Høringssvar: Ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk godkendt inden høringsfristens udløb, hvorfor der tages forbehold for eventuelle politiske bemærkninger. 

Generelle bemærkninger

Helt generelt er KL positiv overfor fritidsjob til unge, og rigtig mange kommuner har fritidsjobindsatser målrettet udsatte unge. Kommunerne er bevidste om, at for de udsatte unge kan et fritidsjob gøre en forskel ift., at de kommer i job og uddannelse. Der er gode erfaringer med både fritidsjob og lommepengejob for udsatte unge i de boligsociale helhedsplaner. Det vil give god mening at samarbejde med andre aktører om opgaven, fx boligselskaber, da boligsociale helhedsplaner ofte vil have et setup til både lommepengejob og ordinære fritidsjob.

Erfaringen derfra er dog, at der er behov for tæt opfølgning med de unge i lommepengejobbet. Det kommer ikke af sig selv bare ved at stille jobbet til rådighed. I de lommepengejob, som er en del af de boligsociale helhedsplaner, går de unge fx sammen med ejendomsfunktionæren og fejer opgange, hjælper med småopgaver mv., eller der er en aktør indover, som er dedikeret til at arbejde med de unge.

At bruge lommepengejob som en kriminalitetsforebyggende indsats giver god mening. Men det vil være mere hensigtsmæssigt at bygge videre på de gode indsatser og erfaringer, der findes i forvejen, og bringe disse erfaringer i spil i alle landets kommuner. Både de boligsociale indsatser og private aktører har erfaring med at arbejde med lommepengejob. Der er allerede et setup og erfaring med, hvilke job de unge kan tilbydes. Men det kræver en investering for at kunne rumme en større målgruppe. Det ville være en god ide at inddrage fonde, som allerede har erfaring med at investere i fritidsjobindsatser for udsatte unge.

Konkrete bemærkninger til initiativet

KL finder, at tanken bag initiativet er god, men udfordringen er, at der er tale om unge, der har begået kriminalitet, som kommunerne pålægges at ansætte i et kommunalt lommepengejob, hvis den unge ønsker det, og der ikke kan etableres et lommepengejob hos en privat virksomhed.

Hvis private virksomheder skal ansætte unge, kræver det et stort arbejde at få virksomhederne til at synes, at det er en god ide. Det er unge i en kriminel løbebane, som kan have behov for massiv støtte i lommepengejobbet. I kommunerne eksisterer der ikke lommepengejob, der er målrettet målgruppen for initiativet. Det vil være en stor og ressourcekrævende opgave at etablere meningsfulde lommepengejob, hvor der skal tages udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser, og det samtidig vil være begrænset, hvor de unge kan ansættes i både den private og kommunale sektor.

Det skyldes bl.a. de særlige arbejdsmiljøregler for unge, der skal overholdes for at beskytte de unge, men som også begrænser muligheden for, hvad de unge kan sættes til. Der gælder fx en række særlige beskyttelsesregler for unge – bl.a. om alenearbejde. Hovedreglen er, at unge under 18 år skal være under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, og som har den fornødne indsigt i arbejdet. Det kan være nødvendigt, at den person, der fører tilsynet, står umiddelbart ved siden af og overvåger den unge. Det vil kunne give udfordringer på den enkelte arbejdsplads i kommunen at skulle sikre, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, da der ikke er erfaring med at have unge ned til 13 år ansat.  

KL ser det som en udfordring, at loven træder i kraft den 1. juli 2024. Kommunerne har i forvejen pligt til at ansætte ledige i seniorjob (langtidsledige seniorer med op til fem år til efterlønsalderen), og inden længe bliver 22.000 personer omfattet af et krav om arbejdspligt, hvor kommunerne skal etablere tusindvis af kommunale nyttejob. Det er medvirkende til, at det bliver svært at finde lommepengejob til de unge.

