration. KL har i denne forbindelse udviklet en blanket til formålet, som er godkendt af Udlændingestyrelsen. KL foreslår, at der henvises til denne blanket i afsnit 5.0 Administration. Blanketten findes i blanketsamlingen på KL’s hjemmeside. 

Sagsbehandling forud for hjemrejsen/indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret 

KL foreslår, at det i vejledningen beskrives, hvilke handlemuligheder kommunerne har, hvis politiet er længe om at give oplysninger fra Kriminalregisteret. Dette for at undgå lange sagsbehandlingstider, og for at undgå at behandlingen af ansøgningen om repatriering går i stå. 

Endelig er KL bekendt med, at nogle kommuner har oplevet udfordringer med udleveringer af oplysninger fra Kriminalregisteret fra politiet. I det konkrete tilfælde har politiet oplyst, at de ikke kan sende oplysningerne, da det er personfølsomme oplysninger. KL foreslår derfor, at vejledningen indeholder et afsnit om, hvordan man bedst muligt håndterer GDPR-reglerne i denne procedure. 

Dedikeret vejledningssamtale fortolkning af målgruppen Som UIM er informeret om, har mange kommuner, KL, Hjemrejsestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp hidtil anlagt en anden fortolkning af målgruppen for den dedikerede vejledningssamtale, end den der fremgår af vejledningen. 

Fortolkningen har alene gået på, at borgere på kontanthjælpslignende ydelser (og dermed fx ikke ressourceforløbsydelse eller pension) med et aktivt kontaktforløb i kommunen skal vejledes. 

KL ville have påpeget det i sit høringssvar, hvis det i lovbemærkningerne havde været tydeligt, at kommunerne skulle vejlede borgere, som ikke længere er en del af det kommunale system f.eks. borgere der i over et år har været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. 

Til trods for at denne vejledning skal udmønte lovændringer, ser KL et behov for, i denne høring, at understrege uoverensstemmelsen mellem selve lovhjemlen og lovbemærkningerne samt kommentarerne fra både ministeren og ordfører Rasmus Stoklund under lovbehandlingerne. 

Under 1. lovbehandling den 6/5-21 fremhæver Rasmus Stoklund ”Og aftalen var desuden motiveret af, at adskillige socialrådgivere landet over udtrykte frustration over, at de var forpligtet til at vejlede borgere om muligheden for at repatriere, hvor det ikke var relevant”. Ministeren supplerer senere ”Med den nye samtale om repatriering skal der sørges for, at udlændinge, der er langt fra arbejdsmarkedet, bliver sat ved et bord med en medarbejder fra kommunen, får en kop kaffe og her forholder sig aktivt til muligheden for at vende hjem. De pågældende får med samtalen anledning til grundigt at overveje, om de i Danmark befinder sig på rette hylde, eller om ikke det ville være bedre at overveje at tage hjem, tage imod tilbuddet om penge og pakke kufferten”. 

Her er der en tydelig diskrepans mellem den fortolkning UIM anlægger, og de ting, der bemærkes. UIM er næppe enige i, at borgere, der f.eks. har været i ordinært job de seneste 18 måneder er langt fra arbejdsmarkedet eller ikke fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Ministeren påpeger under 2. behandlingen, at kommunernes vejledning skal bruge kræfterne der, hvor det giver mest mening. ”Dermed mener jeg også, at vi skal undgå meningsløs vejledning om repatriering” og fortsætter ”Men der (er) behov for at intensivere vejledningen over for udlændinge, som efter længere tid i Danmark ikke har fundet fodfæste på det danske arbejdsmarked” (ministerens svar på spørgsmål under 2. behandling 10/5-21). 

På baggrund heraf vil KL gerne opfordre til, at målgruppen for den dedikerede vejledningspligt genovervejes, så kommunerne ikke igen skal udføre meningsløs vejledning og bruge unødigt mange ressourcer på udsøgning, gentagne indkaldelser og administration. 

Dedikeret vejledningssamtale beskrivelsen i selve vejledningen Med udgangspunkt i den tidligere nævnte fortolkning fra flere parters side, anbefaler KL, at det i afsnittet om ”dedikeret vejledningssamtale” præciseres yderligere, bl.a. via eksempler, hvilke borgere, der skal indkaldes til en dedikeret målgruppen for dedikerede vejledningssamtaler skal tolkes, så kommunerne undgår forkert praksis på området. KL opfordrer i øvrigt til, at der, sammen med vejledningen, sendes en orienteringsskrivelse ud til alle kommuner, med henblik på at rette op på eventuelle misforståelser vedrørende den dedikerede vejledningssamtale. Dedikeret vejledningssamtale udsøgning af målgruppen og digital understøttelse 

Kommunerne står over for en vanskelig opgave med at udsøge borgerne i målgruppen  særligt de borgere der er overgået til ordinært job eller uddannelse, og som derved ikke længere er en del af det kommunale system. Som anført i KL’s bemærkninger til lovforslag om ændring af integrationsloven fra marts 2021 er det en stor udfordring for kommunerne at udsøge målgruppen, da oplysninger om opholdsgrundlag er at finde i et system, mens selve forsørgelseshistorikken findes i et andet. Dertil kan kommunerne ikke umiddelbart søge de relevante borgere frem, som har den relevante forsørgelseshistorik.

KL anbefaler derfor, at der i vejledningen redegøres for, hvordan udsøgningen af borgere, både de der er på kontanthjælpslignende ydelser eller overgået til anden ydelse, samt de som er i ordinært job, kan ske i praksis. Den bedste løsning ville være, hvis UIM sikrer, at oplysninger om opholdsgrundlag (UIP) sammenstilles med forsørgelseshistorikken og gøres tilgængelig for kommunerne. 

Hvis det ikke er muligt at rådgive kommunerne til, hvordan udsøgningen kan ske ift. de borgere, som ikke længere er en del af det kommunale system, anbefaler KL, at målgruppen håndteres på samme vis som udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, der gjaldt før Udlændingeloven af 1983 og som danske statsborger med dobbelt statsborgerskab. For disse grupper beskrives det i vejledningen, at ”kommunalbestyrelsen Som KL også anførte i tidligere nævnte høringssvar, er det afgørende, at implementering og praksis er sikret digital understøttelse. Pt. er den digitale understøttelse i de kommunale fagsystemer ikke en mulighed.