Høringssvar: Administrative forskrifter på det familieretlige område som følge af barnets lov med tilhørende følgelov

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politiske behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet.
KL har følgende bemærkninger til udkast til ændring af administrative for-skrifter på det familieretlige område:

1.Bekendtgørelse om adoption
2.Bekendtgørelse om forretningsorden for Adoptionsnævnet
3.Vejledning om adoption
4.Vejledning om frigivelse af børn til national adoption
5.Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær

Ad 1: Bekendtgørelse om adoption
Familieadoption
Ifølge bekendtgørelsens § 1, nr. 3, fremgår af punkt c) og e), som er nye bestemmelser, at adoption af et barn kan ske, hvis barnet enten har et særligt tilknytningsforhold til ansøgeren, navnlig fordi barnet er blevet op-fostret hos ansøgeren i en længere periode eller har en sådan tilknytning til ansøgeren, hvor ansøgeren vil kunne blive godkendt som netværksplejefamilie for barnet.

KL ønsker svar, om disse nye bestemmelser også vil kunne omfatte ven-skabsfamilier, som kommunen sammen med en civilretsorganisation, jf. barnets lov § 54, stk. 2, har fundet uden for barnet eller den unges familie og netværk? KL er optaget af svaret, da der i den brede politiske aftale Børnene Først, lægges op til, at også venskabsfamilier kan blive adoptiv-familie for barnet eller den unge.

Adoptantens alder
Ifølge bekendtgørelsens § 21 fremgår, at det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 42 år. Videre fremgår det, at denne betingelse kan fraviges, hvis der foreligger særlige omstændighe-der.

Med Barnets lov lægges op til, at flere børn og unge adopteres (tvangs-bortadopteres). Udfordringen er, efter KL's opfattelse, at det vil svært at finde egnede adoptanter, hvis ansøgerens alder på ansøgningstidspunk-tet ikke må overstige barnets alder med mere end 42 år. Særligt fordi ple-jefamiliernes gennemsnitsalder i dag er 54 år. Dertil kommer, at det, efter KL's opfattelse, er en forældet tilgang til alder, da befolkningen gennemsnitsalder er en del højere end dengang aldersgrænsen på de 42 år blev vedtaget.

KL vil herudover gøre opmærksom på, at en aldersbegrænsning på 42 år mellem adoptantens alder og barnets alder potentielt kan være problematisk af følgende årsager:

• Begrænsning af potentielle adoptanter: En stram aldersbegrænsning kan udelukke mange potentielt kvalificerede forældre, især dem, der er ældre. Det kan begrænse mangfoldigheden af ansøgere og reducere antallet af tilgængelige hjem for adoptivbørn.
• Sundhed og energi: Nogle mennesker i en ældre aldersgruppe kan sta-dig have god sundhed og energi til at tage sig af et barn. Alder alene er ikke altid en pålidelig indikator for forældreevne.
• Økonomisk stabilitet: Ældre adoptanter har ofte opnået en vis økonomisk stabilitet, hvilket kan være en fordel for at give et stabilt hjem for et barn. En aldersbegrænsning baseret på økonomiske betingelser el-ler evnen til at give et trygt miljø kan være mere relevant end alder alene.
• Individuelle forhold: Det er vigtigt at vurdere ansøgerens individuelle evner og forhold snarere end kun alder. Nogle mennesker i en sen al-der er fortsat aktive og i stand til at opfylde kravene til at være gode forældre.
• Ændringer i samfundet: Samfundsforhold ændrer sig, og traditionelle opfattelser af alder og forældreskab kan også ændre sig over tid. En mere inkluderende tilgang til alder kan afspejle moderne samfunds re-aliteter og tendenser.

På baggrund af ovenstående vil KL anbefale, at det genovervejes om aldersspændet mellem barn og adoptant skal sættes op eller helt udgå, når det handler om nationale adoptioner af børn og unge med særlige behov.

Ad 2:Bekendtgørelse om forretningsorden for Adoptionsnævnet
KL har ingen bemærkninger til bekendtgørelse om forretningsorden for
Adoptionsnævnet.

Ad 3:Vejledning om adoption
KL skal i det hele henvise til KL's bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om adoption.

Ad 4: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption
Anmodning om samvær under behandlingen af en sag om frigivelse til adoption

Under afsnit 10.2 litra J) fremgår, at forældrene under behandlingen af en sag om frigivelse til bortadoption kan søge om samvær eller anden kon-takt med barnet.

KL vil anbefale, at det kommer til at fremgå af vejledningsteksten efter hvilken hjemmel forældrene kan søge om samvær eller anden kontakt med barnet under behandlingen af en sag om frigivelse til bortadoption.

