Høringssvar: Professionsbachelor som lærer i Folkeskolen

Generelle bemærkninger

KL ser overordnet positivt på den samlede bekendtgørelse, der i store træk følger ambitionerne i anbefalingerne, den politiske aftale, samt de drøftelser der har været i arbejdet med den nye læreruddannelse. Det skal samtidig nævnes, at KL og kommunerne er meget optaget af den nye rolle som meduddannere. Det er afgørende for folkeskolen, at vi lykkes med den nye læreruddannelse og særligt at de studerende får et øgede praksiskendskab. For at sikre et øget praksiskendskab hos de studerende er det nødvendigt, at man bl.a. ser på muligheden for dobbeltansættelser på tværs af folkeskoler og professionshøjskoler og at økonomien følger den nye rolle for kommunerne og den øgede mængde praktik.

Specifikke bemærkninger

I følgende høringssvar vil vi opliste en række positive tilkendegivelser, samt rejse en række bemærkninger med henblik på genovervejelser og ændringer i bekendtgørelsen.

KL er positive over for at bekendtgørelsens §9 stk. 3, der giver den studerende undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, hvilket derved sørger for en bredere undervisningskompetence for de kommende lærer.
KL ser positivt på den øgede mængde praktik, og at denne jævnfør §10 skal integreres i grundfagligheden, samt forbereder, gennemføres og efterbehandles i samarbejde mellem grundfagligheden og undervisningsfagene og sammen med praktiskskolen. Sammen med §10, stk. 6, ser vi positivt for de studerendes tilegnelse lærer kompetencer, der også rækker ud over det at kunne undervise i undervisningsfagene.

KL er positive for bekendtgørelsens §11, stk. 3, der sikrer, at alle kommuner inddrages i uddannelsen af de studerende igennem gensidige lokale partnerskabsaftaler med hver enkelt kommune i de enkelte skolers dækningsområde. I forlængelse af dette er vi også positive overfor, at der i bekendtgørelsen gøres eksplicit opmærksom på muligheden for delestillinger samt et udvidet praksissamarbejde.

Der ses positivt på, at der i §21 er lagt op til en høringsproces i forum for Læreruddannelsen i forbindelse med godkendelse af studieordningens fællesdel.

KL bemærker, at formålsparagraffens (§1) stk. 2 om arbejdet med elevernes dannelse, som lærerne skal klædes på til, udelukkende tales om "elevernes faglige dannelse og udvikling". Folkeskolens formålsparagraf lægger op til en bredere dannelsesopgave end faglig dannelse alene, jf. henvisningerne til elevernes alsidige udvikling og forberedelse til ”deltagelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Selv om fagene er skolens centrale dannelsesprisme, bemærker KL, at det virker noget snævert alene at forholde sig til en faglig dannelsesopgave.

KL ser med bekymring på, at der i bekendtgørelsens §11 lægges op til, at professionshøjskolen opstiller kvalitetskrav for praktikskoler, og herefter også godkender praktikskoler på grundlag af de kvalitetskrav. KL stiller sig kritiske over for at denne procedure videreføres. Kommunerne skal være meduddannere, men inddrages ikke i udvælgelsen af praktikskoler. Det mener KL udvander de i §11, stk. 3, nævnte partnerskabsaftalers betydning, fordi de i så fald vil være irrelevante for udvælgelsen af praktikskoler. KL mener, at §11 bør ændres, således at udvælgelsen ikke kun sker på grundlag af kvalitetskrav udviklet af professionshøjskolen, men at kommunen også inddrages i dette. Det kunne for eksempel være en del af partnerskabsaftalen med de enkelte kommuner.

KL ser i forlængelse af ovenstående bekymret på §22, stk. 2, nr. 6, hvor krav til godkendelse af praktikskoler ligger under studieordningens institutionsdel (§22 stk. 2). KL foreslår, at dette punkt flyttes ind under fællesdelen af studieordningen (§22), så parterne får indflydelse på godkendelseskravene igennem høringsretten i Forum for læreruddannelsen. Alternativt skal kvalitetskravene være en obligatorisk del af partnerskabsaftalerne, som omtales i §11, stk. 3.

KL ser positivt på, at Forum for læreruddannelsen er fastsat i bekendtgørelsen. KL bemærker dog samtidigt, at der i §25 om Forum for læreruddannelsen er et primært fokus på at følge og understøtte læreruddannelsen. KL mener, at det er vigtigt, at Forum for læreruddannelsen også har et fremtidsrettet fokus på udvikling og ikke kun på at efterbehandle mål. Det kræver evt. større inddragelse af de centrale parter imellem møder i Forum for læreruddannelsen og en tættere tilknytning til det politiske niveau i både Uddannelses- og Forskningsministeriet og aftalekredsen.

