Høringssvar: Vejledning 4 om anbringelse til barnets lov

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. 

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet. 

KL har følgende bemærkninger til udkast til vejledning 4 om anbringelse til barnets lov: 

Generelt 

Opdeling af vejledningen i seks dele kan skabe forvirring 
KL er bekymret for, at opdelingen i seks separate vejledninger kan skabe forvirring blandt både medarbejdere og ledere. Der er en betydelig risiko for overlap og gentagelser i så komplekst et vejledningsmateriale. 

Desuden er KL bekymret for, at en opdeling kan føre til silotænkning, hvilket vil resultere i manglende sammenhæng og helhed. Det kan fx være sammenhæng mellem sager om særlig støtte til børn og unge og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser etc. Efter KL's opfattelse er sammenhæng afgørende, hvis man ønsker, at børn, unge og deres familier skal opleve én indgang og et sammenhængende forløb. 

KL vil på baggrund af ovenstående opfordre til at lovgiver overvejer om det er hensigtsmæssigt at dele vejledningen op i seks separate vejledninger. 

Vejledningen har brug for et kvalitetstjek 
Generelt er der brug for et kvalitetstjek af vejledningen, da der er mange fejl. Fx skrives der under punkt 77, at kommunen skal være opmærksom på, at barnet, som er fyldt 10 år, har ret til at blive permanent anbragt. Det er ikke korrekt. Barnet har ret til at "anmode" om at blive permanent anbragt. Der er, efter KL's opfattelse, kolossal forskel på at have ret til at blive permanent anbragt og at have ret til at anmode om det. Et andet eksempel ses under punkt 87, om § 77, stk. 2, hvor der henvises til, at der skal udarbejdes en helhedsorienteret plan efter § 110, hvis barnet har søskende under 18 år i husstanden. Dette er heller ikke korrekt.

Hertil kommer, at der flere steder er forkerte henvisninger til både paragraffer og Ankestyrelsens principmeddelelser. Se fx punkt 29, afsnit 4 samt punkt 37, afsnit 5, hvor der henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 26-13, der retteligt burde være 26-23.

Herudover er der forkerte ordstillinger (det gælder i særlig grad ved gennemgangen af paragrafferne) og slåfejl. Fx skrives ordet "omfattende" flere steder med følgende tegn: "omf18de". I afsnit 314, skrives følgende: "Når et barn eller en ung [...], så overtager kommunen i den anbringende kommune ansvaret [...]". Kommunen i den anbringende kommune? Hvad betyder det? 

KL vil på baggrund af ovenstående kraftigt opfordre til, at vejledningen gennemgås for fejlagtige henvisninger, forklaringer og fejl. Ligeledes har lovgiver sandsynligvis ved en forglemmelse glemt at indsætte afsnit II før kapitel 4 om samvær og kontakt. 

Der er brug for konkrete eksempler, der kan underbygge vejledningsteksten 
KL vil videre opfordre til, at der i vejledningen gives konkrete eksempler, der kan underbygge det skrevne. I de tilfælde, hvor der henvises til eller skrives om Ankestyrelsens principmeddelelser, bør teksten og resumeet fra principmeddelelsen underbygge vejledningsteksten. Det ses desværre ikke at være tilfældet. Se fx under på punkt 84. 

Manglende beskrivelse af klagereglerne 
KL vil anbefale, at klagereglerne beskrives under de enkelte punkter. KL vil også anbefale, at det tydeligt beskrives i vejledningen, hvornår der er tale om en afgørelse, der kan påklages, og hvornår der er tale om en procesledende beslutning. 

Baggrunden for KL's anbefaling er, at der har været mange drøftelser om klageadgang ved procesledende beslutninger. Senest har det været diskuteret i forbindelse med ændring af § 48 om barnets ret til at anmode om en anbringelse. Med vedtagelsen af Barnets lov blev det tydeligt kommunikeret af lovgiver, at børn og unge ikke havde klageret, hvis de fik afslag på at blive anbragt. Begrundelsen var, at kommunens beslutning var procesledende og derfor ikke kunne klages over. Med ændringen af § 48, - som er et tillæg til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, [..] og forskellige andre love - er lovgiver nu af den overbevisning, at børn og unge, som anmoder om at blive anbragt uden for hjemmet, alligevel skal have ret til at klage, hvis kommunen vurderer, at anbringelse og støttende indsatser ikke er relevante. 

