Høringssvar: Lov om ændring af dagtilbudsloven

Generelle bemærkninger

Overordnet bemærker KL, at det er positivt, at der afsættes midler til at løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet. Arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbud handler om at sikre, at ressourcerne bruges bedst til gavn for børnene. KL noterer sig, at lovforslaget ikke ændrer ved, at kommunalbestyrelsen fortsat har det fulde ansvar for dagtilbuddet.

Det er positivt, at lovforslaget giver mulighed for, at kommunerne kan hæve normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er flest sårbare børn og udfordringer. Det er fortsat kommunernes ansvar at organisere dagtilbudsområdet med afsæt i lokale behov, herunder også med hensyn til institutionernes størrelse og placering.

Det er positivt, at lovforslaget fastholder det kommunale ansvar for at organisere og tilrettelægge opgaveløsning på dagtilbudsområdet. KL stiller sig derfor undrende overfor de omfattende detailreguleringer, som fremgår af lovforslagets bemærkninger, herunder set i lyset af regeringens intention om at sætte institutionerne og løsningen af velfærdsopgaverne mere fri.

Det vil i praksis ikke være muligt at omstille den kommunale tilsynspraksis, inden loven træder i kraft den 1. januar 2022. Blandt andet fordi de politiske processer, det kræver at ændre tilsynet, vil skulle afvente kommunalvalget i november 2021. En ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil skulle ske underforudsætning af, at der indgår en efterfølgende implementeringsperiode, hvor kommunerne kan omlægge tilsynet. Det er vigtigt, at der kommunikeres tydeligt om dette.

KL ser frem til at blive inddraget i udarbejdelse af evt. bekendtgørelse og vejledning. Høringssvaret afgives med forbehold for den økonomiske forhandling, herunder i forhold til bekendtgørelsen som udmønter model for opgørelse af normeringer.

Derudover har KL følgende kommentarer til lovforslagets enkeltelementer:

Tilsyn med det pædagogiske indhold

KL anerkender vigtigheden af, at tilsynet med dagtilbud har en høj kvalitet. KL bakker derfor op om behovet for at præcisere, hvordan den kommunale tilsynspraksis kan styrkes.

Det er helt afgørende, at tilsynet fortsat kan organiseres på en måde, der både understøtter kontrol og kvalitetsudvikling i den enkelte kommune. Det kræver, at lovgivningen skaber rum og fleksibilitet til, at kommunerne kan prioritere ressourcerne de steder, hvor der er størst behov, og tilrettelægge tilsynspraksis på en måde, der giver mest mening lokalt, Ligeledes skal den kommunale tilsynspraksis tage højde for forskellige ejerformer og dagtilbudsformer, herunder både institutioner og dagpleje.

Lovforslaget stiller en række minimumskrav til det kommunale tilsyn med dagtilbud, og KL bemærker, at lovbemærkningerne beskriver forventninger til det kommunale tilsyn på et meget detaljeret niveau. KL finder det dog positivt, at lovforslag og lovbemærkninger skaber en fleksibilitet i forhold til, hvordan kommunerne udmønter minimumskrav, herunder antal og type besøg, metoder samt veje til at sikre uvildighed. Det er blandt andet vigtigt, fordi det kræver kendskab til lokale forhold og det enkelte dagtilbud, hvis tilsynet skal understøtte den løbende faglige kvalitetsudvikling.

KL bemærker, at der ikke afsættes særskilte midler til observationer mv. og konstaterer på den baggrund, at der ikke lægges op til et ændret niveau, men at der forudsættes, at tilsynspraksis kan gennemføres inden for eksisterende ramme.

Lovforslaget indeholder krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter på enhedsniveau. Dette kan udfordre den kommunale organisering og ledelsesstruktur og vil alt andet lige medføre øgede omkostninger til dokumentation for kommunerne.

Minimumsnormeringer

Det er positivt, at normeringer opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen. Det er afgørende, at kommunen kan prioritere ressourcerne der, hvor behovet er størst. Derfor er det helt centralt, at normeringer også fremadrettet opgøres som et kommunalt årligt gennemsnit. Det er positivt, at lovbemærkningerne understreger, at det fortsat er den enkelte kommune, som har ansvaret for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen.

Det er positivt, at opgørelsesmetoden tager afsæt i den eksisterende normeringsopgørelse. Opgørelsesmetoden er helt central for kommunernes mulighed for at overholde kravet om minimumsnormeringer. Hvis metoden løbende ændres, vil det forskyde kommunernes normeringstal og vanskeliggøre kommunens mulighed for at styre området. Det er afgørende for KL, at eventuelle ændringer af opgørelsesmetoden fuldt ud modsvares af kompensation til kommunale merudgifter.

KL bemærker, at jo mindre lederne indgår i de lovbestemte personalekrav, jo mindre vil incitamentet til at have mange ledere på området være.

KL finder det afgørende, at der ikke fastsættes et lovkrav om den præcise medarbejdersammensætning. Det er et anliggende for kommunerne som arbejdsgiver og for de lokale ledere. Men KL noterer sig, at der er et ønske blandt forligskredsen om at følge med i udviklingen, og KL indgår gerne i videre dialog herom.

Det er endvidere centralt, at opgørelsen af normeringerne bygger på valide data, herunder i dagtilbudsportalen og institutionsregisteret.

Privatinstitutioner og private pasningsordninger

Det fremgår af §19a stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at normering i privatinstitutioner mindst svarer til den årlige gennemsnitlige normering i daginstitutioner, som indgår i den kommunale forsyning. Det fremgår ligeledes af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne skal føre tilsyn i private tilbud med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder fx data om normering og sygefravær. Da kommunalbestyrelsen ikke har adgang til privatinstitutionens budgetter, data om normeringer eller sygefravær mv., vil det være ressourcekrævende for kommunerne at leve op til tilsynsforpligtelsen på dette område. Det bør derfor fremgå tydeligt i loven, at privat-institutionerne har pligt til at indsende den nødvendige information til den kommunale forvaltning.

Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at nedsætte minimumstilskudsprocenten til private pasningsordninger fra 75 pct. til 71. procent. Denne nedsættelse afspejler, at private pasningsordninger ikke skal leve op til lovkravet om minimumsnormeringer. Det giver kommunerne frihed til at fastsætte tilskudsprocenten efter kommunale prioriteringer.

Det fremgår af lovforslaget, at ændringer i vilkår for privatinstitutioner, udliciterede daginstitutioner og private pasningsordninger vil blive håndteret i særskilt proces med aftalepartierne. Det omhandler både muligheden for at trække overskud i privatinstitutioner og nye regler for private pasningsordninger, herunder antal af tilknyttede børn. Den særskilte proces betyder fortsat uklarhed i kommunerne i forhold tilkommende nyt lovgrundlag, som udmønter af den politiske aftale fra december 2020. Det vanskeliggør praksis og kommunerne må videreføre gældende praksis ud fra gældende lov. KL bemærker, at kommunerne har stort behov for snarlig afklaring af eventuelle lovændringer.