Høringssvar: Bedre fordeling i daginstitutioner
KL´s høringssvar til lovforslaget.
KL er enig i hensigten
Overordnet er KL enige i, at det er nødvendigt med et opgør med parallel-samfund. KL er også enige i, at et element i dette er at sikre en bedre fordeling af børn, som bor i udsatte boligområder for at sikre, at institutionerne så vidt muligt afspejler befolkningssammensætningen i kommunerne.
KL er uenig i metoderne i lovforslaget til at opnå bedre fordeling
KL mener, at lovforslaget indeholder elementer, som kan påføre kommunerne ekstraordinære store udgifter og kan have den modsatte effekt end planlagt.
Med lovforslaget lægges der op til, at der maksimalt må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner. Samtidig må forældre til børn ikke anvises pladser i daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder, uden at få et andet tilbud udenfor et udsat område. Det vil i praksis betyde, at kommunerne vil få svært ved at udnytte kapaciteten i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder, hvorfor en række daginstitutioner må lukke, og der skal opføres nye daginstitutioner uden for de udsatte boligområder.
Det er ikke nyt for kommunerne at arbejde for at sikre en bedre fordeling i daginstitutionerne. Det kræver langsigtede planer, som adresserer helhedsindsatser på tværs af områdeplanlægning, beskæftigelse og børne- og ungeområdet, hvilket er tidskrævende processer. Dette lovforslags bud på at løse problemstillingen hurtigt kan få utilsigtede konsekvenser i forhold til hensigten.
Økonomi
Lovforslaget kan medføre, at kommuner kan blive tvunget til at lukke nyopførte institutioner for at genopbygge dem igen på en anden adresse. Med en gennemsnitspris på 30 millioner kr. pr. institution vil det være en voldsom udgift for kommunerne. Ifølge ministeriets egne tal er det 29 institutioner, som har en adresse, der vil gøre dem lukningstruede. En nyetablering af blot 20 af de 29 daginstitutioner vil medføre anlægsudgifter på 600 mio. kr.
Nogle kommuner er i forvejen pressede i forhold til kapaciteten. Disse kommuner vil skulle bygge nye institutioner for at skabe pladser nok, når det ikke er muligt at anvise til ledige pladser.
Omstillingspuljen på 204 mio. kr. i lovforslaget er alt for lille i forhold til de udgifter som bliver påtvunget kommunerne. Omstillingspuljen kan ydermere vise sig at være ubrugelig, hvis kommunerne ikke samtidig får mulighed for at hæve anlægsloftet.
KL afgiver særskilt høringssvar vedrørende DUT-midler.
Anvisning
For nogle kommuner kan det være en løsning at anvise ud af de udsatte boligområder, da de har bebyggelse tæt ved. For andre kommuner ligger det udsatte boligområde isoleret, hvilket betyder, at børn fra det udsatte bolig- område skal transporteres langt væk fra deres hjem. Følgerne af det kan være, at flere borgere i udsatte områder vælger ikke at lade deres børn gå i daginstitutioner, hvilket er stik imod hensigten. Desuden kan det medføre store transportudgifter for kommunerne.
En anden afledt effekt af at børn fra udsatte boligområder skal anvises ud af områderne er, at de potentielt skal ud i andre institutioner, som allerede har fyldte ventelister med børn fra institutionens lokalområde. Det vil betyder, at forældre i disse områder vil få begrænset deres adgang til et dagtilbud tæt ved deres bopæl. Det er således ikke kun borgere i udsatte områder, som vil få længere til daginstitution, når de skal aflevere deres børn, men også mange andre borgere i kommunen. KL vurderer, på baggrund af input fra kommunerne, at antallet af borgere der klager over, at de ikke kan få deres barn i den nærmest beliggende daginstitution, vil stige.
Lovforslaget kan også få konsekvenser for et sammenhængende forløb for det enkelte barn i tilknytning til nærmiljøet. Desuden vil det kunne skabe dårligere overgang fra daginstitution til skole.
Dispensationsmulighed
KL byder dispensationsmuligheder velkomne, da det kan være nøglen for nogle kommuner til at lykkes intentionerne i lovforslaget. KL håber at fortsætte dialogen om indholdet i disse, og har en klar forventning om, at KL og kommunerne bliver inddraget i fastsættelsen af de konkrete dispensationsmuligheder.
KL mener, at der skal gives en række dispensationsmuligheder, der sikrer at:
- Kommuner undgår at lukke velfungerende institutioner
- Kommuner undgår at skulle lukke og genopføre institutioner på andre adresser, hvis der foreligger en handlingsplan for at sikre bedre fordeling
- Kommuner undgår at skulle bygge nye institutioner, hvis det med de nye regler ikke bliver muligt at fordele børnene i de nuværende institutioner
- Kommuner undgår at lukke institutioner, hvis afstand til næste mulige institution er for lang.
Herudover bør der kunne dispenseres, hvis:
- Kommunen kan dokumentere, at befolkningssammensætningen i et udsat område er markant ændret inden for de seneste år
- Kommunen har besluttet en plan, der vil ændre befolkningssammensætningen, og en lukning vil have modstridende effekt i forhold til målsætningen om at tiltrække ressourcestærke familier.
Slutteligt finder KL det dybt problematisk, at høringsperioden ikke følge gængs praksis i forhold til tidsfrister. Denne høring har en 5 ugers hørings- periode, hvoraf de tre uger er i normal ferietid.