Permanent og videreført anbringelse 
Flere steder i vejledningen anvendes begreberne videreført anbringelse og permanent anbringelse. Det kan virke meget forvirrende. Se fx punkt 172 ff. som omhandler reglerne om permanent anbringelse efter § 67 i barnets lov og kapitel 7, som blandt andet handler om videreførelse af anbringelse efter § 67. 

KL vil på baggrund af ovenstående anbefale, at begrebet permanent anbringelse anvendes i hele vejledningen. 

De enkelte afsnit bør indledes med paragrafbokse 
KL vil opfordre til, at de enkelte afsnit, ligesom nuværende vejledning, indledes med en "boks" med den paragraf, som afsnittet handler om. KL oplever, at der bliver mange gentagelser, når afsnittet indledes med en gennemgang af paragraffens tekst, stykke for stykke. 

Vejledningen bør inddeles i flere afsnit og flere kapitler 
KL vil ligeledes opfordre til at vejledningen deles op i flere afsnit og flere kapitler. Det første afsnit kan med fordel deles op i flere afsnit og kapitler. Fx fremgår afsnit 1, efter KL's vurdering, meget rodet, da det både omhandler regler om de enkelte anbringelsessteder, valg af anbringelsessted, retten til at anmode om en anbringelse, anbringelsesgrundlaget, myndighedernes opgaver i forbindelse med anbringelse, hjemgivelse, permanente anbringelser og myndighedernes opgaver i den forbindelse, myndighedernes opgaver under en adoption, VISO's vejledningsforpligtelse ved adoption, osv. osv. Det er mange afsnit, der alle beskriver noget forskelligt. KL kan end ikke se i vejledningens overskrift "Vejledning om anbringelser", at afsnittet også omhandler vejledning om adoption, herunder VISO's vejledningsforpligtelse i den sammenhæng. 

Vejledningsteksten taler flere steder ned til læseren 
KL vil også gøre opmærksom på, at teksten i vejledningen flere steder har en tendens til at tale ned til læseren. Således anvendes udtryk som, "det skal understrege", "således må kommunen tage tilbørligt hensyn [...]", eller også vejledes der på en måde, der mere har karakter af en løftet pegefinger end reel vejledning. 

Endelig synes vejledningen desværre flere steder at være afskrift fra bemærkningerne til barnets lov og ikke en reel vejledning. 

Indledning 

I indledningen til vejledningen fremgår om vejledningens aktualitet, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der dels kan ske ændringer i lovgivningen, dels at Ankestyrelsen løbende vil træffe nye principielle afgørelser om de nye bestemmelser i barnets lov. 

KL vil anbefale, at lovgiver er med til at afhjælpe dette ved at oplyse, hvornår vejledningen revideres. Den nuværende vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge samt deres familier revideres oftest med flere års mellemrum, hvilket er utilfredsstillende for kommunerne, der er ansvarlige for at implementere ny lovgivning og ændrede praksisser som følge af Ankestyrelsens principielle afgørelser. Det kan resultere i usikkerhed og manglende klarhed om de gældende retningslinjer. 

En opdateret vejledning er afgørende for at sikre, at alle parter, herunder også børnene, de unge og deres familier, er oplyste om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til lovgivningen. Manglende opdatering af vejledningerne med ny lovgivning og nye principmeddelelser kan resultere i situationer, hvor rettigheder overses, og hvor den nødvendige støtte ikke ydes rettidigt. 

Ankestyrelsens vejledningsforpligtelse 
I indledningen til vejledningen fremgår også, at Ankestyrelsen vejleder 
kommunernes medarbejdere om lovgivning under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort på områder, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. 

KL undrer sig over, at Ankestyrelsen kun vejleder kommunerne om lovgivning, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. KL bekendt vejleder og rådgiver Ankestyrelsen også kommunerne i andre sammenhænge end klagesager for at bidrage til en mere ensartet og korrekt sagsbehandling. Det kan omfatte fortolkning af lovgivningen, vejledning om praksis og generel hjælp til kommunerne i forbindelse med komplekse sager.

KL er med på, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet har vejledningsforpligtelsen seks måneder efter barnets lov er trådt i kraft. Og først herefter har Ankestyrelsen opgaven med at vejlede og rådgive kommunerne i 
barnets lov. 

Afsnit I, Anbringelse: 

Valg af anbringelsessted 
I punkt 11 fremgår, at kommunerne ved valg af anbringelsessted, skal vurdere om det er muligt at anbringe barnet i en netværksplejefamilie. 

