Høringssvar: Programmer for EU´s Socialfond Plus og EU´s Regionalfond

Endelig foreslås det i den sammenhæng, at Socialfonden Plus i sine udvælgelseskriterier prioriterer større længevarende forsøg, der arbejder med udvikling af evidensbaserede metoder og redskaber, for at finde nye løsninger på udfordringerne, der har dokumentation for effekt.

Prioritet 2

Prioritet 2 vedr. Regional indsats – kompetencer til fremtiden og uddannelse til alle.

Regionsrådene får efter høring af de Regionale Arbejdsmarkedsråd indstillingsret til 20 pct. af EU’s socialfondsmidler i den kommende programperiode 2021-2027 til at styrke uddannelsesområdet.

KL er uforstående overfor, at der alene lægges op til høring af de regionale arbejdsmarkedsråd, idet kommunerne har myndighedsopgaven for beskæftigelse og for den kommunale ungeindsats. Det bør derfor være et krav, at alle initiativer, der indstilles af regionsrådene, og som retter sig mod de unge, understøtter indsatsen i den kommunale ungeindsats, at der redegøres for hvordan og at kommunekontaktrådene (KKR) er høringspart. Det skal sikres, at der ikke igangsættes overlappende indsatser mellem projekter indstillet af regionsrådene og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. KL mener, at der bør være krav om, at KKR og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er høringspart på indstillinger fra regionsrådene.

Generelle kommentarer vedr. EU's Regionalfond

KL ser prioriteterne ift. innovation, digitalisering, grøn omstilling, turisme, levende bymidter og udvikling af velfærdsteknologi som perspektivrige. Det er desuden meget positivt, at der lægges op til en stærkere kobling til innovationssystemet, herunder f.eks. klynger og GTS-institutter.

KL ser det som afgørende, at der sikres et stærkt samspil mellem Regionalfonden og Socialfonden, da en helt grundlæggende udfordring for mange SMV´er et øget behov for f.eks. digitale og grønne kompetencer.

En hovedopgave for program indsatsen er at gøre erhvervsfremmetilbud- dene mere attraktive for flere SMV’er, som f.eks. endnu ikke er i gang med den grønne omstilling. Derfor skal initiativerne organiseres og præsenteres på en klar og gennemskuelig vis. Dette f.eks. ved at drage nytte af de positive erfaringer fra Danmark Erhvervsfremmebestyrelses` virksomheds program, hvor initiativer er organiseret under forskellige pro- gramtemaer som SMV:Digital, SMV:Grøn, SMV:Vækstpilot. Nye indsat- ser og prioriteter må ikke ”komplicere” systemet og dermed risikere at sætte forenklingen af erhvervs fremme systemet over styr. Et klart og ”enkelt” system vil også være helt afgørende for at udbrede viden om erhvervsfremme innovationssystemet og hvilke aktører, der er værd at samarbejde med. 

KL efterlyser et mere entydigt fokus på offentlig-privat innovationssamarbejde. Offentlig-privat innovationssamarbejde vil for mange af indsatserne kunne forløse et stort vækstpotentiale hos SMV´er og styrke deres digitalisering, grønne omstilling eller udvikling af velfærdsteknologiske løsninger etc. Kommunerne har stor erfaring med partnerskaber med virksomheder, og kommunerne vil gerne være med til at styrke det offentlige private samarbejde om innovation og teknologi endnu mere. Det er kommunerne f.eks. godt i gang med i regi af kommunernes klimahandleplaner (DK2020), som også omfatter partnerskaber med virksomheder, da planerne omfatter CO2 reduktion i hele kommunens geografi.

Man kunne f.eks. integrere et særligt offentlig-privat innovationsspor som en del af forskellige relevante indsatstyper. Det skal give virksomheder mulighed for at omsætte viden og ideer til produkter og services, der skaber værdi for samfund og erhvervsudvikling, i et samarbejde med kommunerne som en form for ”innovationslaboratorier”.

