Høringssvar: Datalovpakke 2

Formålet med lovforslaget er at gøre så mange restancer som muligt klar til overførsel til PSRM (det nye inddrivelsessystem) med henblik på mere effektiv inddrivelse. Det skal ske igennem tre initiativer:

• At løse nogle komplekse oprydningsopgaver og dermed lette overførslen af restancer fra DMI (det gamle inddrivelsessystem) til PSRM med henblik på mere effektiv inddrivelse.
• At forenkle og lette administrationen af modregning som inddri- velsesværktøj, og
• At fastsætte klarere regler for håndteringen af indbetalinger på ikke-inddrivelsesparat gæld m.v.

Lovforslaget er en velkommen og nødvendig forenkling af arbejdet med restancer med lav grad af kompleksitet, så de lettere kan håndteres i PSRM.

De forslåede forenklinger er kun i meget lille grad en støtte for de kom- munale krav, og derfor har KL kun få bemærkninger til lovforslaget. Det skyldes, at PSRM, som KL har forstået det, endnu ikke er udviklet til at inddrive restancer med den kompleksitet, der er kendetegnende for mange af de kommunale krav. Et eksempel på dette er, at det pt ikke er muligt at inddrive krav med flere hæftere, som fx restancer på betaling til daginstitution.

I forhold til indsatsen med konvertering af restancer fra DMI til PSRM lægger lovforslaget op til nogle fornuftige forenklinger. Dog konstaterer KL, at der kan blive en udfordring med at afstemme og følge kravene, da historiske data på et krav ikke føres med over i PSRM. Såfremt der bliver udfordringer med restancerne, er det spørgsmålet, om det kan blive en tilbagevenden til i dag, hvor der bruges mange ressourcer på at fremsøge historisk data i kommunerne for at genoprette krav, med udfordringer, der ligger i DMI.

Endvidere er spørgsmålet, hvornår lovforslaget rammer kommunerne, da det er KL’s forståelse, at kommunernes krav endnu ikke indgår i skatte forvaltningens prioriteringer, når det kommer til at konvertere restancer fra DMI til PSRM.

KL finder i udgangspunktet, at det er en god forenkling, der er lagt op til ift. behandling af indbetalinger på gæld, der alligevel ikke er inddrivelsesparat, som følge af tvivl om gældens retskraft eller mistanke om datafejl. Det er i dag ”Låste indbetalinger”. Med lovforslaget bliver det muligt at overføre betalingen til at dække andre restancer, som borger eller virksomhed måtte have.

Med de mange suspenderede restancer, er det dog en udfordring, at der kan ske overførsel af betaling væk fra de mange restancer, der blot er suspenderet for en ”sikkerheds skyld”, men som viser sig ikke at indeholde fejl eller mangler. Det kan reducere inddrivelsesmyndighedens incitament til at hæve suspensionerne, og konsekvensen kan være, at rets- kraftige restancer ikke bliver inddrevet og i sidste ende må afskrives. KL er derfor bekymrede for, at kommunerne dermed kan miste de indbetalinger, de står til at modtage efter gældende regler.

Afslutningsvis gør KL opmærksom på, at lovforslaget særligt vil udfordre kommunernes ”kantstillede krav”, dvs. der hvor borgernes indbetalinger hænger snævert sammen med adgangen til fx at søge dansk statsborger skab eller ansøge om nyt boliglån. Skatteforvaltningens sagsbehandling og placering af indbetalingerne er i de tilfælde afgørende for borgerne.

KL har ingen bemærkninger til de øvrige punkter i lovforslaget. Der tages forbehold for, at KL ikke har haft mulighed for at få høringssvaret politisk behandlet inden for svarfristen.