Høringssvar: Dispensationsadgang - fordeling i daginstitutioner

KL enige i, at det er nødvendigt med et opgør med parallelsamfund. KL er også enige i, at et element i dette er at sikre en bedre fordeling af børn, som bor i udsatte boligområder for at sikre, at institutionerne så vidt muligt afspejler befolkningssammensætningen i kommunerne.

Det er ikke nyt for kommunerne at arbejde for at sikre en bedre fordeling i daginstitutionerne. Det kræver langsigtede planer, som adresserer helheds- indsatser på tværs af byudvikling, beskæftigelse samt børne- og ungeområdet, ligesom det kræver sammenhæng med kommunes boligsociale indsat- ser. Det er tidskrævende og omfattende processer.

Derfor var KL også kritisk overfor den oprindelige lov om bedre fordeling i dagtilbud. Loven risikerer at få utilsigtede konsekvenser og modarbejde andre kommunale indsatser i relation til boligområderne. Af samme grund var det afgørende for KL og kommunerne, at loven om bedre fordeling i dagtilbud indeholdt mulighed for dispensation. Muligheden for dispensation af loft for årligt nyoptag samt anvisningsreglen er samtidig grundlaget for, at loven kan implementeres i kommunerne.

Af den grund finder KL det problematisk, at regeringen nu ønsker at ophæve dispensationsadgangen i forhold til regler om bedre fordeling i daginstitutioner. Lovændringen kan medføre, at det bliver mindre attraktivt for børnefamilier at bosætte sig i udsatte boligområder, blandt andet grundet længere transport til dagtilbud. Lovændringen vil vanskeliggøre tiltrækning af nye res- sourcestærke børnefamilier og dermed den ønskede ændring af beboersammensætningen. Ophævelsen af dispensationsmuligheder vil derfor modvirke lovens intentioner.

Der er med lovforslaget tale om markant lovændring, der samtidig vil have store konsekvenser for den økonomiske ramme af loven. Lovændringen medfører yderligere risiko for, at kommuner bliver tvunget til at lukke flere institutioner for at genopbygge dem igen på en anden adresse. Fjernes disensationsmulighederne bør der derfor følge finansiering med, ligesom det vil være afgørende, at et eventuelt lovforslag ledsages af et tilsvarende løft i kommunernes anlægsramme. KL vurderede i forbindelse med det oprinde- lige lovforslag, at kommunerne potentielt ville få et behov for anlæg i størrelesordenen 4-600 mio. kr. Allerede i den forbindelse problematiserede KL ministeriets model med en låneadgang og ingen justering af anlægsrammen. Men netop grundet mulighederne for dispensation blev regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi i 2020 enige om at følge op på økonomien. Det er klart, at en ophævelse af dispensationsreglerne ændrer ved en grundlæggende forudsætning.

KL bemærker, at der med lovforslaget ikke er tale om lighed for loven for alle kommuner. Listen over udsatte boligområder opgøres hvert år i december, og nye kommuner kan komme på listen. Det årlige udfald af ghettolisten er forbundet med relativ stor usikkerhed og tilfældighed grundet måden, kriterierne opgøres på. Grænseværdierne for, hvornår kommunerne fremgår på li- sten over udsatte boligområder er dertil ofte afhængig af enkelte borgere og indsatser, og nye områder eller kommuner vil hurtigt kunne fremgå af listen. En ophævelse af muligheden for dispensation af lovens regler vil stille eventuelle nye kommuner på listen over udsatte boligområder ringere og med færre muligheder for udvikling og implementering af loven om bedre fordeling.

Den nuværende situation med COVID-19 epidemien har givet øget ledighed på tværs af Danmark. Dette vil afspejle sig i boligområderne, som i sidste ende kan have indflydelse på eventuelle kommuner eller områders placering på listen over udsatte boligområder i kraft af indkomstkriteriet.

Nye kommuner eller områder på listen vil endvidere med lovændringen være forpligtet til at efterleve lovens regler med det samme. Det stiller kommunerne i utroligt svære kår for implementering og efterlevelse af lovens regler.

Slutteligt bemærker KL, at der er allerede i dag, er konkrete krav til dispensationsansøgning og en fast afrapportering, hvorfor det er muligt for børne- og undervisningsministeren at styre området.