Høringssvar: Beskæftigelsesindsats og aktiv socialpolitik

KL vil i den anledning indledningsvis pointere, at beslutningen om at udmønte de mange tiltag og politiske aftaler under corona i midlertidige puljer og ordninger, der særskilt har forskellige målgruppe-, varigheds, og regelbegrænsninger ikke er hensigtsmæssig for de borgere og virksomheder, der skal kunne orientere sig i muligheder og regler. KL bakker i denne særlige situation bakker op om puljen, men endnu en pulje er med til at øge behovet for at se på gennemgribende forenkling af finansieringen af uddannelsestilbud på beskæftigelsesområdet.

Derudover vil KL påpege det uhensigtsmæssige i, at flere midlertidige ordninger omkring uddannelse og opkvalificering, giver en ret til uddannelse og opkvalificering, der ikke følges af pligt. Som minimum, bør den ledige forpligtes til at deltage aktivt i en valgt uddannelse for at understøtte at uddannelsen bliver gennemført og fører til beskæftigelse. Samtidig underkendes jobcenterets ekspertise om hvilke uddannelser, der har / ikke har beskæftigelsespotentiale for den enkelte ledige.

Endeligt efterspørger KL en samlet og uddybende fremstilling af aktuelle midlertidige ordninger og puljer på STAR’s hjemmeside, så det bliver lettere for jobcentrene o.a. at orientere sig i regler, administration målgrupper, formål og varighed.

Bemærkninger til konkrete punkter i lovforslaget

Det foreslås, med lovforslaget at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen, tilbuddet og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen. Med hjemmel i bestemmelsen forventes der bl.a. fastsat regler om afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse. KL vil gerne pointere, at man i udmøntningen af disse regler bør tage udgangspunkt i, at der skal være fokus på en smidig administration forbundet med dette, og at der fra centralt hold udarbejdes en afgrænset liste på cvr og p-nummer niveau over, hvilke virksomheder der kan være omfattet som enten produktionssted eller følgeerhverv.

Det foreslås, at for minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på minkfarme og i følgeerhverv kan indsatserne omfatte målrettet om- og opkvalificering, og at de ledige via partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb hurtigt kan komme i gang med uddannelserne. KL ønsker at pointere, at da der trods alt er tale om en begrænset mængde af ledige i målgruppen i forhold til etablering af fælles partsafklarede opkvalificeringsforløb i og på tværs af kommuner, vil dette for jobcentrene forventeligt blive en større håndholdt indsats i forhold til rekrutteringen, og at der ikke er afsat ressourcer til denne opgave i forbindelse med puljen. 

KL er enig i, at der skal være en fleksibel og hurtig administration, men hvis kravet på 7 dages sagsbehandlingstid fastholdes, er der stor risikoen for, at borgeren kommer i klemme, idet det i mange sager ikke vil være muligt at sikre den nødvendige dialog og vejledning af borgeren. Kun i sager, hvor borgeren præcist ved, hvilket tilbud vedkommende ønsker og dette tilbud også er tilgængeligt på relevante uddannelsesinstitutioner, kan sagsbehandlingen klares inden for 7 dage. Erfaringer viser dog, at de fleste borgere har behov for vejledningen igennem uddannelsessystemets mange muligheder for at finde den uddannelse, som er i overensstemmelse med borgerens ønsker og kompetencer. Inden bevillingen af et specifikt tilbud kan det også være nødvendigt at afklare borgerens kompetence fx via en RKV / IKV, hvilket naturligvis ikke kan gøres inden for en uge. KL foreslår, at man tager højde for borgerens vejledningsbehov og den administrative proces fsva. bevilling af uddannelse, og samspillet mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet, hvis der fastholdes krav om et bestemt antal dages sagsbehandlingstid. Det kan f.eks. gøres ved at give jobcentrene mulig for at give en indledende tilkendegivelse om bevilling, men at den konkrete bevilling af et specifikt uddannelsestilbud først bevilges, når der har være den nødvendige vejledning og dialog med borgeren og evt. afklaring med uddannelsesinstitutionen.

KL foreslår også, at man afklarer med uddannelsesinstitutionerne, om der efter nedlukningen og det efterslæb der er på skoler i forhold til EUD og AMU er ressourcer til at en hurtig bevillingsprocedure og indskriver at RKV/ IKV kan bevilges under puljen.

Derudover fremgår det af lovforslaget at Arbejdsmarkedskontorerne vil holde kvartalsvise møder med jobcentrene, hvor der følges op på indsatsen, herunder på forbruget af puljen. Såfremt kommuner har udfordringer med udmøntningen bistår AMK med individuel vejledning. KL ønsker en uddybning af, hvad formålet med de kvartalsvise møder er, og om der er knyttet en særlig one-size-fits all indsatsmodel til puljen fx brug af Job- VEU-modellen.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Det fremgår at lovforslaget, at der ikke er økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det er KL ikke enig i. Hvis Folketinget vælger en model som forslået med meget omfattende puljeadministration og opfølgning herpå, vil det særligt for de kommuner med mange nedlagte minkfarme medføre betydeligt merarbejde. KL forslår derfor, at Folketinget vælger at tilføre midler til de jobcentrene som skal stå for opgaven frem for at tilføre yderligere midler til administration og kontrol i de statslige myndigheder.

Pga. den meget korte høringsfrist, tages der højde for at høringssvaret kan være mangelfuldt. Af samme årsag, tages der højde for manglende politisk behandling.