KL er i tvivl om, hvor det helt præcist fremgår, at kommunen helt specifikt skal vurdere, om det er muligt at anbringe barnet i en netværksplejefamilie. KL bekendt fremgår det af barnets lovs § 52, skt. 2, 2. pkt. at kommunen skal lægge vægt på, at anbringelsesstedet kan tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Efter KL's opfattelse, er det således blot et krav at vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at anbringe barnet i en plejefamilie, som også kan være en netværksplejefamilie. 

KL vil anbefale, at punkt 11, omformuleres så teksten følger det der står i barnets lovs § 52, stk. 2. 2. pkt. Derudover vil KL også anbefale, at der henvises til punkt 96, hvor der også er formuleret noget af det samme. 

Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kommunen 
I punkt 17 fremgår, at børne- og ungehjem kan oprettes og drives af kommuner etc. 

Det er, efter KL's vurdering, ikke korrekt. Ifølge barnets lovs § 43, stk. 4, se også punkt 10, kan døgninstitutioner oprettes og drives af kommuner etc. Når lovgiver vælger at skrive børne- og ungehjem, gælder det også opholdssteder, og de kan ikke oprettes og drives af kommuner etc. Det er 
netop derfor, at der eksplicit står døgninstitutioner i § 43, stk. 4. 

Formål med anbringelsen 
I punkt 21 fremgår at et overordnet formål med anbringelsen er at understøtte barnets læring. Videre fremgår, at det kan være nødvendigt at indføre mødepligt til undervisningen eller lave faste huslige pligter. KL er i tvivl om, hvem vejledningsteksten retter sig til. Er det kommunerne, der i handleplanen skal fastsætte faste huslige pligter for barnet på anbringelsesstedet, eller er det anbringelsesstedet? Det fremgår desværre ikke særlig klart. I praksis er det oftest anbringelsesstedet, der udarbejder retningslinjer for barnet, herunder udarbejder en husorden. Hvis afsnittet er møntet på anbringelsesstedernes arbejde med børn og unge anbragt på de pågældende steder, bør afsnittet være en del mere informativt, evt. med en henvisning til, hvad der forstås ved kvalitet på 
anbringelsesstedet og hvilke opgaver anbringelsesstederne har i den henseende. 

Indholdet i et døgnophold 
I punkt 27 fremgår, at der skal ske en løbende systematisk vurdering af barnets udvikling, så det kan identificeres, hvor barnet har vanskeligt ved at opnå det samme niveau for personlig udfoldelse, læring, sundhed etc. som jævnaldrende børn. 

KL vil gøre opmærksom på, at barnets lov, i højere grad end i dag, har fokus på, hvad barnet kan. Af teksten bør det derfor også fremgå, at det er væsentligt at fokusere på det, barnet kan. Det er KL's vurdering, at et fokus der primært har øje på en problemfyldt adfærd set i forhold til andre jævnaldrende vil få børnene og de unge til at fremstå med en 'problemidentitet', hvilket kan påvirke barnets eller den unges handlemuligheder og forståelse af sig selv. 

Informeret samtykke 
I punkt 37 beskrives, hvad et tydeligt og ubetinget informeret samtykke er. KL vil foreslå, at der laves en overskrift, så det er nemt at finde i vejledningen; særligt fordi et samtykke, der ikke er tydeligt eller vurderes tilstrækkeligt, kan få bevismæssig betydning for, om der foreligger et samtykke til anbringelse uden for hjemmet.

Afgørelse om anbringelse af det ufødte barn 
I punkt 39 vejledes om betingelserne for at anbringe et kommende barn. 

KL vil foreslå, at der indsættes en overskrift, så det er tydeligt, at det handler om betingelserne for at anbringe et kommende barn. Overskriften for afsnittet "Sammenhæng til børnefaglig undersøgelse", hjælper ikke læseren på vej.

Derudover vil KL anbefale, at der henvises til afsnittene under punkt 37 om informeret samtykke, da reglerne for informeret samtykke for de kommende forældre er de samme som gælder for forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år, der skal give samtykke til en anbringelse. 

De besluttende myndigheder 
I punkt 46 fremgår, at de besluttende myndigheder skal angive, hvad årsagen er til, at det vurderes, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed og udvikling. 

KL vil anbefale, at lovgiver præciserer, hvem de besluttende myndigheder er, da der i andre afsnit henvises til, at det er kommunalbestyrelsen, der vurderer og træffer afgørelse. 