For KL er det vigtigt, at regionalfondsindsatsen fokuserer bredt på SMV´er og ikke screener snævert ift. at udvælge SMV´er med vækstpotentiale. KL ser gerne, at programteksten ændres, så der fokuseres på at understøtte både den brede målgruppe af virksomheder og iværksættere og virksomheder med vækst- og skaleringspotentiale. KL ønsker, at kommuner bliver nævnt i sektionen om målgrupperne til kommunikationsindsatsen i kapitel 7 om Kommunikation og Synlighed.

Kommentarer til prioriteter

Vedr. Prioritet 1: Innovation, konkurrenceevne og digitalisering 

Det er positivt, at der i højere grad end tidligere lægges op til at sikre en kobling mellem erhvervsfremme- og innovationsfremmesystemet. Det nævnes, at Regionalfonden fortrinsvis skal investere i udviklingen af nye digitale teknologier og anvendelse af avancerede teknologier, herunder digitale. Det er vigtigt, at man ikke frasorterer de virksomheder, der har størst brug for støtte, men som måske har behov for digitalisering på et mere grundlæggende niveau. Der henvises, da også i selve teksten til at SMV’erne halter efter ift. digitalisering.

Tilsvarende finder KL det positivt, at der i højere grad end tidligere lægges op til, at store virksomheder kan deltage i innovationssamarbejder mv., uden at de dog er direkte målgruppe for et projekt.

Ift. anbefalinger til energi- og klimadata er samarbejdet med kommuner samt kommunale vand- og energiselskaber helt afgørende. De data, som de kommunale selskaber ligger inde med, vurderes af markedet som værdifulde. Disse data ligger imidlertid i meget forskellige formater osv. For at kommune frigive og frikøbe disse data er det derfor vigtigt, at selskaber og kommuner kan indgå som en del af ”føde- og værdikæden”. Endelig er der et stort potentiale i åbne data. Virksomhederne ligger inde med store mængder at data, der som åbne data kunne skabe vækst, udvikling og eksport. Her er der behov for at fondens midler understøtter, hvordan der kan deles data – så de respektive virksomheders forretningsgrundlag udvides og ikke udhules.

KL er enig i, at der er brug for indsatser, der får SMV’erne tilstrækkeligt med på den digitale omstilling. Vi anbefaler at brede fokus ud, så der også er fokus på at give ledige digitale kompetencer, så de har de rette kompetencer til at blive ansat i SMV’er og bidrager til den digitale omstil- ling af SMV’er.

KL anbefaler også, at der er fokus på lediges behov for basale digitale kompetencer, da de kommunale beskæftigelsesforvaltninger oplever, at mange ledige mangler de nødvendige digitale kompetencer, og at arbejdsmarkedet i stigende grad har brug for medarbejdere med digitale kompetencer.

Fremadrettet får kommunerne mulighed for selv at iværksætte indsatser ift. udrulning af bredbånd, hvilket i høj grad også gavner erhvervslivet og SMV´er. Dette kræver dog finansiering, hvilket Regionalfonden kan bidrage til.

Vedr. Prioritet 2: Grøn omstilling af SMV´er

KL vil gerne kvittere for, at der lægges op til en bredde i indsatserne omkring grøn omstilling af SMV’erne, så det både målrettes omstillingen i den enkelte virksomheder og på tværs af værdikæder.

Kommunerne og de offentlige selskaber (f.eks. forsyningsselskaber) er værdifulde partnere i cirkulær økonomi og symbioseprojekter og kan understøtte både i de indledende faser af projektet og i kobling til den kommunale drift, såvel som agere testfacilitet for nye produkter eller projekter.

Når danske virksomheder på globalt plan har en styrkeposition indenfor vandforvaltning og -behandling, skyldes det i høj grad et tæt samarbejde mellem virksomhederne og kommunale vandselskaber. Det er derfor afgørende, at samarbejder som disse styrkes og at såvel kommuner som kommunale selskaber har mulighed for at deltage i disse samarbejder og modtage støtte hertil, f.eks. til facilitering af de små virksomheders deltagelse og indsats.

KL er enig i, at der bør være fokus på grøn omstilling, og at der udover SMV’er også er fokus på grønne iværksættere.

