Høringssvar: Inddrivelse af gæld fra det offentlige.

Den kommunale opkrævningsafdeling har til opgave at sikre, at borgere eller virksomheder betaler deres gæld til kommunen. Hvis borgeren eller virksomheden ikke betaler sin gæld efter den kommunale opkrævningsindsats, sender kommunen ubetalte restancer videre til SKAT, som er inddrivelsesmyndighed.

Den kommunale opkrævning er en kommunal kerneopgave, som ikke blot er afgørende for kommunens økonomi og likviditet, men den er også med til at sikre borgernes tillid til den offentlige sektor.

Læs KL's fulde høringssvar her:

Høringssvaret "Inddrivelse af gæld til den offentlige" er også vedhæftet som pdf nederst på siden.

Skatteministeriet har sendt udkast til ny inddrivelsesbekendtgørelse om  de fremtidige muligheder for at lønindeholdelse også kan foretages i det gamle inddrivelsessystem, DMI, i høring. Ændringen er en udmøntning af den politiske aftale ”Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse  i skattevæsnet” indgået den 1. juni 2023.

Det sker med henblik på at få automatiseret inddrivelsen også for den del  af de offentlige restancer, som ikke indgik i Skatteforvaltningens konverteringsplaner til det nye automatiserede inddrivelsessystem, PSRM.

KL har følgende bemærkninger til indførelsen af tværgående lønindeholdelse fra 26. september 2024:

Forslaget har været længe ventet, da kommunerne ikke var blandt de fordringshavere, som fik konverteret inddrivelsesparat gæld til PSRM. Kommunernes mange restancer har derfor som udgangspunkt ligget stille siden EFI lukkede ned i september 2015.

I dag har kommunerne restancer for 4,4 mia. kr. liggende til manuel inddrivelse i DMI. Kommunerne har en forventning om at store dele af fordringsmassen er umiddelbart klar til inddrivelse. 

KL kan derfor bakke op om formålet med forslaget og dermed indførelse af tværgående lønindeholdelse i DMI fra 26. september 2024.

KL vil i den forbindelse foreslå, at Skatteministeriet i god tid informerer borgerne om det nye tiltag, så det ikke medfører unødige henvendelser til  fordringshaverne. Det kan fx være i form af direkte information til de borgere, der siden EFI blev lukket, ikke har oplevet at de er blevet bedt om  at betale disse restancer.

KL konstaterer samtidig, at lovforslag L9 pkt. 2.5 er meget teknisk og derfor kan være svært at overskue de fulde konsekvenser af.

Med det udgangspunkt har KL følgende tekstnære bemærkninger til de forslåede ændringer:

Genbrug af individuel betalingsevnevurdering ved skifte af lønindeholdelsesform
Og 
Skyldner skal ved varsel om afdragsordning eller lønindeholdelse oplyses om, i hvilket inddrivelsessystem fordringerne er registreret

For begge forslag er det KL´s vurdering at det vil være god forvaltningsskik overfor de berørte borgere, at de bliver informeret om baggrunden i god tid inden tiltagene bringes i anvendelse og så fordringshaverne undgår unødige henvendelser.

Hjemmel til at kunne afvise fordringer fra modtagelse i DMI

KL ser med bekymring på forslaget. Det er svært gennemskueligt, hvilke konsekvenser det kan få for de fordringshavere, der ikke kan sende deres restancer andre steder hen end til DMI. Vil restancerne strande i fordringshavernes egne økonomisystemer med risiko for forældelse, hvis staten kan afvise restancer, der sendes til inddrivelse?

Henset til at PSRM skal være det primære inddrivelsessystem for fordringshaverne, bør der i en overgangsfase være adgang til at sende restancer til DMI i de tilfælde, hvor datastandarderne ikke lever op til kravene i PSR