Børn unge under 15 år med lovligt ophold 
I punkt 46 fremgår, at der træffes afgørelse efter § 47, stk. 1, over for børn og unge under 15 år med lovligt ophold i Danmark, mens forældremyndighedsindehaveren ikke har lovligt ophold. Videre fremgår det, at dette gælder, medmindre andet er reguleret ved lov. 

KL vil anbefale, at der indsættes en overskrift, så det er muligt at finde i vejledningen, hvis en kommune står i en situation, hvor barnet har lovligt ophold i Danmark, men hvor forældrene ikke har lovligt ophold. Dernæst vil KL anbefale, at der vejledes med mere end tre linjer. 

KL vil anbefale, at der vejledes om, hvad det betyder at have lovligt ophold i Danmark. Har barnet fx lovligt ophold, hvis barnet har processuelt ophold, og hvad med forældrene, hvis de har processuelt ophold, hvad gælder så? Og hvad gælder, hvis barnet ikke har lovligt ophold, hvorledes skal kommunerne da forholde sig? Er der fx en forpligtelse i henhold til de internationale forpligtelser, så kommunerne skal anvende principperne i barnets lov eller skal de anvende reglerne i udlændingeloven? Og hvad gælder helt præcist, hvis barnet er uledsaget og er indkvarteret på et indkvarteringssted/Børnecenter under Udlændingestyrelsen? Osv. 

Der er brug for langt mere vejledning, hvilket har været tydeligt, da Danmark modtog børn og unge, ledsagede uledsagede/ og reelt uledsagede børn og unge, da ukrainske borgere flygtede til Danmark, som følge af krigen i Ukraine. 

KL vil kraftigt anbefale, at der indsættes et helt kapitel om ovenstående, da kommunerne desværre ikke har særligt meget vejledning at gå efter i disse tilfælde. 

Anmodning contra underretning ved anmodning om anbringelse 
I punkt 58 fremgår, at en henvendelse, afhængigt af barnets eller den unges oplysninger, konkret kan anses som en underretning. Videre fremgår det, at i fald anmodningen anses som en underretning, vil den i givet fald skulle behandles efter reglerne for kommunens behandling af underretninger. 

KL vil anbefale, at lovgiver præciserer, hvornår der er tale om en anmodning, og hvornår der er tale om en underretning. Afklaringen er væsentlig, da en anmodning om anbringelse ifølge lovgiver skal behandles efter § 48, og en anmodning om samme, der betragtes som en underretning, skal behandles efter reglerne for kommunens behandling af underretninger. 

Barnet eller den unges ret til at anmode om permanent anbringelse 
I punkt 77 fremgår, at kommunen skal være opmærksom på, at barnet eller den unge, som er fyldt 10 år, har ret til at blive permanent anbragt, jf. § 68.

KL vil gøre opmærksom på, at det ikke er korrekt. Det fremgår klart og tydeligt af § 68, stk. 1, at et barn eller en ung, der fyldt 10 år, har ret til at "anmode" kommunalbestyrelsen om at blive anbragt. Det er herefter op til kommunen at vurdere, om der af hensyn til barnets eller den unges bedste skal udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse.

Efter KL's opfattelse, er der stor forskel på at barnet eller den unge har ret til at blive permanent anbragt, og at barnet eller den unge har ret til at anmode om at blive anbragt. Hvis lovgiver fastholder formuleringen, vil KL gøre opmærksom på det ikke ubetydelige ressourcetræk, der er forbundet med denne ændring. 

I punkt 77 fremgår videre, at kommunen ikke har pligt til at overveje en permanent anbringelse, hvis barnet eller den unge har været anbragt i mindre end tre år på tidspunktet for genbehandlingen, jf. § 50, stk.7. 

KL vil anbefale, at der efter dette afsnit indsættes et afsnit, der refererer til undtagelsen i § 68, stk. 2, hvorefter børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse efter § 67, stk. 1, selvom barnet eller den unge har været anbragt i mindre end tre år, hvis kommunen som følge af barnet eller den unges anmodning om permanent anbringelse efter § 68, stk. 1, har udarbejdet en indstilling om permanent anbringelse. 

Særskilt plan for støtte til forældrene 
I punkt 87 fremgår, at kommunen i forbindelse med en indstilling om anbringelse uden samtykke skal udarbejde en særskilt plan for støtte til forældrene efter § 77, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter § 110, hvis barnet eller den unge har søskende under 18 år i husstanden, og hvor indstillingen er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene.

