Høringssvar: Minimumsnormeringer og indsamling af data

KL bakker op om intentionen om at skabe mere systematisk viden om og indikatorer på kvaliteten på dagtilbudsområdet. Arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbud handler om at sikre, at dagtilbudsområdet prioriteres, og at ressourcerne bruges bedst til gavn for børnene.

Udviklingen af data om kvalitet og ressourceforbrug vil styrke kommunernes arbejde med at udvikle dagtilbudsområdet. Data er endvidere en forudsætning for, at den fremtidige forskning kan bidrage til en kvalificeret diskussion om, hvilke kvalitetsfremmende tiltag der vil have en effekt til gavn for børnene. Forskningen viser på nuværende tidspunkt, at normeringer har en betydning for kvaliteten.

Men kvalitet handler også om andet og mere end normeringer.

Det fremgår af udkastet til lovændringen, at den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet kan indsamles og offentliggøres relevant og ensartet data om normeringer og andre kvalitetsindikatorer for alle typer af tilbud efter dag- tilbudsloven, herunder også for de typer af tilbud, der i dag ikke er mulighed for at indsamle data om på baggrund af gældende ret.

Da omfanget og indholdet af dataindsamlingen ikke er nærmere beskrevet, afgiver KL høringssvar med det afsæt.

Det er afgørende, at loven ikke bidrager til en øget bureaukratisering af området, som trækker ressourcerne væk fra kerneopgaven. Den data, som skal indsamles, skal kvalificere udviklingen af kvaliteten på dagtilbudsområdet og give viden om kvalitetsfremmende tiltag, der har en effekt til gavn for børnene. Derfor er det vigtigt, at der igangsættes et arbejde, som inddrager kommunerne og praktikere, der afdækker behovet for data, som forarbejde til bekendtgørelsen og udmøntning af loven.

På nationalt niveau eksisterer der i dag meget lidt sammenlignelige data på dagtilbudsområdet både på kommune- og institutionsniveau. Kommunerne organiserer området meget forskelligt. Kommunerne har derfor forskellig praksis for registrering og organisering af data, så data kan anvendes til lokal opfølgning, res- sourcestyring, organisering mv. Fx kan medarbejdere og ledere være registeret lokalt på fx klynge-, afdelings-, kommune-, enheds- eller institutionsniveau afhængig af organisering og opgaver. Ligeledes vil der være pædagogisk personale, der varetager opgaver på flere institutioner. Dagtilbudsområdet adskiller sig fra undervisningsområdet, hvor der på tværs af kommuner er en mere ensartet organisering i skoler

Ovenstående betyder, at den foreslåede ændring i dagtilbudsloven og tilføjelse af§ 102 a. om indsamling og tilvejebringelse af sammenlignelige data til børne- og undervisningsministeren medfører en række udfordringer og betydelige administrative meropgaver for kommunerne:

• En ensretning af data vil medføre en meropgave i forhold til at justere registreringspraksis og validere data. Det samme gælder for det løbende vedligehold og opdatering af data
• Opgaven vil kræve dialog mellem forvaltning og dagtilbudslederne med henblik på at indsamle og validere data
• Der er en risiko for, at den sammenlignelige data vil have en begrænset anvendelse lokalt, da nationalt sammenlignelige data ikke afspejler den lokale organisering
• Da omfanget og indholdet af dataindsamlingen ikke er nærmere beskrevet, kan det ikke forudsættes, at kommunerne allerede indsamler den efterspurgte data. Derfor vil der for nogle typer data i nogle kommuner skulle etableres et helt nyt administrativt systemet og praksis for registrering af data
• Det er problematisk, hvis den ensretning af data, der lægges op til i lovforslaget og den tilhørende bekendtgørelse, får organisatoriske konsekvenser for kommunerne. Det er centralt, at der med loven ikke skabes barrierer for, at kommunerne fortsat kan organisere og styre området med afsæt i lokale behov
• Det skal bemærkes, at oprettelse af normeringsstatistikken har medført administrative meropgaver i kommunerne over en længere årrække, og at Danmarks Statistiks årlige administrative træk af normeringsdata medfører, at en række kommuner stadig anvender en ikke ubetydelig mængde administrative ressourcer til valideringsprocessen. En automatisering af dataindberetningerne vil altid kræve ressourcer til validering.

KL gør opmærksom på, at kommunerne ikke i dag indsamler og opbevarer data for privatinstitutioner. Det er således helt centralt, at ansvaret for at indberette data påhviler den enkelte privatinstitution. KL bemærker endvidere, at det er centralt, at de private institutioner pålægges de samme krav om dataindberetning, som de kommunale områder.

Det fremgår af lovforslaget, at der ligeledes skal indsamles data for dagplejen. Det fremgår ligeledes at dette indsamles på individniveau. KL gør opmærksom på, at organiseringen af dagplejen er varierende mellem kommunerne. Det er der- for centralt, at der tages højde for disse organisatoriske forskelle i bekendtgørelsen.

Det er centralt, at data gøres tilgængelig i en form, så det kan anvendes af kommunerne og forskere til analyser mv. Dagtilbudsportalen har i dag en form, der gør anvendeligheden meget begrænset for kommunerne. KL opfordrer til, at data gøres tilgængeligt i en lignende form, som i dag kendes fra STIL’s Uddannelses- statistik.

KL ser frem til at blive inddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelse og tilhørende vejledning, sådan at der kan tages højde for forskellig kommunal praksis.

Høringssvaret afgives med forbehold for den økonomiske forhandling, herunder i forhold til bekendtgørelsen som udmønter rammerne for dataindsamlingen.