Høringssvar: Udkast ændring af barnets lov (Særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold i visse børnesager)

Høringssvaret skulle være ministeriet i hænde senest den 17. februar 2025 kl. 10.00. Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet.

KL har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelt

KL finder det positivt, at det med forslaget sikres, at der i konkrete sager tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for herboende grønlændere, og at det sker uden brug af standardiserede test. På den måde sikres det, at undersøgelserne foretages, så herboende grønlænderes sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke beskyttes i henhold til Danmarks forpligtelser efter ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.

Udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) er ikke et lovkrav

KL vil henstille til, at lovgiver i forslaget ikke omtaler udarbejdelse af en FKU som et obligatorisk krav for kommunerne. For det er det ikke. Det er kommunerne, der i den samlede og helhedsorienterede vurdering af sagen alene vurderer, om der er behov for en sådan undersøgelse.

I dag oplever flere kommuner et krav om at gennemføre flere FKU’er, både fra Ankestyrelsen og børne- og ungeudvalget – også i sager, der allerede er grundigt belyst. FKU er en indgribende indsats, som kun bør iværksættes ved behov for at tilvejebringe væsentlig eller ny information om forældrenes kompetencer. Kravet om FKU giver dog god mening i adoptionssager.  

Sammensætning af kompetencer i enheden

Det fremgår af bemærkningerne til § 171d, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om sammensætningen i enheden, herunder hvilke relevante fagpersoner, autoriserede psykologer og relevante personer med viden og kompetencer i forhold til tværkulturel psykologi og grønlandsk sprog og kultur og andre relevante forhold.

KL ønsker svar på, om de tilsvarende kompetencer forventes at være tilstede i Ankestyrelsen, så det sikres, at sagen ved en eventuel anke, behandles efter de samme indsigter i grønlandsk sprog og kultur.

Den konkrete opgave i enheden

Det er KL’s opfattelse, at det i forslaget fremstår uklart, hvorledes den nye enhed tænkes at ville gennemføre sine opgaver.

Skal opgaven fx udføres ved fysisk fremmøde ude i de enkelte kommuner, ude i hjemmene, hvor familien skal observeres, på skolen, i dagtilbuddet eller andre steder? Eller forventes børnene, de unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre at transportere sig til enheden?

Fremfinding af igangværende anbringelser

KL gør opmærksom på, at det er en tidskrævende opgave at finde igangværende anbringelser frem, hvor barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre er indenfor målgruppen.

Hvor omfattende opgaven er, vil afhænge af, hvorledes kommunerne er stillet i forhold til at udfinde sagerne, og om det fx vil kunne ske ved opslag i Det Centrale Personregister. Kommunerne registrerer ikke etnicitet i fagsystemet, som benyttes i børnesager, hvilket vil sige at kommunerne ikke via træk kan fremfinde igangværende anbringelsessager, hvor et barn, en ung, kommende forælder og forældremyndighedsindehaver måtte være født eller opvokset i Grønland. Det betyder, at kommunerne skal have fat i alle igangværende anbringelser for at finde ud af om barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre er omfattet af målgruppen.

Identifikation af igangværende anbringelser, der skal sendes til den særlige enhed

Det fremgår af bemærkningerne til § 171 b, at kommunens vurdering af, hvornår der er tale om et barn, en ung, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre, der er opvokset i Grønland, beror på flere forhold. Ud over bopæl i Grønland skal der lægges vægt på andre former for længerevarende ophold i Grønland. Disse ophold skal have givet barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke. Videre fremgår det, at vurderingen skal foretages med inddragelse af barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre, og i dialog med den særlige enhed.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til § 171c, at kommunen, forinden den anmoder enheden om at gennemgå en igangværende anbringelse, skal gennemgå sagen for af afdække, om der er eller må antages at være anvendt en standardiseret test i forbindelse med undersøgelser og vurderinger i sagen.

KL er i tvivl om kommunens vurderinger af henholdsvis målgruppe og anvendelse af en standardiseret test i igangværende anbringelser, er procesledende beslutninger eller afgørelser, der kan påklages til Ankestyrelsen. Herunder også om barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre kan bede den særlige enhed om en Second Opion, hvis kommunens vurdering er, at sagen ikke skal sendes til den særlige enhed, da kommunen vurderer, at den pågældende ikke er omfattet af målgruppen og/eller der ikke ses eller antages at være anvendt standardiseret test. KL vil anbefale, at lovgiver tydeligt beskriver hvilke rettigheder barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre har i disse tilfælde. 