KL vil gøre opmærksom på, at det ikke er korrekt, at der skal laves en helhedsorienteret plan efter § 110 i de tilfælde, hvor barnet eller den unge har søskende under 18 år i husstanden.

Ifølge § 77, stk. 2, fremgår, at kommunen, hvis barnet eller den unge har 
søskende under 18 år i husstanden, skal udarbejde en forældrehandleplan efter § 77, stk. 1, uanset at forældrene har afvist at modtage støtten efter §§ 75 og 76. Videre fremgår det af § 78, at kommunen kan beslutte, at kravet om særskilt forældrehandleplan for støtte efter § 77, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en forælder eller begge forældre, jf. § 110, [...]. 

Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbringelsen 
I punkt 90 til og med punkt 94 er der alene tale om en opremsning af de enkelte stykker i § 52

For KL at se, er en opremsning af en bestemmelse ikke vejledning men blot en afskrift af selve paragraffen. Det er efter KL's vurdering ikke særlig brugbart. Desværre ses opremsninger af de enkelte bestemmelser flere steder i vejledningen.

Tilbudsportalen 
I punkt 95 fremgår, at kommunen med fordel kan anvende Tilbudsportalen, der er et redskab til at vælge det konkrete anbringelsessted. 

Tilbudsportalen kan, efter KL's opfattelse, ikke anvendes til at finde et konkret tilbud til en borger. Tilbudsportalen kan derimod anvendes til fx at få et overblik over tilbud til bestemte målgrupper, tilbuddets beliggenhed etc. 

Valg af anbringelsessted til børn og unge med anden etnisk baggrund samt grønlandske og færøske børn og unge 
I punkt 96, afsnit 5, fremgår, at kommunen, ved valg af anbringelsessted til børn og unge fra etniske minoriteter samt grønlandske og færøske børn og unge, skal tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til. 

KL vil anbefale, at der indsættes en overskrift. Dernæst vejledes i, hvorledes kommunerne helt konkret skal forholde sig, når de har at gøre med børn og unge fra Grønland og Færøerne og børn og unge med anden etnisk herkomst. Det er en opgave, der ikke er nem, og som kommunerne har brug for vejledning i at håndtere. Blandt andet fordi der ikke er mange anbringelsessteder, der vil kunne håndtere de særlige forhold, som barnet eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til. Det kunne være oplysende, hvis kommunerne kunne blive vejledt i, hvad de evt. kunne sætte i stedet, og som ville være til børnene og de unges bedste. 

Valg af anbringelsessted i sager om adoption 
I punkt 96, afsnit 6, fremgår, at kommunen, ved valg af anbringelsessted i sager om adoption, bør kontakte Adoptionsnævnet for at forhøre sig, om der er godkendte adoptanter, som ønsker at være plejefamilie med henblik på adoption. 

KL vil anbefale, at der indsættes en overskrift. Afsnittet kommer meget abrupt, og læseren står igen og har brug for mere vejledning. 

I samme afsnit om valg af anbringelsessted i sager om adoption beskrives kommunens generelle forpligtelse til at overveje et anbringelsessted, der kan tilbyde nære og stabile voksenrelationer, herunder vurdere om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. 

Sidstnævnte bør, efter KL's vurdering, have sit eget selvstændige afsnit, da det ifølge § 52, stk. 2., 2. punktum, er et krav for kommunerne at foretage denne vurdering. Det gælder uanset hvilke børn og unge, der er tale om

Skoletilbud, herunder intern skole, lokal folkeskole/specialklasse eller specialskole 
I punkt 99 fremgår, at kommunen ved valg af anbringelsessted skal sikre sig, at barnet eller den unge, der anbringes, kan få dækket behovet for undervisning, helst på en lokal folkeskole eller, hvis det er nødvendigt, på anbringelsesstedets interne skole. 

KL vil anbefale, at det tilføjes, at barnet eller den unge også vil kunne få dækket undervisningsbehovet i en specialklasse eller på en specialskole. 

Ansvarsfordelingen mellem den anbringende kommune og den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende 
I punkt 100 fremgår, hvorledes ansvarsfordelingen er mellem den anbringende kommune og den kommune hvori anbringelsesstedet er beliggende. 

KL vil anbefale, at der som det første indsættes en overskrift, så det er nemt for læseren at finde. Dernæst vil KL anbefale, at der også vejledes i, hvad ansvarsfordelingen mellem kommunerne reelt betyder, herunder hvad det betyder for finansieringsansvaret. 