Prioritet 3: Forudsætningsskabende turismeinfrastruktur

KL ser indsatsen for at skabe et mere bæredygtigt turismeerhverv som helt centralt og et gennemgående tema, når der skal søges midler fra Regionalfonden til nye indsatser i turismen. I den sammenhæng er det vigtigt, at indsatserne tager udgangspunkt i og er koordineret med den kommende nationale turismestrategi for bæredygtig vækst i dansk turisme.

Danmark halter bagefter vores nabolande hvad angår investeringer i bl.a. overnatningskapacitet, der imødekommer udviklingen i turisternes ønsker til f.eks. kvalitet, bæredygtighed, oplevelsesmuligheder mv. KL mener, at rammerne for støtte til forudsætningsskabende turismeinfrastruktur bør kunne understøtte modning af infrastrukturen ”rundt om” potentielle investeringer i overnatningskapacitet, så disse muligheder bliver mere attraktive for private investorer.

I kapitlet om Grøn Omstilling ville det derfor være oplagt at nævne turismen som en erhverv, der i høj grad også har brug for indsatser ift. grøn omstilling.

Turismen er en vigtig branche, der skaber beskæftigelse til både faglærte som ufaglærte. Branchen kan for mange ufaglærte være en vigtig vej til job og uddannelse. Turismeerhvervet kan dermed fungere som en form for ”indslusning” til kompetencegivende uddannelser. KL mener derfor, at der bør være mere fokus på kompetence løft og uddannelse i branchen fremfor isoleret set at genskabe jobs for især ufaglærte.

Prioritet 4: Levende og bæredygtige bymidte

KL finder det meget positivt, at programmet for byernes udvikling målret tes levende by midter med skelen til bæredygtig udvikling – samt at der er et særligt fokus på mindre byer ift. seneste program periode. Samtidig kvitteres for, at der lægges op til mindre rigide krav til by størrelse, så også større byer kan deltage, hvis de oplever udfordringer med tomme butikslokaler i bymidten.

KL er positiv over for, at programmet lægger op til, at der afsættes midler til at udvikle offentlig-private bysamarbejder. KL vurderer, at forpligtende bysamarbejder, også kaldet Business Improvement Districts, kan være en løftestang for mange byer, hvor flere aktører skal spille sammen. KL opfordrer til, at de kriterier der opsættes for at få midler til udvikling af offentlig-private bysamarbejder udvides, så midlerne kan bruges ti l at andet end kompetenceudvikling af nøglepersoner, konsulentbistand mm. KL ønsker, at det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan midlerne anvendes i udviklingen af offentlig-private bysamarbejder.

KL ønsker, at indsatserne for turisme og levende bymidter i højere grad sammentænkes, og at kommunerne derfor har mulighed for at integrere de to indsatser. Turisme og udviklingen af levende bymidter går hånd i kommuneplan og sætter øvrige rammer for udviklingen gennem lokalplaner. Det bør derfor ikke være et formelt ansøgningskriterium, at kommunerne skal udarbejde integrerede og separate bystrategier. 

Ifølge programteksten kan der nedsættes et indstillingsudvalg for bæredygtig udvikling, som kan indstille om anvendelsen af midlerne. Det frem- går, at indstillingsudvalget ikke hører under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, men det fremgår ikke, hvem der skal være repræsenteret i indstillingsudvalget eller hvem udvalget indstiller til, og som træffer beslutning om anvendelse af midlerne. KL mener ikke, at man på det nuværende grundlag kan forholde sig til denne del af programforslaget.

KL mener, at der generelt bør være fokus på ikke at øge de administrative processer og beslutningsniveauer, da det er vigtigt, at beslutningerne er politiske og afspejler partnerskabsprincippet.

Prioritet 5: Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi  

Kommunerne har stor og positiv erfaring med at samarbejde med virksomhederne om udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, som både løfter velfærdsopgaverne, samtidig med det skaber grobund for nye vækst- og eksportsucceser. Det er derfor godt, at Regionalfonden sætter fokus på velfærdsteknologi. KL opfordrer til, at rammerne for samarbejdet bliver så smidige og fleksible som muligt, så motivationen for samarbejde styrkes og indsatserne kan tilpasse de lokale udfordringer og muligheder.

Det anbefales, at der også er fokus på at udmønte midler til uddannelse til ledige på området.