Høringssvar: Høring over tre bekendtgørelser efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3 og 4 - KL

Børne- og Undervisningsministeriet har sendt udkast til tre bekendtgørelse i høring om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3 og 4.

Det sker med henblik på at få ensrettet reglerne for tilbagebetaling af års [1] reguleringer for dagtilbud, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. En ensretning kommunerne har efterspurgt længe med forventning til, at reglerne i langt højere grad understøtter det administrative arbejde indenfor rammerne af digitaliseringsklar lovgivning.

KL´s bemærkninger til de tre bekendtgørelser falder i tre temaer:

1. Løbende genberegninger

KL ser med bekymring på, at udkastet indeholder et bureaukrati af regler, der i praksis er uigennemskuelige for borgerne og som vil besværliggøre kommunernes organisering, når den løbende betaling af daginstitution efter dagtilbudslovens § 92 skal opkræves.

Det drejer sig om de tilfælde, hvor borgere med økonomisk friplads løbende genberegnes efter dagtilbudslovens § 93 a.

Udkastet vil kræve, at der etableres forskellige forløb for de løbende betalinger og påfører kommunerne yderligere administrative opgaver:

1. For borgere uden økonomisk friplads sker opkrævning og rykker[1]forløb efter Gældsinddrivelseslovens § 2 og er omfattet af forældelsesloven, som bl.a. kan afbrydes ved borgers erkendelse, hvor med beregningen af forældelsen afbrydes og starter forfra.
2. For borgere med økonomisk friplads, der ikke betaler, vil den løbende betaling være omfattet af udkastet til den nye bekendtgørelse og dermed bortfaldsregler. Da bortfald beregnes ud fra objektive regler, vil kommunen skulle afskrive den løbende betaling, hvis en betalingsordning ikke opnås indenfor 5 år fra den oprindelige betalingsdato.

Det er uhensigtsmæssigt at have to forskellige regelsæt for den samme betaling.

Da kommunerne ikke kan vide, hvilke borgere der ikke betaler, vil det sætte en stopper for den nuværende automatiserede udsendelse af regninger/opkrævninger for løbende betalinger.

Udsendelsen skal som følge af udkastet ændres til at forløbe i de føromtalte spor, a og b. Og spor b, økonomisk friplads skal yderligere opdeles i to spor – dem der betaler, og dem der ikke betaler.

Kommunerne vil derfor skulle overgå til en langt mere kompliceret og til tider mere manuel opkrævningsproces.

KL forslår på den baggrund, at de løbende genberegninger efter § 93 a. følger reglerne for de løbende betalinger i § 92 (spor a) og dermed Gældsinddrivelseslovens §2.

2. Fælles ordning hvis fordringen har flere skyldnere

Med udkastet bliver fordringen styrende for, om det er kommunen eller Gældsstyrelsen, der skal få pengene hjem hos forældrene. Hvis forældrene henvender sig til kommunen for at få udsat betalingen, skal kommunen jf. udkastet til de nye bekendtgørelser, ”fastsætte en fælles ordning for skyldnerne”.

KL foreslår, at det præciseres, hvad der menes med ”fælles ordning” og at det præciseres, hvad der menes med ”solidarisk hæftelse”, så kommunerne ikke er i tvivl om, hvordan den fælles ordning skal administreres. Præciseringen bør indeholde:

1. Om der er tale om én samlet betaling, der sendes til begge forældre baseret på tabeltræk/aftale om en afdragsordning fx ud fra deres samlede nettoløn, eller
2. Om der er tale om to separate betalinger baseret på hver forælders egen nettoløn/egen henvendelse til kommunen for en aftale om en afdragsordning Det er KL´s forståelse, at manglende betaling fra blot én af forældrene fører til, at fordringen og dermed begge forældre sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen – også selvom den anden forælder har overholdt sin del af aftalen eller har henstand.

Konsekvenserne ved ændringen er væsentlige, når kommunerne indgår aftaler med borgerne om afdragsvis betaling. Det er derfor afgørende for kommunerne, at de aftaleretlige konsekvenser er tydelige i den nye bekendtgørelse. 

3. Overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden

KL foreslår, at den skriftlige underretning, som i dag er gyldighedskriteriet for at tilbagebetalingskrav kan sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, omskrives i den nye betalingsbekendtgørelse, så den svarer til Gældsinddrivelseslovens tilsvarende bestemmelse i § 2, stk. 4, hvor den skriftlige underretning ikke er et gyldighedskriterie

Gyldighedskriteriet sætter en stopper for kommunernes oversendelse af fordringer til inddrivelse for følgende borgere:

• Dem der er fritaget for digital post og undlader at tømme deres postkasse, så det fysiske brev ikke kan afleveres af postbuddet og
• Dem der er fritaget for digital post og samtidig er registeret uden fast bopæl i CPR-registret.

For kommunerne har det stor betydning, at der i så høj grad som muligt er ensartede regler for oversendelse af restancer til inddrivelse på tværs af de mange regelsæt kommunerne administrerer efter.

Med udkastet opstår en anden procedure. KL foreslår derfor en standardisering af regelsættet indenfor rammerne af digitaliseringsklar lovgivning.