Høringssvar: Bredbåndsdækning er en statslig opgave

Dækning med digital infrastruktur er generelt god, men der er huller i dækningen. Der er lange og begrænsede udsigter til, at disse huller bliver dækket af markedet, da det ikke vurderes kommercielt rentabelt. Derfor er det positivt, at Regeringen har sat nye mål for udbredelsen af tidssvarende digital infrastruktur og ambitiøse mål for hastighederne. 

Men i lovforslag L26 lægges der op til ændringer i teleloven, som KL undrersig over og mener bør udgå.

Statsligt ansvar, at nå Regeringens mål for mobil- og bredbånd

I kapitel 21c, §60d, ”Kommunal støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet mv” lægges der op til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsers støtte til bl.a. etablering af bredbånd. Det undrer os i KL, at regeringen mener, at det er en kommunal opgave at prioritere midler til at sikre udbredelsen af tidssvarende bredbånd, hvor markedet ikke finder det rentabelt at udrulle bredbånd.

Selvom det fremgår af lovforslaget, at det er frivilligt, om kommunerne vil benytte hjemlen og de foreslåede bestemmelser, så vil det give et uhensigtsmæssigt pres fra stat, borgere og markedet for at kommunerne via økonomisk støtte er med til at sikre, at borgere og virksomheder får den fornødne dækning.

Som det er i dag, er udrulningen af bredbånd drevet af markedet. Det er KL’s opfattelse, at det er et statsligt ansvar at sikre den fornødne dækning, hvor markedet ikke når ud af egen drift, sådan som det primært har været tilfældet indtil nu. Det kan fx. ske via den statslige bredbåndspulje, eller mere proaktivt fra statens side, i forhold til de områder, hvor der kan forventes begrænset kommerciel interesse. KL finder det det ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne skal prioritere af lokale midler og ressourcer til udfordringer med national infrastruktur. I kommunerne vil man skulle prioritere mellem velfærdsopgaver og national infrastruktur.

KL forventer derfor ikke kommunal interesse i at anvende hjemlen og give økonomisk støtte til etablering af bredbånd.

Yderlige statslige tilsyn unødvendigt

Derudover noterer vi os, at der med oplæg til den nye hjemmel også tilføjes endnu en statslig tilsynsopgave i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med indførsel af §60d stk.4 ligesom der foreslås pilotprojekter, evalueringer osv. i forhold til kommunernes rolle. Det undrer KL, at der lægges op til yderligere administration og dermed bureaukrati hos både statelige og kommunale myndigheder.

KL foreslår derfor, at oplæg til §60d udgår af lovforslaget.

Ny praksis for tilsyn bør udgå af lovforslag

I lovforslagets udvidelse af §60a i teleloven lægges der også op til øget tilsyn fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) på teleområdet. Bl.a. skal styrelsen kunne træffe afgørelser om offentlige myndigheders prisniveau for udlejning af arealer til master, og det foreslås, at SDFI kan få dækket ekstraordinære omkostninger ved tilsynet. Hjemlen til at dække ekstraordinære omkostninger gælder både i sager som styrelsen måtte rejse af egen drift eller en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet.

Det er KL’s vurdering, at denne praksis vedr. opkrævning af gebyr i tilsynssager som tages op af styrelsen af egen drift, ikke er i tråd med den statslige tilsynsforpligtelse, men bør afholdes af styrelsens egne midler. Samtidig vil indførelse af kommunal betaling for ekstraordinære omkostninger gøre kommunernes udgifter i forbindelse med tilsynssager uforudsigelige. Samtidig med at der igen etableres mere statsligt bureaukrati.

KL foreslår derfor, at oplæg til §60a stk. 2-5 udgår af lovforslaget.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte mig for uddybning af vores vurderinger.