Høringssvar: Vejledning 1 om barnets lovs generelle bestemmelser

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og  vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet. KL har følgende bemærkninger til udkast til vejledning 1 om barnets lovs generelle bestemmelser: 

Generelt 

KL er bekymret for, at opdelingen i seks separate vejledninger kan skabe forvirring blandt både medarbejdere og ledere. Der er en betydelig risiko for overlap og gentagelser i så komplekst et vejledningsmateriale. Desuden er KL bekymret for, at en opdeling kan føre til silotænkning, hvilket vil resultere i manglende sammenhæng og helhed. Det kan fx  være sammenhæng mellem sager om særlig støtte til børn og unge og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser etc. Efter KL's opfattelse er sammenhæng afgørende, hvis man ønsker, at børn, unge og deres familier skal opleve en indgang og et sammenhængende forløb. 

KL vil på baggrund af ovenstående opfordre til at lovgiver overvejer om det er hensigtsmæssigt at dele vejledningen op i seks separate vejledninger. 

KL vil også opfordre til, at der i vejledningen gives konkrete eksempler, der kan underbygge det skrevne. KL vil også opfordre til, at de enkelte afsnit, ligesom nuværende vejledning, indledes med en "boks" med den paragraf, som afsnittet handler om. Endelig synes vejledningen desværre flere steder at være afskrift fra bemærkningerne til barnets lov og ikke en reel vejledning. 

Indledning 

I indledningen til vejledningen fremgår om vejledningens aktualitet, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der dels kan ske ændringer i lovgivningen, dels at Ankestyrelsen løbende vil træffe nye principielle afgørelser om de nye bestemmelser i barnets lov. 

KL vil anbefale, at lovgiver er med til at afhjælpe dette ved at oplyse, hvornår vejledningen revideres. Den nuværende vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge samt deres familier revideres oftest med flere års mellemrum, hvilket er utilfredsstillende for kommunerne, der er ansvarlige for at implementere ny lovgivning og ændrede praksisser som følge af Ankestyrelsens principielle afgørelser. Det kan resultere i usikkerhed og manglende klarhed om de gældende retningslinjer. 

En opdateret vejledning er afgørende for at sikre, at alle parter, herunder også børnene, de unge og deres familier, er oplyste om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til lovgivningen. Manglende opdatering af vejledningerne med ny lovgivning og nye principmeddelelser kan resultere i situationer, hvor rettigheder overses, og hvor den nødvendige støtte ikke ydes rettidigt. 

Barnet og den unges rettigheder 

Digital kommunikation og databeskyttelse 
I bemærkningerne til barnets lov og i nærværende vejledning lægges op til, at den løbende inddragelse af barnet eller den unge kan ske på andre måder end ved en børnesamtale i klassisk forstand. Altså en kommunikation på forskellige digitale platforme, som matcher barnet eller den unges kommunikationsform. 

Ifølge oplysninger fra Datatilsynet anvendes særlige analyser, som forholder sig til den eventuelle databeskyttelsesretlige påvirkning, når en ny lov forventes at have en sådan påvirkning. En sådan analyse skrives i udgangspunktet ind i lovbemærkningerne, så ikke alle 98 kommuner skal tolke og oversætte hver især. 

KL kan ikke se, at lovgiver har taget stilling til eventuelle databeskyttelsesretlige påvirkninger ved kommunernes digitale kommunikation på forskellige platforme med børnene og de unge. KL har derfor haft en berettiget forventning om, at vejledningen ville give svar på, hvad det betyder for kommunernes betingelser for at arbejde med digital kommunikation i det socialfaglige arbejde — og muligheder for samtidig at arbejde lovmedholdeligt og sikkert. 

På baggrund af ovenstående vil KL kraftigt opfordre til, at lovgiver tager stilling til og vejleder om, hvorledes kommunerne skal forholde sig, når de kommunikerer digitalt med børnene og de unge. 

Definition på et tidssvarende børnesyn 
I punkt 12, fremgår, at hensigten med § 5 i barnets lov er at afspejle et tidssvarende børnesyn. 

KL vil anbefale, at der gives en definition af, hvad et tidssvarende børnesyn er, så læseren har noget at spejle op imod, når bestemmelsen om barnets og den unges rettigheder læses igennem. 

Barnets synspunkter, holdninger etc. kan indgå i den materielle prøvelse i en klagesag 
I punkt 12, fremgår videre, at barnet eller den unges synspunkter, holdninger og ønsker i fornødent omfang kan indgå i forbindelse med den materielle prøvelse i en eventuel klagesag.

KL vil anbefale, at lovgiver giver et eksempel på, hvad det vil sige, at barnet eller den unges synspunkter, holdninger og ønsker i fornødent omfang kan indgå i forbindelse med den materielle prøvelse i en klagesag. Herunder hvad det helt konkret kan komme til at betyde for klagesagens afgørelse. KL er optaget af at få eksempler, da lovgiver under punkt 17, skriver følgende: "I de tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om barnets eller den unges forhold efter loven, vil en manglende tilvejebringelse og inddragelse af barnet eller den unges holdning, synspunkter og ønsker udgøre en væsentlig mangel ved afgørelsen." 

