Høringssvar: Lovforslag om Seniorpensionsenheden

Etableringen af Seniorpensionsenheden bryder med tanken om, at velfærdsopgaverne løses tæt på borgeren med den mulighed for tværfaglige løsninger, dialog, nærhed og ansvarliggørelse, der ligger heri. Etableringen af Seniorpensionsenheden bryder også med bestræbelserne på at sikre en effektiv offentlig sektor, idet der hermed lægges op til dobbeltarbejde og uklare snitflader.

KL skal derfor igen opfordre Folketinget til at genoverveje, om det er hensigtsmæssigt at bruge et betydeligt millionbeløb, uden at det giver merværdi for borgerne. Den økonomiske situation i Danmark nu og i tiden frem kalder ikke på etableringen af nye omkostningskrævende bureaukratier.

Dette lovforslag omhandler alene etableringen af Seniorpensionsenheden. Et lovforslag om enhedens opgaver og samarbejde mellem enheden og kommunerne kommer efterfølgende. Dog er det allerede med nærværende lovforslag tydeligt, for det første, at der vil blive dobbeltarbejde og uklarhed, og for det andet, at der fortsat vil lægge en stor arbejdsopgave hos kommunerne i tilknytning til sager om seniorpension.

Det følger således af bemærkningerne til lovforslaget, at jobcentrene i vidt omfang skal forberede sagerne før afgørelsen hos Seniorpensionsenheden, ligesom dialog med borgeren, herunder i forhold til kontakt til sundhedsvæsenet, i vidt omfang skal foregå i jobcentret, præcis som det allerede sker i kommunerne i dag.

Jobcentrene bliver således bindeled mellem borger og afgørelsesmyndigheden, hvilket uvægerligt vil skabe uklarhed for borgeren og et uklart split mellem myndighederne.

Erfaringer fra samspillet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark viser, at uklare myndighedssplit kan skabe store problemer, hvor der er risiko for at borgeren kommer i klemme. Særligt det forhold, at Seniorpensionsenheden vil bestå af én central enhed langt fra borgerne og uden fast sagsbehandler for den enkelte borger, risikerer at medføre besvær og uklarhed for borgeren. Kontanthjælpsloftet og den delvise flytning af særlig støtte til Udbetaling Danmark er eksempler på de udfordringer en arbejdsdeling kan medføre. Erfaringerne herfra viser, at det er en klar fordel for både borger og myndigheder, at det er den samme myndighed, som både forbereder og afgør en sag.

Bemærkninger til konkrete punkter i lovforslaget Vejledning

Af de foreslåede §§ 3-4 vedr. vejledning fremgår, at kommunen skal yde vejledning til borgerne. Det er uklart, hvem der har ansvaret i forhold til at informere borgere, som ikke allerede er i kontakt med jobcenteret. KL foreslår at det tydeliggøres, at det er Seniorpensionsenheden, der har ansvaret for den generelle vejledningspligt.

Ifølge den foreslåede § 4 stk. 2, nr. 3, skal kommunerne varetage kontakt til Seniorpensionsenheden på borgernes vegne i fornødent omfang.

Dermed bliver der lagt op til, at kommunen skal være et kommunikativt bindeled mellem ansøgeren og Seniorpensionsenheden, hvor kommunen skal bistå ansøger i kontakten til Seniorpensionsenheden, herunder i forhold til at følge op på, hvordan sagsbehandlingen forløber. Det kan som nævnt medføre risiko for misforståelser, da nogle oplysninger kommer til at gå gennem et ekstra led, inden de ender hos den, der træffer afgørelsen. Det betyder også et væsentligt ressourcetræk hos kommunerne.

Digital kommunikation

Borgernes kontakt til Seniorpensionsenheden bliver i høj grad begrænset til digital selvbetjening, jf. lovforslagets kapitel 4. Det vil i en del tilfælde være vanskeligt digitalt at videregive alle de nuancer i en sag, som i sidste ende kan have afgørende betydning for afgørelsen, herunder oplysninger om job, helbred mv.

Der må antages i målgruppen for seniorpension at være en del, der har begrænsede it-kompetencer. Der er mulighed for at blive fritaget fra digital selvbetjening, men for nogle borgere vil det trods det, at deres it- kompetencer er tilstrækkeligt godt til, at de ikke bliver fritaget fra digital selvbetjening være en udfordring at skulle fremsende en digital ansøgning med tilhørende oplysninger. Afledt heraf vil der ligge en væsentlig arbejdsbyrde for kommunen, der skal hjælpe med at ansøge digitalt, hvis borgeren ønsker det.

Det er derudover centralt, at der bliver udfærdiget retningslinjer for, hvordan kommunen skal give besked om evt. digital fritagelse til Seniorpensionsenheden. KL forventer, at der i lovforslaget, som fremsættes i efteråret 2020, generelt tages stilling til udveksling og samkøring af oplysninger mellem kommunerne og Seniorpensionsenheden.

Borgers mulighed for at udtale sig til beslutningstager

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 5), at ”Seniorpensionsenheden ikke bliver indrettet med henblik på, at borgeren kan mødes med den person i Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelse i sagen inden sagen afgøres ” Der bliver i stedet henvist til,

at borgen kan kontakte kommunen, hvor borgeren kan få råd og vejledning. KL finder det bekymrende fra et retssikkerhedsperspektiv, at borgerne ikke på samme vis, som det er tilfældet ved almindelige førtidspensionssager og i den gældende seniorpensionslovgivning har mulighed for en direkte kontakt med den myndighed, der træffer afgørelse i ens sag.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Der tages generelt forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, som skal DUT-forhandles.

KL skal i den forbindelse allerede nu gøre opmærksom på visse punkter, som har betydning for udgifterne ved forslaget.

Det fremgår, at der forventes mindre udgifter til kommunal sagsbehandling. KL vurderer, at dette kun vil være i meget begrænset omfang, idet der i vid udstrækning vil blive tale om dobbelt sagsbehandling og sagsoverdragelse, når myndighedsopgaven splittes.

Endvidere skal det bemærkes, at det er et generelt princip, at kommunerne kun finansierer ydelser (helt eller delvist), som kommuner har ansvaret for at bevilge. Derfor bør den fulde finansiering af omkostningerne til seniorpension efter KL’s opfattelse påhvile staten. Det er en naturlig konsekvens af at flytte bevillingsansvaret fra kommunerne til en anden myndighed.

Øvrige bemærkninger

KL har noteret sig, at der fra KL skal indstilles to medlemmer til praksiskoordineringsudvalget, som er beskrevet i den foreslåede § 8.