Under litra K) fremgår, at forældrene efter adoptionen kan søge om samvær, jf. forældreansvarslovens § 20 a. Her henvises samtidig til litra J). Det er efter KL's opfattelse ikke det samme som ansøgning om samvær under behandlingen af en sag om frigivelse til bortadoption.

Barnets samvær med forældrene
Under afsnit 10.3.1. på side 51 fremgår en lang række forhold der skal tilgodeses i forhold at gennemføre en adoption, når barnet har samvær el-ler anden kontakt med forældrene. I vejledningen er samtidig anført flere uddybende krav til indholdet i forældrekompetenceundersøgelsen/prog-nosevurderingen i de sager, hvor der er samvær med biologiske forældre forud for adoptionen. Endvidere anføres i vejledningen, at forældrekom-petenceundersøgelsen løbende skal opdateres med oplysninger om samværet.

KL vil gøre opmærksom på, at sidstnævnte om opdatering af oplysninger om samværet i forældrekompetenceundersøgelsen ikke er muligt i prak-sis og ikke i tråd med Socialstyrelsens Retningslinjerne for udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser.

Herudover vil KL påpege, at det ikke alene kan vurderes på baggrund af de efterfølgende samværsobservationer om forældreevnen udvikles "nor-malt". Derfor er blandt andet følgende sætning på side 51, sidste afsnit, temmelig problematisk: "Er der derimod tale om et velfungerende samvær, hvor forældrene udvikler deres forældreevne normalt, er betingelserne for adoption uden samtykke ikke opfyldt".

Hvis forældrekompetenceundersøgelsens konklusion er, at det er sand-synliggjort at forældrene er varigt ude af stand til at varetage den primære omsorg for barnet, må det antages at psykologen har belyst sagen tilstrækkeligt til at kunne foretage en sådan vurdering. Alternativt må psy-kologen afslutte undersøgelsen uden besvarelse af spørgsmålet med op-fordring til at samspilsobservationerne inddrages forud for at opdraget kan besvares. Der findes desuden adoptionssager, hvor det, af forskel-lige grunde, ikke har været muligt at udarbejde en forældrekompetence-undersøgelse, men hvor grundlaget hviler på en retrospektiv undersø-gelse. Der kan ligeledes være situationer hvor forældrene nægter at indgå i samspilsobservationer, hvilket således kan forhindre processen.

Rådgivning fra VISO
Under afsnit 11.3 fremgår, at kommunerne til brug for overvejelser om adoption kan anmode VISO om vejledende rådgivning. Herudover frem-går, at kommunerne til brug for udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke skal søge vejledende rådgivning hos VISO. Videre frem-går, at VISO kan pålægge kommunerne at modtage generel rådgivning om adoption, når kommunen ikke tidligere har modtaget rådgivning.

Det er nyt at kommunerne bliver forpligtet til at søge rådgivende vejled-ning hos VISO inden forelæggelse af en sag om tvangsbortadoption for børne- og ungeudvalget. Det er også nyt, at VISO får en pligt til at på-lægge en kommune at modtage vejledende rådgivning, hvis kommunen hverken har fået hjælp til behandling af en konkret sag om adoption uden samtykke eller har modtaget generel rådgivning om adoption.

KL mener det er positivt, at VISOs rådgivning styrkes og at den rådgi-vende vejledning kan tilpasses kommunernes forskellige udgangspunkter så det bliver relevant. Det er dog efter KL's vurdering vigtigt at rådgivnin-gen ikke fører til en unødvendig forsinkelse af sagerne, som kan spænde ben for børnenes mulighed for en tidlig placering.

KL har vanskeligt ved at forstå, hvorfor kommunerne skal søge vejledende rådgivning hos VISO og hvorfor VISO skal kunne pålægge kommunerne at modtage generel rådgivning om adoption.

Der kan efter KL's opfattelse være mange gode grunde til, at kommu-nerne har viden i egen organisation eller i andre vidensnetværk. Det kan fx være kommuner, der i forvejen har indstillet mange sager om adoption, hvor disse kommuner har opbygget en ekspertise på området.

KL vil endnu engang, ligesom i sit høringssvar til barnets lov, foreslå, at VISO i stedet går i dialog med de kommuner, som ikke tidligere har mod-taget rådgivning om adoption.
Ad 5: Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær KL finder det positivt, at udgangspunkt for vurderingen af om barnet skal have samvær med barnets oprindelige forældre efter forældreansvarslo-vens § 20 a, er, om samværet vil være til barnets bedste.

KL har ingen yderligere bemærkninger til vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.