Støtteperson for barnet eller den unge under anbringelsen 
I punkt 103 fremgår, at det er barnet eller den unge, støttepersonen og kommunen, der skal aftale omfanget af samværet. Hvis kommunen vurderer det nødvendigt, vil omfanget af samværet kunne fastsættes efter § 104. Det er uklart for KL, hvorledes afsnittet skal forstås i forhold til støttepersonens funktion. 

Børneattester for støttepersoner og venskabsfamilier 
Det er KL's vurdering, at der mangler en vejledning om, hvordan kommunerne skal forholde sig i forhold til indhentning af børneattester for støttepersoner og venskabsfamilier. 

KL ved, at der i forhold til plejefamilier, skal indhentes børneattester for alle i husstanden, herunder også logerende. KL må formode, at der gælder de samme regler for støttepersoner og venskabsfamilier, som der gælder for plejefamilier. KL er dog usikker på, om lovgiver har samme opfattelse. 

Venskabsfamilier til barnet eller den unge under anbringelsen 
Det fremgår i punkt 106, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt, inden en anbringelse, på et børne- og ungehjem m.v., skal hjælpe barnet eller den unge med at finde en støtteperson eller en familie i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen. 

Der er efter KL's opfattelse således tale om, at barnet eller den unge enten kan få en støtteperson eller en venskabsfamilie og således ikke begge dele.

Det bør, efter KL's vurdering, fremgår af teksten, at der, for så vidt at barnet eller den unge allerede har en støtteperson efter § 53 i barnets lov, at barnet ikke også har krav på at få tilbudt en venskabsfamilie. Det samme gælder, hvis barnet eller den unge allerede har en venskabsfamilie. 

KL vil videre anbefale, at ovenfor nævnte bør tydeliggøres alle relevante steder i vejledningen, fx også under punkt 110. 

Kommunernes organisering 
I punkt 121 vejledes om, hvorledes kommunerne kan organisere sig, når de ønsker at anvende kommunale eller eksterne psykologer. 

KL vil anbefale, at afsnittet tages ud, da et afsnit om kommunernes organisering i nærværende vejledning ikke er relevant. KL vil samtidig gøre opmærksom på, at det er op til den enkelte kommune selv at tilrettelægge, hvorledes de ønsker at organisere sig. 

Netværksplejefamilie 
KL vil anbefale, at hele afsnittet om netværksplejefamilier (punkt 128-144) gennemskrives. KL oplever desværre, at vejledningsteksten flere steder er ren afskrift fra bemærkningerne til barnets lovs enkelte bestemmelser. Dog mangler flere steder henvisninger til paragraffernes enkelte stykker. Det gælder bl.a. i punkt 134. Der er flere steder noget galt med ordstillingen, hvilket i særlig grad er tilfældet, når paragraffer indledningsvist gennemgås. Overskrifterne er misvisende, og flere steder har lovgiver undladt at tage væsentlige afsnit med fra bemærkningerne til barnets lov. 

Efter KL's opfattelse bør vejledningen give en dybere forståelse af, hvordan loven skal fortolkes og anvendes i praksis, mens selve lovforslaget bør fastlægge selve loven. KL oplever desværre ikke, at det er tilfældet i afsnittet om netværksplejefamilier. 

Anmodning om permanent anbringelse 
KL vil opfordre til, at der indsættes flere overskrifter i punkt 185-189, så det er muligt at finde frem til de afsnit, der handler om barnet eller den unges mulighed for at anmode om at blive permanent anbragt. Herunder at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om permanent anbringelse uanset, at barnet har været anbragt i minde end tre år. Afsnittene står lige nu under en overskrift med følgende tekst: "Hjemgivelse og genbehandling ved permanente anbringelser", hvilket er forvirrende i forhold til indholdet.

Myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption 
KL vil anbefale, at der i afsnittet om myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption henvises til de forskellige vejledninger og bekendtgørelser på adoptionsområdet, så læseren kan finde relevant information i forbindelse med en vurdering om adoption. Det gælder bl.a. bekendtgørelse om adoption, Vejledning om adoption, Vejledning om frigivelse af børn til national adoption og Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt Social- og Boligstyrelsens inspirationshæfte "Adoption uden samtykke — et vejlednings- og inspirationsmateriale til sagsbehandlere" og Ankestyrelsen hjemmeside om "Adoption uden samtykke". Disse henvisninger vil hjælpe læseren til at finde relevante oplysninger på adoptionsområdet. 