KL bemærker, at der i bekendtgørelsens ikke indgår et fokus på, at de enkelte læreruddannelser har rum til at skabe lokale toninger, der vil kunne øge de studerendes tilknytning til den enkelte læreruddannelse.

Bemærkninger til bilag

KL bemærker, at Fagbeskrivelserne er blevet korte, som det også var lagt op til i aftalen for læreruddannelsen. Det bifalder vi også i KL, men mener også at en enkelt side forekommer som en malplaceret generel grænse for alle fagbeskrivelser til at beskrive fagenes genstandsfelt, fagidentitet, arbejdsformer samt kravene til fagligt udbytte hos de studerende. En del af fagbeskrivelserne ser ud til at lide under denne begrænsning.

Så vidt KL kan forstå, har de faglige foreninger for folkeskolen ikke været inddraget i udarbejdelsen af fagbeskrivelserne. Det er meget ærgerligt set fra et aftagerperspektiv, da de faglige foreninger bidrager med helt central viden og perspektiver om undervisningen i fagene i folkeskolens daglige praksis, hvilket er afgørende for, at læreruddannelsen kan løse sin opgave med at sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov.

KL bemærker, at mange af fagbeskrivelserne inddrager varieret og anvendelsesorienteret undervisning, det kropslige, bevægelse og det legende, hvilket er positivt. Givet disse områders betydning for god undervisning og elevernes motivation og udbytte af undervisningen, er der efter KL’s opfattelse behov for, at man læser på tværs af fagene mhp. at sørge for, at disse aspekter er skrevet tydeligt frem i alle fag, herunder også den praksisnære undervisning.
KL bemærker endvidere generelt, at det kun er i engelsk og tysk, at feedback tydeligt fremgår i fagbeskrivelserne. Dette ser KL gerne fremgår eksplicit i flere af fagene.

KL bemærker konkret til valgfaget det praktisk-musiske fagområde, at det er fint, at området bliver prioriteret, ikke mindst i lyset af de aktuelle bestræbelser for at styrke det praktiske aspekt i folkeskolen. Det virker dog ikke realistisk, at de ret ambitiøse (og i øvrigt gode) mål realistisk set kan dækkes på nogenlunde fornuftig vis indenfor 2½ ECTS-point. KL bemærker endvidere, at der i fagbeskrivelsen er et fravær af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Vi ser gerne, at dette også skrives ind på lige fod med de æstetiske, skabende og kreative processer.

KL bemærker konkret til billedkunst, at fagbeskrivelsen har et stort fokus på kommunikation og analyse. Faget har brug for et større fokus på det "håndværksmæssige" i de praktiske og æstetiske arbejds- og læreprocesser, ikke mindst i lyset af bestræbelserne på at styrke det praktiske aspekt i folkeskolen, herunder arbejdet med elevernes håndværksmæssige færdigheder og disses dannelsespotentiale.

KL bemærker konkret til specialpædagogik som undervisningsfag, at der synes at være et ret entydigt individfokus, hvilket er ærgerligt, da der i folkeskolens aktuelle praksis er stort behov for at arbejde med at imødekomme elevers særlige, herunder specialpædagogiske, udfordringer inden for rammerne af det almene klassefællesskab, og herunder også at arbejde med indretning af klasse- og andre børnefællesskaber som centrale hjælpemidler ift. at sikre alle børns deltagelsesmuligheder. KL påpeger behovet for at have et særligt fokus på tværgående diagnoser som angst, depression og skolevægring. Disse diagnoser går på tværs af udsathed og socialkapital, og derfor vil fokus på dem give de studerende en ny viden om et komplekst område. Samtidig vil det bidrage til de studerendes mulighed for at skabe inkluderende læringsmiljøer i klassefællesskaberne.

KL bemærker i forhold til engelsk som undervisningsfag, at der er en minimal forskel på de to fagbeskrivelser i forhold til engelsk som fag på 50 ECTS-point og engelsk som fag på 35 ECTS-point. I praksis vil der ikke være forskel på de to fags kompetencer, når der skal undervises i folkeskolen. Det er uklart, hvilke yderligere kompetencer, der opnås ved at vælge engelsk som hovedfag (50 ECTS-point), og det bør derfor fremgå tydeligere i de to fags fagbeskrivelser.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage en politisk behandling af lovforslaget indenfor høringsfristen. Nærværende høringssvar afgives derfor med forbehold for efterfølgende politisk behandling.