Høringssvar: Styrket forældreansvar og obligatoriske sprogprøver

Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børne- unge-ydelse 

KL er enig i, at der bør gøres en systematisk indsats for at følge op på elevfravær. KL bakkede derfor også op om intentionen i loven om styrket forældreansvar. KL bemærkede dog, at lovens regel om at trække forældre i ydelser ikke tjener formålet om at nedsætte fraværet. Alle kommuner og medarbejdere arbejder for at nedsætte fraværet i skolerne, ligesom der er fokus på at sætte tidligt ind gennem blandt andet dialog med forældrene. Og er der behov, arbejdes der med tværgående indsatser. KL er således enig i, at kommunerne har en afgørende opgave i at arbejde systematisk med at mindske fravær. 

Evalueringen af loven fra maj 2023 viser et fald i det ulovlige fravær, men en stigning i det generelle fravær. Dog viser evalueringen, at faldet i ulovligt fravær ikke nødvendigvis kan tilskrives loven om styrket forældreansvar. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at andre faktorer kan have bidraget til denne udvikling, herunder den kommunale systematik og indsats.

Videre påpeger VIVE’s evaluering, at loven om styrket forældreansvar udfordrer skolernes og kommunernes andre indsatser for at hjælpe elever og forældre. Højt ulovligt fravær rammer særligt elever i udsatte positioner med komplekse udfordringer, og det er ligeledes forældre i udsatte positioner, der hyppigst får frataget børne- og ungeydelsen. Loven kan dermed under-minere relationen og tilliden mellem familierne og eleverne og medarbejdere, skole samt forvaltning.  

Endeligt bemærker KL, at reglerne medfører et stort administrativt merarbejde, der kun sjældent står mål med virkningen af loven. 

KL anbefaler en ændring af loven, hvor kravet om fratagelse af børne- un-geydelse bortfalder, og at der i stedet lægges vægt på støttende foranstaltninger og konstruktiv dialog frem for økonomiske sanktioner. Kommunerne kan i stedet anvende de gældende regler i lov om social service § 57a prioriteret og konsekvent, når det vurderes, at fratagelsen af børne- og ungeydelsen har den ønskede virkning. 

Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder

KL deler intentionen i loven om at styrke sprogudviklingen og den faglige udvikling hos børn fra udsatte boligområder. Evalueringsredskaber som sprogprøver kan være et vigtigt element i at realisere denne intention, idet de kan styrke fokus på sprogarbejdet. Det kræver dog, at sprogprøverne har den fornødne kvalitet og pålidelighed. 

KL påpeger, at sprogprøverne, ifølge evalueringen af de obligatoriske sprogprøver fra september 2022, ikke bidrager til at løfte den sproglige udvikling hos eleverne. Derudover bemærker KL, at evalueringen viser, at der er mangler ved sprogprøvernes kvalitet. Herunder at sprogprøverne ikke er et validt og pålideligt måleinstrument, særligt da eleverne modtager uens sprogprøver og resultaterne er afhængige af børnehaveklasselærernes subjektive vurderingskriterier. Dette gør det vanskeligt for børnehaveklasselærerne at bedømme elevernes resultater ens. 

Der er et behov for en fokuseret og systematisk sprogstimuleringspraksis i børnehaveklasserne, som bør være en integreret del af elevernes daglige skolegang. Evalueringen kan ikke påvise, at elevernes sprogudvikling har været bedre på skoler med obligatoriske sprogprøver end på skoler uden. Yderligere viser de kvantitative analyser ikke, at der er bedre trivsel hos elever på skoler med obligatoriske sprogprøver. 

Derudover viser evalueringen, at brugen af frivillig sommerskole for elever ikke har nogen positiv betydning for elevernes sproglige udvikling. Derfor anser personalet sommerskolen, som en unødig straf for eleverne. Evalue-ringen påpeger, at personalets tro på frivillig sommerskole som et brugbart værktøj er meget lille. Vurderingen hos personalet er, at hvis eleven ikke har udviklet sig sprogligt gennem et års undervisning, vil en uges sommerskole ikke gøre nogen forskel. 

Evalueringen peger på, at loven om obligatoriske sprogprøver ikke har posi-tiv effekt for elevernes sprogudvikling. På den baggrund vurderer KL, at der bør ses på forholdet mellem indgrebet i elevernes rettigheder samt den øgede administrative belastning og det formål, lovforslaget søger at opnå. Endeligt mener KL, at det er problematisk, at resultatet af en prøve afgør, hvorvidt et barn skal videre i sit skoleforløb frem for en pædagogisk vurdering.