Høringssvar: Lovforslag om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet
KL har den 28. juni 2024 modtaget høring om udkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse mv.) med høringsfrist den 22. august 2024.
Generelle bemærkninger
KL bakker op om lovforslagets intentioner og de frihedsgrader, som kommunerne får med dette lovforslag. En frihed, der bliver til gavn for både borgere, arbejdsgivere og medarbejdere i jobcentrene. Det giver kommunerne bedre muligheder for at tilrettelægge et individuelt og fleksibelt forløb for de sygemeldte, der imødekommer den sygemeldtes individuelle behov og vilkår.
Sygedagpengesystemet er i dag præget af mange regler og proceskrav, der både skaber frustration hos den sygemeldte borger og gør systemet unødig komplekst og uigennemskueligt. Forenkling og målretning af sygedagpengesystemet vil derfor, udover at frigøre ressourcer, bidrage positivt til samarbejdsrelationen mellem sagsbehandler og borger, hvilket har stor betydning for borgernes progression og muligheder for at vende tilbage til beskæftigelse.
KL bemærker, at det er vigtigt, at de friheder, der lægges op til med lovudkastet, ikke efterfølgende bliver indskrænket via regelfastsættelse i administrative forskrifter. Det er samtidig vigtigt, at styringen af området bliver lempet, hvilket blandt andet bør indebære en afskaffelse af det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, hvor en central fastsat normering af antallet af samtaler og tilbud til sygedagpengemodtagere indgår i de såkaldte fokusmål, som kommunerne måles på.
KL vil gerne kvittere for, at de foreslåede ændringer i sygedagpengeloven udspringer af analyser, anbefalinger fra borgere, medarbejdere og andre interessenter samt erfaringer fra det nordjyske frikommuneforsøg på sygedagpengeområdet.
KL anser det som et skridt i den rigtige retning, at kommunerne fremover ud fra en konkret vurdering kan bestemme, hvorvidt der er behov for at forelægge en jobafklaringssag for rehabiliteringsteamet, ligesom kommunerne får friheden til at afgøre, hvilke fagligheder der skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Sammensætningen af problemstillinger hos den enkelte borger kan være forskellig. Derfor giver det god mening, at der tages stilling til sammensætningen af rehabiliteringsteamet, så det bedst muligt matcher borgerens behov, og borgeren ikke skal sidde over for medarbejdere, der ikke har relation til sagen, til mødet i rehabiliteringsteamet.
KL finder det positivt, at der stilles færre krav til sygemeldte, der har et arbejde at vende tilbage til. Mange sygemeldte har et forudsigeligt forløb, og har derfor ikke behov for samtaler og opfølgning. Det sikrer også, at ressourcerne bruges på de sygemeldte, hvor der er behov for en tættere opfølgning.
KL finder det desuden hensigtsmæssigt, at den generelle ret til mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2 afskaffes, imens kommunerne bevarer muligheden for at tilbyde mestringsforløb til de sygemeldte, der vurderes at have gavn af det.
KL ser forenklingerne på sygedagpengeområdet som første skridt og ser derfor frem til, at der i forlængelse af anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats kommer yderligere forenklinger på sygedagpengeområdet. Der er stadig behov for at skabe en endnu bedre indsats for sygemeldte, fx afskaffelse af jobafklaringsforløb, forenkling af forlængelsesreglerne mv.
Specifikke bemærkninger
Forenkling af visitationskategorier
Det er et skridt i den rigtige retning, at der sker en forenkling af visitationskategorierne. KL mener dog, at der ikke er behov for at holde fast i nogle af visitationskategorierne, da kategorierne ikke har en socialfaglig merværdi i borgerforløb. Der bør i stedet komme større fokus på, om den sygemeldte kommer fra ledighed. Visitationskategorierne bør erstattes af en socialfaglig vurdering, der skal sætte rammen for det individuelt tilrettelagte forløb, som tager udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger med henblik på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Afskaffelse af krav om indhentelse af lægeattester i alle sager
KL bakker op om, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunerne efter en konkret vurdering vil kunne undlade at indhente lægeattesten LÆ 265 i forbindelse med forelæggelsen af en sag for rehabiliteringsteamet. Det nugældende krav om indhentning af LÆ 265 er unødvendigt, idet kommunerne allerede i kraft af Retssikkerhedsloven § 10 er forpligtet til at få en sag oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse i sagen.
Kommunerne bruger i dag mange ressourcer på at indhente nye lægelige oplysninger, uanset om oplysningsgrundlaget i sagen er tilstrækkeligt. Det er administrativt tungt, forlænger sagsbehandlingstiden og har betydelige økonomiske konsekvenser.
KL bemærker, at det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 47, stk. 3, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, så ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet om at indhente lægeattest i alle sager, der skal forelægges for rehabiliteringsteamet. KL har svært ved at forstå, hvorfor der er behov for, at fravigelsen fastsættes i en bemyndigelse.
Sundhedsfaglig rådgivning
KL er enig i, at sundhedsfaglig rådgivning er vigtig. Det gælder især i de sager, hvor borgerne har mange komplekse problemstillinger ud over ledighed. KL vil dog samtidig gøre opmærksom på, at kravet om at det kun er klinisk funktion, der kan benyttes af kommunerne, ofte medvirker til lange ventetider, som forårsager lange sagsbehandlingsforløb. I den forbindelse er der brug for at kigge nærmere på samarbejdskonstruktionen mellem regioner og kommuner for at sikre en effektiv sundhedsrådgivning.
Økonomi
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget og imødeser forhandling efter DUT-principperne.
Det har inden for den fastsatte høringsfrist ikke været muligt at behandle KL’s høringssvar politisk. KL tager derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.