Høringssvar: Rammerne for kommunal støtte til etablering af net til højhastighedsbredbånd

Selvom det fremgår af reglerne, at det er frivilligt, om kommunerne vil benytte de foreslåede bestemmelser, så vil det give et uhensigtsmæssigt pres fra stat, borgere og markedet for, at kommunerne via økonomisk støtte er med til at sikre, at borgere og virksomheder får den fornødne dækning.

Som det er i dag, er udrulningen af bredbånd drevet af markedet, og det har hidtil været et statsligt ønske, at det skulle være sådan. Det er KL’s opfattelse, at det er et statsligt ansvar at sikre den fornødne dækning, hvor markedet ikke når ud af egen drift, sådan som det primært har været tilfældet indtil nu. Det kan fx ske via den statslige bredbåndspulje, eller mere proaktivt fra statens side, i forhold til de områder, hvor der kan forventes begrænset kommerciel interesse. KL finder det ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne skal prioritere af lokale midler og ressourcer til udfordringer med national infrastruktur. I kommunerne vil man skulle prioritere mellem lokale velfærdsopgaver og national infrastruktur. KL forventer derfor ikke kommunal interesse i at anvende de angivne regler og give økonomisk støtte til etablering af bredbånd.

Vi noterer os samtidig, at der lægges op til, at det skal være en større bureaukratisk opgave at foretage et udbud på området, såfremt en kommune skulle vælge at støtte området. Blandt andet med en række krav til procestrin i forbindelse med udbuddet samt flere løbende godkendelser hos Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Derudover noterer vi os, at der tilføjes endnu en statslig tilsynsopgave i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med den kommunale efterlevelse af reglerne. Det undrer KL, at der lægges op til yderligere bureaukrati og administration hos både statelige og kommunale myndigheder på et område med en markedsstrategi.