Inddragelse mv. skal sikres af de voksne rundt om barnet 
I punkt 13, fremgår at formålet med § 5, stk. 1, er at fastlægge en ramme for kommunes ansvar for at sikre hjælp eller støtte efter barnets lov. Videre fremgår, at barnets og den unges grundlæggende ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse skal sikres af myndigheder, fagprofessionelle, så som lærer, pædagoger, og andre voksne omkring barnet. 

KL vil anbefale, at der henvises til § 7 i barnets lov, da § 7, er den bestemmelse, der fastsætter ansvaret hos de voksne omkring et barn eller en ung. Det vil samtidig være hensigtsmæssigt, at det også beskrives, hvorledes det skal forstås, at alle de voksne rundt om barnet skal sikre barnets ret til omsorg, tryghed, beskyttelse etc., herunder også beskrive hvilken betydning den faktiske forvaltningsvirksomhed, har for forvaltningslovens procedureregler og offentlighedslovens regler om notatpligt. 

Barnets holdninger og synspunkter skal indgå i beslutninger og afgørelser 
I punkt 14, fremgår, at barnet og den unges holdninger og synspunkter herunder egne forslag og ønsker skal indgå, når der træffes beslutninger eller afgørelser om deres forhold. 

KL vil gøre opmærksom, at det ikke er givet at barnet eller den unges holdninger og synspunkter kommer til at indgå i beslutninger og afgørelser, da det altid vil være en konkret vurdering i den enkelte sag, om det er muligt at lade indgå. Det er dog klart, at det skal begrundes og fremgå af sagen, hvis det vurderes, at barnet eller den unges holdninger og synspunkter ikke har haft indflydelse på beslutningen eller afgørelsen. Der kan evt. henvises til punkt 15 om FN's konvention om barnets rettigheder, hvor det tydeligt fremgår, at myndighederne ikke i alle tilfælde har pligt til at følge barnets holdninger m.v. 

Ret til indflydelse i beslutninger indenfor den faktiske forvaltningsvirksomhed 
I punkt 16, fremgår, barnets ret til indflydelse ikke kun er forbeholdt de tilfælde, hvor kommunen træffer en afgørelse om barnets forhold, men at det også gælder for de beslutninger, der ikke kræver en forvaltningsretlig afgørelse, som er de beslutninger der træffes som led i den faktiske forvaltningsvirksomhed. 

KL vil anbefale, at der formuleres et par eksempler, der helt konkret forklarer, hvilke beslutninger om barnets forhold inden for den faktiske forvaltningsvirksomhed, der kan være tale om. Herunder også forklare, hvad forskellen er på en beslutning inden for den faktiske forvaltningsvirksomhed og en procesledende beslutning, som jo ikke en forvaltningsafgørelse. 

Anden direkte kontakt 
I punkt 17, fremgår, at barnet eller den unges holdninger og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler eller anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnet eller den unges forhold. 

KL er tvivl om, hvad der menes med "anden direkte" kontakt. KL vil anbefale, at det forklares, hvad lovgiver mener med anden direkte kontakt. 

Manglende inddragelse — en væsentlig mangel ved afgørelsen 
KL er generelt optaget af, at lovgiver er helt præcis omkring, hvornår, hvor meget, hvordan og hvad der skal indgå i inddragelsen af barnet eller den unge. Særligt fordi lovgiver i punkt 17, lader forstå, at en manglende tilvejebringelse og inddragelse af barnet eller den unges holdning, synspunkter og ønsker udgør en væsentlig mangel ved afgørelsen. 

Bisidder 

Dette afsnit beskriver primært, at barnet og den unge har ret til at lade sig bistå af en bisidder på ethvert tidspunkt af sagens behandling. 

KL vil anbefale, at også bisidderens rolle beskrives, herunder at bisidderen alene tjener det formål at støtte barnet eller den unge gennem sin tilstedeværelse. Og at det ikke er bisidderens rolle at føre eller overtage en sag, og derfor kan bisidderen hverken forhandle, udtale sig eller træffe beslutninger på vegne af barnet eller den unge. Det kan også være relevant at få svar på om bisidderen fx må optage samtalen på bånd, om bisidderen må bede om en pause, om bisidderen må stille uddybende 
spørgsmål etc. 

Principper og kommunalbestyrelsens pligter i relation til barnet og den unge 

I punkt 49, fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn eller unge med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet. Videre fremgår det, at der ved fagprofessionelle forstås dels myndighedspersoner i forhold til støtte efter barnets lov dels pædagoger og andre, der yder indsatser efter denne lov.

KL vil gøre opmærksom på, at det alene kan være en hensigtserklæring, da det kan være svært at sikre færrest mulige fagprofessionelle i de indsatser, der ydes efter barnets lov, det gælder fx på børne- og ungehjemmene, hvor der kan være skiftende medarbejdere i personalegruppen.