Der foregår også et generelt kriminalitetsforebyggende arbejde i regi af SSP, og der kan være behov for en anden indsats end et lommepengejob til den unge, fx en styrket socialindsats. Etablering af et lommepengejob bør derfor efter KL’s opfattelse bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde og skal ikke ske gennem detaljeret national regulering.

Børneattest og straffeattest

Når kommunerne ansætter medarbejdere over den kriminelle lavalder, indhentes der straffe- og børneattester, som er afgørende for, om en person kan ansættes, fx hvis der er tale om et job, hvor der er berøring med børn, ældre eller udsatte.

Idet lommepengejob er målrettet unge, der bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, eller som er under mistanke for at have begået alvorlig kriminalitet, er der flere arbejdsområder i kommunerne, hvor de unge ikke kan ansættes. Det fremgår ikke af lovforslaget, om der skal indhentes straffeattest og børneattest for den unge eller for de ansatte på det arbejdssted, hvor den unge får sit lommepengejob. Hertil kommer, at man ikke kan få en straffe-/børneattest for personer under den kriminelle lavalder. Det er i lovforslaget uafklaret, hvordan arbejdsgiver forholder sig ift. indhentelse af oplysninger om strafbare forhold i situationer, hvor den unge er under den kriminelle lavalder.

Det er vigtigt at få afklaret, da kommunerne (som arbejdsgiver) bliver dem, der skal sikre, at der indhentes de fornødne attester. KL vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der vil være et ressourcetræk forbundet hermed,  da den unge i flere omgange, ifølge forslaget, kan sige til og fra og skifte arbejdssted eller arbejdsgiver, dvs. skifte til en anden kommune. 

Lommepengejob og barnets lov

Ungdomskriminalitetsnævnet iværksætter indsatser overfor de unge, som er i målgruppen for lommepengejob enten i form af støttende indsatser eller anbringelse udenfor hjemmet. Et evt. lommepengejob bør hænge sammen med den øvrige indsats, der er iværksat overfor den unge og eventuelt dennes familie.

Samtidig er der flere ubekendte, som lovgiver ikke har forholdt sig til. Herunder bl.a. kommunernes mulighed for at iværksætte forældrepålæg og ungepålæg. Det er fx ikke gennemtænkt, når kommunen kan give den unge et ungepålæg, der pålægger den unge at bidrage til at genoprette en forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde, samtidig med, at den unge skal tilbydes et lommepengejob, hvis den unge ønsker det.

Derudover er KL uforstående overfor, at forældrene er helt fraværende i lovforslaget. Det bør fremgå af loven, at forældrene har et ansvar og skal inddrages i forbindelse med et evt. lommepengejob. Hertil kommer, at det bør beskrives, hvorledes et evt. tilbud om et lommepengejob hænger sammen med et evt. forældrepålæg, hvor forældrene kan blive forpligtet til at sikre, at den unge fx er hjemmet i et bestemt tidsrum, kommer i skole etc.

Unge anbragt udenfor hjemmet

Det undrer KL, at lovgiver ikke har forholdt sig til, at flere af de unge i målgruppen for lommepengejob er anbragt udenfor hjemmet i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem.

Efter KL’s opfattelse bør anbringelsesstedet inddrages, hvis et lommepengejob skal blive en succes for den unge. Der kan fx være tilfælde, hvor anbringelsesstedet vurderer, at det er problematisk for den unges trivsel og udvikling, at den unge skal have et lommepengejob. Her er det afgørende, at lovgiver forholder sig til, om kommunen, trods anbringelsesstedets vurdering, alligevel skal sikre et lommepengejob, hvis den unge ønsker det.

Økonomiske konsekvenser

KL bemærker, at der i lovforslaget antages, at kommunen bruger 10 timer årligt pr. fuldtidsperson på facilitering, opfølgning og møder med den unge. KL mener ikke, at den antagelse svarer til, hvad det kommer til at kræve at finde egnede virksomheder, oprette lommepengejob i kommunen, gennemføre opfølgning med den unge mv. Det kræver langt flere ressourcer, når der er tale om 13-17-årige unge, der har begået kriminalitet. KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.