Privat familiepleje 
I punkt 230-231 gennemgås reglerne om plejetilladelse til udenlandske børn, herunder Hjemrejestyrelsens opgaver i forbindelse med evt. udrejse. Det er KL's vurdering, at afsnittene er meget rodede og svære at forstå. KL vil derfor anbefale, at afsnittene gennemskrives, herunder også at der indsættes overskrifter på de enkelte afsnit. 

Ensretning af begrebsbrug - "handlekommune" 
I afsnittene om privat familiepleje indgår flere begreber for handlekommune. Således skrives både opholdskommune, den stedlige kommune og handlekommune.

KL vil gøre opmærksom på lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet m.v.), hvor der er sket en ensretning, så begrebet handlekommune anvendes alle steder i handlekommunereglerne i retssikkerhedsloven, der 
fastlægger, hvilken kommune der skal træffe afgørelse om hjælp og støtte efter de love, der er omfattede af retssikkerhedsloven (afgørelseskompetence/visitationsansvar), og som i udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil (betalingssansvar). 

Afsnit II, Forhold under anbringelsen: 
(Afsnit II mangler at blive indføjet; men fremgår af indholdsfortegnelsen) 

Barnet eller den unges ret til samvær og kontakt 
I punkt 242 fremgår, at barnet eller den unge efter § 103, stk. 2, kan anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge, eller om at få suspenderet samværet med forældrene eller netværket i en periode på op til 8 uger. 

Det er uklart, om der er tale om en støtteperson udpeget efter § 53, i barnets lov, eller det blot er en betegnelse for en person, der støtter barnet eller den unge. KL vil anbefale, at det fremgår klart af vejledningsteksten.

Hvis der menes en støtteperson udpeget efter § 53, hvad betyder det så for de børn eller unge, der ikke har en støtteperson, men i stedet har en venskabsfamilie? Hvem kan de så have med i forbindelse med samvær? 

Det er også uklart om støttepersonen i § 103, stk. 2, er den samme person, som den person, der nævnes i § 104, stk. 3, hvor personen benævnes "en tredje person". Hvis personen i § 103, stk. 2 og § 104, stk. 3, er den samme, giver det, efter KL's vurdering, ikke mening, at barnet eller den unge kan anmode om en støtteperson under samværet, hvis forældrene efter § 104, stk. 4, kan nægte at give samtykke til, at persoen/støttepersonen er med under samværet. 

Barnet eller den unges adgang til støtteperson eller suspendering af samvær 
I punkt 247 fremgår, at barnet eller den unge kan anmode om, at få suspenderet samværet med forældre eller netværk i en periode på op til 8 uger.

I punkt 247 står også, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om, at samvær kun må finde sted mindre end &) gang om måneden. 

Selvom barnet eller den unge til enhver tid vil kunne fremsætte en anmodning om suspension af samværet, vil kommunalbestyrelsen derfor ikke kunne træffe successive afgørelser om suspension af samværet, der indebærer, at samværet suspenderes i mere end fire uger, idet dette vil være sidestillet med en afbrydelse af forbindelsen. 

KL opfodrer til, at ovenstående tekst gennemskrives, Det er meget svært at forstå i forhold til reglerne om suspendering af samvær i henholdsvis 4 og 8 uger samt reglerne om mulighed for at træffe successive afgørelser. 

Suspendering af samvær i op til 8 uger 
I punkt 262 fremgår, hvis barnet eller den unge på et senere tidspunkt igen anmoder om at få suspenderet samværet, vil kommunen på ny skulle vurdere anmodningen, herunder om forlængelse og samlet suspensionsperiode. 

KL vil opfordre til, at der gives eksempler på, hvad der menes med på et senere tidspunkt. Er det efter to uger, en måned eller længere tid? Det vil også være hjælpsomt med eksempler på, hvad der kan være årsager til, at man relativt hurtigt efter, at et samvær har været suspenderet i 8 uger, beslutter at suspendere samværet med forældre og netværk igen i 8 uger. 

Opfølgning og opgaver under anbringelsen 
I punkt 294 fremgår, at der for yderligere oplysninger om det personrettede tilsyn efter barnets lovs § 156, henvises til barnets lov. 

KL oplever det besynderligt, at der henvises til barnets lovs § 156 for yderligere oplysninger om det personrettede tilsyn, når der i afsnittet om opfølgning er flere afsnit om det personrettede tilsyn. 