Enhedens vurdering af om sagen falder uden for anvendelsesområdet

Det fremgår af bemærkningerne til § 171c, at enheden i VISO, jf. §168 i barnets lov, kan træffe afgørelse om, at en konkret sag falder udenfor anvendelsesområdet for den særlige enhed og dermed afslå at foretage en sagsgennemgang efter den foreslåede § 171c.

KL er i tvivl om, hvorvidt enhedens afgørelse vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed, eller om der gælder samme regler som for VISO, herunder at afgørelsen ikke kan påklages til hverken social- og boligministeren eller en anden administrativ myndighed. Dette fremgår desværre ikke helt tydeligt af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Enhedens sammenfattende vurdering i igangværende anbringelser

Det fremgår af bemærkningerne til § 171c, at den særlige enhed i igangværende anbringelser, efter gennemgang af relevant sagsmateriale, skal udarbejde en sammenfattende socialfaglig vurdering af, om forældrekompetenceundersøgelser eller psykologiske vurderinger har taget højde for kulturelle forskelle. Kommunen eller Ungdomskriminalitetsnævnet er forpligtet til at inddrage denne vurdering i en samlet helhedsvurdering af den igangværende anbringelse. Hvis kommunen eller Ungdomskriminalitetsnævnet vurderer at enhedens sammenfattende vurdering indeholder nye oplysninger af betydning, skal sagen genoptages. Ved en ny afgørelse om anbringelse skal psykologiske undersøgelser og vurderinger udføres i overensstemmelse med § 171b, hvilket kræver, at kommunen skal anmode den særlige enhed om en udredning.

KL er tvivl om kommunalbestyrelsen eller Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe en afgørelse om, at sagen enten genoptages eller ikke genoptages. KL vil anbefale, at det tydeligt kommer til at fremgå, om der er tale om en afgørelse, der kan ankes.  

KL ønsker herudover svar på, om barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre kan klage over enhedens sammenfattende vurdering. I dag er det sådan, hvis forældrene ønsker at klage over en forældrekompetenceundersøgelse eller over den fagperson, der har foretaget undersøgelsen, skal de vejledes om, hvilke (klage)muligheder der er. Herunder vejledes om, at den pågældende kan gøre Psykolognævnet opmærksom på ved at sende en skriftlig henvendelse, at en autoriseret psykolog ikke har overholdt sine pligter.  

Indhentelse af samtykke

Det fremgår af bemærkningerne til § 171b, at det vil være en forudsætning, at en forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller en ung, der fyldt 15 år, giver samtykke til at få bistand til udredning fra den særlige enhed.

KL bemærker, at det kan være vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt for kommunerne at få samtykke i disse sager. Det gælder fx i de situationer, hvor forældrene bor i Grønland, er hjemløse eller i øvrigt socialt udsatte. KL vil derfor anbefale, at lovgiver præciserer, hvor omfangsrige bestræbelser kommunen skal gøre sig, for at sikre det fornødne samtykke i de vanskelige situationer.

KL ønsker herudover svar på, om samtykket er et informeret samtykke, som skal være tydeligt og ubetinget. KL skal i den forbindelse henvise til Ankestyrelsens KEN nr. 9991 af 05/12/2023 (Gældende) om informeret samtykke ved anbringelse.

KL ønsker også svar på, hvorledes kommunerne skal forholdes sig, hvis den unge, der fyldt 15 år ikke ønsker at give samtykke, men det modsatte gør sig gældende for forældremyndighedsindehaveren og vice versa.

Genoptagelse efter de nye regler i Barnets lov

KL vil anbefale, at det tydeligt kommer til at fremgå om kommunerne ved en genoptagelse af en igangværende anbringelse skal anvende de nye regler i Barnets lov.

Frister for enhedens udredning og vurdering

Det fremgår af bemærkningerne § 171b, at tidsperspektivet for den særlige enheds udredning skal drøftes mellem enheden og den kommunale børne- og ungerådgiver, med henblik på at sikre overholdelse af fristerne for gennemførelse af henholdsvis børnefaglige og ungefaglige undersøgelser. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle være opmærksom på, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering, hvis undersøgelsen ikke kan afsluttes inden for fristen, og at undersøgelsen skal afsluttes snarest muligt derefter.

KL vil kraftigt anbefale, at der løbende følges op på sagsbehandlingstiden i den særlige enhed på konkrete sager, og at VISO laver en generel status, der er offentlig tilgængelig for både kommuner og de berørte familier.