Høringssvar: Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering (UPV)

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for tidsfristen, hvorfor der tages forbehold for senere politisk behandling.

KL vil gerne kvittere for, at der i forbindelse med aftalen af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til uddannelsesparathedsvurderingen. Og at anbefalingerne er blevet inddraget i forhold til udarbejdelsen af lovforslaget.

Generelle bemærkninger

Det er positivt, at de formelle styringskrav i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen fjernes. Imidlertid lægges der samtidig op til flere nye proceskrav og mere styring af området i lovforslaget. Det stemmer ikke overens med, at det er en fælles målsætning for regeringen og KL, at der skal bruges færre ressourcer på administration. For KL er det afgørende, at lovforslaget ikke pålægger kommunerne øget bureaukrati.

For kommunerne er det et væsentligt opmærksomhedspunkt, at den nye lovgivning understøtter den igangværende udvikling på bl.a. skoleområdet. KL mener, at indførelsen af nye og flere proceskrav er løsrevet fra kommunernes lokale praksis med at skabe sammenhængende indsatser for børn og unge i udsatte positioner. Det er derfor afgørende, at lovforslaget sikrer sammenhæng til andre lovgivninger på folkeskoleområdet, den kommunale ungeindsats og beskæftigelsesområdet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringerne ikke er dataunderstøttet. For de unge, der har brug for en særlig skole- og vejledningsindsats, er det væsentligt, at de fagprofessionelle kender den unges behov. Det kræver adgang til relevant og ensartet informationer på tværs af IT-systemer. Det handler bl.a. om behovet for deling af de nødvendige elevdata herunder karakterer, da det bliver grundlaget for optag på en ungdomsuddannelse og dermed vigtigt i forhold til vejledningsindsatsen.

KL er optaget af at mindske stigmatiseringen af de elever, der har behov for en særlig indsats, hvilket flugter med ambitionerne i den politiske aftale. Det er vigtigt, at denne stigmatisering ikke fastholdes blot ved, at det kun er karakterer, der afgør elevernes uddannelsesmuligheder og videre vej.

Konkrete bemærkninger 

Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering

KL mener, det er positivt, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes. KL er enig i, det er en bureaukratisk proces, der ikke bidrager til, at flere unge starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, eller øger trivslen hos eleverne.

KL bemærker, at opgaven med at identificere, hvilke elever der har behov for en særlig skole- og vejledningsindsats, ikke bortfalder. Det er vurderingen af, hvorvidt eleven er uddannelsesparat samt indtastningen i it-systemet, der bortfald. Der er i stedet en opgave med at beskrive, hvordan og hvornår elever med behov identificeres for at kunne tilrettelægge og gennemføre de rette indsatser for eleverne.

Udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning

Det fremgår af lovforslaget, at det vurderes, at processen vedr. uddannelsesparathedsvurderingen er for bureaukratisk, og at der bruges mange ressourcer på processen, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til gode. KL er derfor uforstående overfor, hvordan forslaget vedrørende processen med den udvidet uddannelsesplan bidrager til mindre bureaukrati, når der tilføjes krav om nye punkter i uddannelsesplanen, som kommunerne skal beskrive.

Det bemærkes, at der lægges op til, at den sammenhængende plan ændres fra at være: ”en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse” til ”en plan for skole- og vejledningsindsatser relateret til elevens valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse”. KL mener, at det gør opgaven mere omfangsrig i og med, at indsatserne også skal gøre eleverne klar til overgang til ungdomsuddannelser, og ikke kun til valg af ungdomsuddannelse. Derudover er KL skeptisk overfor detaljegraden i forhold til, hvad kommunerne skal beskrive i den sammenhængende plan, bl.a. skal det fremgå, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats fx den 1. i hver måned.

Dernæst bør det fremgå tydeligere, at fastholdelse af de unge på ungdomsuddannelse er ungdomsuddannelsesinstitutionernes ansvar. Det er afgørende, at ungdomsuddannelserne sikrer inkluderende læringsmiljøer og igangsætter relevante indsatser, så eleverne ikke falder fra. KL opfordrer til, at rammerne fremmer et samarbejde om de unge fx i forhold til elever, der er i risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse, eller elever der er faldet fra. Den kommunale ungeindsats bør underrettes automatisk, når eleverne har højt fravær fx samtidig med det advarselsbrev eleverne modtager i forbindelse med for højt fravær.  

I lyset af de politiske ambitioner om at skabe en mere motiverende og varieret skole fx ved at udvikle nye læreplaner i folkeskolen, opfordrer KL til, at det tænkes sammen med skole- og vejledningsindsatserne, som i nærværende lovforslag har en kobling til det obligatoriske emne i folkeskolen: Uddannelse og job.

Afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

Det er positivt, at krav om studievalgsportfolio fjernes. Det kan bidrage til mindre administration og potentielt mere simpel ansøgningsprocedure for både, skole, kommune, elever og forældre.

Overgang til ungdomsuddannelserne

KL bemærker, at med afskaffelsen af studievalgsportefolio udgår muligheden for, at den unge selv kan skrive ind i et åbent tekstfelt. Det er fx et redskab til, at ungdomsuddannelsesinstitutionen kan være forberedt på elever med behov for støtte fx SPS. KL opfordrer til, at eleverne fortsat har mulighed for at tilkendegive eventuelle behov bl.a. SPS-støtte, når de søger ind på en ungdomsuddannelse fx som en del af optagelse.dk.

IT-understøttelse

I lyset af, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes, vil videregivelsen af standpunktskarakterer fra karakterdatabasen til den kommunale ungeindsats ikke være IT-understøttet. Det skaber ikke de mest optimale forudsætninger for vejledning af eleverne, og kan potentielt også give øget administration i den kommunale ungeindsats. Det bør være en prioriteret opgave for staten, at lovforslaget it-understøttes.

Implementering

KL ønsker at understrege vigtigheden af, at implementeringsprocessen sker i tæt dialog med KL og kommunerne. Derudover bør de processer og centrale dokumenter, der udarbejdes i forlængelse af loven i høj grad bære præg af inspiration og mulighed for lokal fleksibilitet med fagligheden i centrum.