Det bliver dog først rigtig besynderligt, når der læses ned i afsnittene, idet der ikke henvises til de enkelte stykker i § 156, og ej heller nævnes, at det personrettede tilsyn som udgangspunkt skal afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere. 

Efter KL's vurdering er det en meget sporadisk og rodet gennemgang af det personrettede tilsyn. KL vil derfor anbefale, at lovgiver laver en udførlig vejledning af det personrettede tilsyn efter § 156, da dette tilsyn er nært knyttet til opfølgningen på sagerne.

Inddragelse af barnet og den unge under anbringelsen 
I punkt 312 ff. fremgår, at den anbringende kommune, når barnet eller den unge anbringes udenfor hjemmet, overtager ansvaret for den daglige omsorg af barnet eller den unge. Det fremgår videre, at forældremyndighedsindehaveren under anbringelsen bevarer retten til at bestemme over mere personlige forhold vedrørende barnet eller den unge. Og endelig fremgår det, at anbringelsesstedet har et vist voksenansvar for barnet eller den unge. 

Det fremgår desværre ikke af teksten, hvilket ansvar og hvilke rettigheder 
barnet eller den unge har, når det anbringes uden for hjemmet. KL vil anbefale, at det også beskrives, hvilket ansvar og rettigheder barnet eller den unge har under anbringelsen, herunder i den forbindelse henvise til § 5, og barnets og den unges partsrettigheder. Barnet eller den unge har efter KL's opfattelse ret til selvstændigt at træffe beslutninger, som hverken kommunen, anbringelsesstedet eller forældrene bør kunne blande sig i. 

GDPR og dataopbevaring 
I punkt 320 fremgår, at opholdskommunen bør sikre sig, at anbringelsesstedet ikke fx gennem interviews, fotografering eller via internettet bringer børn og unge i en situation, der kan skade dem eller deres familier. 

KL vil gøre opmærksom på, at kommunerne og anbringelsesstederne fortsat mangler konkret vejledning i, hvorledes de skal forholde sig i forbindelse med deling og opbevaring af billeder og videoer af de anbragte børn og unge. Det er for nemt for lovgiver blot at skrive, at "opholdskommunen" (læs: handlekommunen) skal sikre sig, at anbringelsesstedet ikke bringer børnene og de unge i en situation, der kan skade dem eller deres familier. 

KL vil gøre opmærksom på, at KL endnu ikke har fået svar på KL's henvendelse fra den 13. november 2023 til Social-, Bolig- og Ældreministeriet om GDPR og datasikkerhed når plejefamilier og børne- og ungehjem deler og opbevarer billeder og videoer af de anbragte børn og unge. 

Kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted 
Afsnittene i punkt 317 ff. starter meget abrupt. Der bør, efter KL's vurdering, som minimum indsættes en overskrift over punktet, så læseren ved, at de følgende punkter omhandler kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted. 

Second opinion for børn under 10 år 
I punkt 324 fremgår, at adgangen til at anmode om en vurdering, hvilket vil sige second opinion, alene gælder i de tilfælde, hvor afgørelsen er truffet af kommunen og dermed med samtykke fra parterne. Hvis afgørelsen om ændret anbringelsessted for et barn under 10 år træffes af børne og ungeudvalget uden samtykke fra forældrene og/eller barnet, der er fyldt 10 år, sker prøvelsen af afgørelsen ved, at parten eller parterne påklager afgørelsen til Ankestyrelsen

KL forstår ikke teksten ovenfor. Der kan ikke indhentes samtykke fra et 
barn, der er fyldt 10 år, når afgørelsen handler om ændring af anbringelsessted for samme barn, der er under 10 år. 

Erstatning og forsikring 
I punkt 327 gennemgås ganske kort, hvorledes kommunerne kan sikre, at skader forvoldt af anbragte børn og unge på børne- og ungehjem og i plejefamilier, kan dækkes via en forsikring. 

KL vil gøre opmærksom på, at KL endnu ikke har fået svar KL's henvendelse fra den 5. september 2023, hvor KL efterspørger konkret lovhjemmel til at tegne disse forsikringer. Herudover efterspørger KL også vejledning i, hvorledes kommunerne helt konkret skal forholde sig i de forskellige forsikringsmæssige/erstatningsretlige situationer, der kan opstå i et anbringelsesforhold, herunder også når barnet eller den unge er i aflastning.