Høringssvar: Digital genåbning af beskæftigelsesindsatsen

KL mener dog, at det er helt centralt at der gives mulighed for, at alle redskaber i beskæftigelsesindsatsen kan komme i spil igen. Det skal være muligt at igangsætte virksomhedspraktik og løntilskud også fysisk, hvis borger og arbejdsgiver ønsker det, og sundhedsmyndighedernes anbefalinger overholdes. Der er flere målgrupper, som har et særligt behov for at få styrket deres tilknytning til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede tilbud, herunder unge som led i en uddannelsesrettet indsats. Desuden har mange borgere ikke fået det fulde udbytte af deres praktik eller løntilskud, når der grundet suspenderingen har været en pause på mere end to måneder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunerne får mulighed for at starte en afbrudt praktik eller løntilskud forfra, i stedet for blot at kunne forlænge med antal resterende uger.

For nogle borgere kan det af særlige hensyn være påkrævet, fx pga. borgerens sociale/psykiske ve og vel, at have fysisk kontakt med jobcentret. KL mener derfor, at det skal være muligt for kommunerne at vurdere, om en borger i helt særlige tilfælde har behov for et fysisk møde. Det kan være relevant i forbindelse med udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel eller ved gennemførelsen af test for de unges dansk- og matematikfaglige kvalifikationer, hvor det for nogle unge er svært at gennemføre testen digitalt.

Behov for overgangsperiode

Beskæftigelsesindsatsen blev som led i regeringens tiltag for at stoppe spredningen af COVID-19 delvist suspenderet den 12. marts 2020. Suspenderingen indebar, at jobcentrene fysisk lukkede og ret og pligt til samtaler og tilbud sat ud af kraft. Kommunerne har under suspenderingen haft kontakt med hovedparten af de ledige, via telefon eller skype m.v. Kontakten har omhandlet rekruttering til konkrete job, opkvalificeringsamt brancheskift og opfølgning på igangsat aktivitet m.v. Grundet suspenderingen har kontakten ikke haft status som jobsamtaler, men sikret at ledige og virksomheder bedst muligt er blevet understøttet i match m.v. under de givne omstændighederne.

Den digitale genåbning af beskæftigelsesindsatsen, der nu lægges op til, tager ikke højde for, at indsatsen i en periode har været suspenderet, og at der i den periode er registreret et meget stort antal nyledige. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at igangsætte en digital beskæftigelsesindsats i en særdeles presset situation, på en måde hvor alle formelle krav til indsatsen skal indhentes vedrørende den periode hvor beskæftigelsesindsatsen har været delvist suspenderet.

Som ved ikrafttræden af ny lov, er der behov for en overgangsperiode. Først og fremmest fordi en effektiv aktiv beskæftigelsesindsats er helt afgørende for at bistå et arbejdsmarked, som har slået den største kolbøtte i årtier. Her er der brug for at kigge fremad og bistå de ledige og virksomhederne bedst muligt ved en klog anvendelse af ressourcerne i jobcentrene. Det vil sige en indsats, der både sikrer, at de borgere, som inden corona-krisen var en del af jobcentrenes indsats, ikke bliver glemt, at de unge fastholdes i uddannelse og at de nyledige kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Jobcentrene har kontakt med rigtig mange borgere, næsten én million årligt og det er tal, der vil vokse yderligere som følge af corona-krisen. I 2019 blev der afholdt 2,5 mio. jobsamtaler (inkl. opfølgningssamtaler med sygedagpengemodtagerne). Det betyder, at der normalt ville have været afholdt knap 500.000 samtaler i den periode, indsatsen har været suspenderet. Hertil kommer de 50.000 flere nye ledige end normalt.

KL finder, at der er god grund til at anerkende kommunerne for deres indsats under suspenderingen og vise tillid til, at de i en overgangsperiode kan håndtere kontakten med borgere og virksomheder ud fra ambitionen om at bistå det gode match mellem ledig og virksomhed. Det mest hensigtsmæssige ville være, at man gav kommunerne frihed resten af 2020 ved at dispensere fra de formelle krav til samtaler og tilbud. Alternativet til dette vil kunne være at dele de ledige op i tre grupper:

• Borgere som er tilmeldt jobcentret før og under den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen, og hvor de normale proceskrav vedrørende kontaktforløbet og tilbud ikke gælder.

• Borgere som ikke er i risiko for langtidsledighed, og som skal kunne tilbydes virtuelle gruppeforløb resten af 2020.

• Borgere, der fra fx 1. juli 2020 bliver tilmeldt jobcentret, og hvor de normale krav om kontaktforløb og tilbud gælder.

KL har følgende bemærkninger, der knytter sig direkte til udkastet til bekendtgørelse og det medfølgende udkast til brev til kommunerne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR):

Uddannelsespålæg

KL er enig i behovet for, at de unge igen skal have et uddannelsespålæg som led i et kontaktforløb. Men KL mener, at det er problematisk, at der ikke kan igangsættes virksomhedsrettede forløb for de unge, da de meget ofte indgår som en uddannelsesafklarende indsats. I perioden for suspenderingen, er der kommet en stor tilgang af unge på uddannelseshjælp, og i den periode har det ikke været muligt at arbejde uddannelsesrettet med de unge. Mange unge er derfor ikke afklaret ift. uddannelsesvalg, og de vil have svært ved at leve op til kravene i uddannelsespålægget. I sidste ende kan det komme til at betyde, at en stor del af de unge ikke kommer i gang med en uddannelse.

Ligesom det bliver muligt at bevilge og påbegynde tilbud og opkvalificering med fysisk fremmøde, hvis kurset eller uddannelsen er nødvendig for et konkret job, mener KL, at det samme bør være gældende for at bevilge brobygningsforløb, hvis det er nødvendigt for, at den unge starter op på den rigtige uddannelse.

Jobafklaringsforløb

Af bekendtgørelsen fremgår det, at kommunen kan igangsætte indsatser for borgere i første jobafklaringsforløb, selvom sagen ikke er behandlet i rehabiliteringsteamet. Det bakker KL op om, da det må betyde, at der fraviges fra kravet om, at indholdet i et jobafklaringsforløbet skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, inden der er gået 4 uger fra kommunens beslutning om, at borgeren skal overgå til et jobafklaringsforløb.

Rådighed

Det fremgår af bekendtgørelsen at de meget omfattende krav til vejledning om pligter og rådighed, dvs. at det både skal ske mundtligt og skriftligt, bliver fastholdt. KL foreslår, at der en periode alene skal vejledes skriftligt for at sikre, at jobcentrene bruger ressourcerne på den mest optimale måde. Der er behov for, at det præciseres hvornår borgerne ikke skal stå til rådighed for digitale samtaler. Det fremgår ikke klart, om det er tilstrækkeligt, at borgeren oplyser, at de ikke har adgang til computer eller telefon.

Med reference til KL’s høringssvar den 24. marts 2020 til udkast til ændring af bekendtgørelse om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, er det stadig KL’s holdning, at der er unødig risiko for dobbeltarbejde og ekstra sagsbehandling når rehabiliteringsteamet undlader at træffe afgørelse i en sag og derefter behandler sagen på ny i de tilfælde, hvor borger ikke er enig i rehabiliteringsteamets indstilling.