Høringssvar: Ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 15. august 2024 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne). Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest den 13. september 2024.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet.

KL har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelt

KL er generelt positiv overfor både tydeliggørelse og udbedring af fejl og mangler.

Særligt ser KL det positivt, at det foreslås, at det i § 20, stk. nr. 2, i barnets lov præciseres, at det er en forudsætning, at en underretning om overgreb eller mistanke om overgreb på et barn eller en ung, "skal give anledning til bekymring for barnet eller den unge". På den måde sikres det, at der ikke i alle sager, som viser sig grundløse, skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse.

Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang i sager om stofmisbrugsbehandling

Det foreslås at udvide barnet eller den unges klagemuligheder og partsbeføjelser efter barnets lov i sager om social stofmisbrugsbehandling. På den måde sikres det, at børn og unge, der fyldt 10 år, i sager om stofmisbrugsbehandling får de samme rettigheder, som gør sig gældende i andre sager om støttende indsatser i barnets lov.

KL ser det som positivt, at barnet eller den unge får klageadgang og mulighed for at udøve partsbeføjelser i sager om social misbrugsbehandling.

KL vil dog, ligesom i sit høringssvar til barnets lov, opfordre til, at barnet først får partsbeføjelser og klageadgang fra det 12. år. KL mener ikke, det er hensigtsmæssigt at give børn helt ned til 10 år en selvstændig partsstatus. Der er ofte tale om meget komplicerede sager, hvor det kan udgøre en væsentlig belastning for et barn på 10 år at blive inddraget som selvstændig part.

Herudover er det KL's vurdering, at et barn på 10 år vil have vanskeligt ved at vurdere og gennemskue konsekvenserne af en klage. Dertil kommer, at der kan være børn, der ikke er socialt alderssvarende eller som kognitivt er i stand til at forstå, hvad det betyder, at få ret til at klage, få aktindsigt eller være part i en sag i byretten.

Udvidelse af økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om barnet eller den unge

Det foreslås at udvide kommunens mulighed for at yde økonomisk støtte, så der fremadrettet vil kunne ydes støtte til dækning af udgifter til transport til møder i barnets eller den unges handlekommune eller der, hvor barnet eller unge opholder sig i forbindelse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov.

KL er med på, at det med ændringen bliver muligt at yde støtte til udgifter til forældres transport til møder udenfor handlekommunen. Ligesom KL er med på, at forslaget som noget nyt også sikrer, at forældre kan få deres udgifter til transport betalt til møder i forbindelse med støttende indsatser både i og udenfor handlekommunen.

KL vil for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at selvom der er tale om en kan-bestemmelse, vil ændringerne medfører ikke ubetydelige merudgifter. KL vil den forbindelse henvise til Ombudsmandens redegørelse og udtalelse fra den 1. juli 2024 i forbindelse en lignende kan-bestemmelse i servicelovens § 102.

Ombudsmanden lægger vægt på, at en kan-bestemmelse som udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Kommunerne kan derfor ikke egenhændigt beslutte, at de ikke vil give hjælp til udgifter til forældrenes transport til møder, og at de ikke vil foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Det er derfor KL's vurdering, at barnets lov ligesom serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet.