Det lokale kriseberedskab skal prioriteres

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab offentliggjorde i går Det Nationale Risikobillede, og som opfølgning udsendte Styrelsen for Samfundssikkerhed et brev til kommunerne med ”opfordring til styrket beredskabsplanlægning”.

Brevet indeholder dog ingen konkrete anvisninger til kommunerne om, hvilke krisescenarier kommunerne skal være beredte på og i hvor lang tid. Og dét på trods af, at kommunerne og KL har presset på for svar i mange måneder.

Det er problematisk, at statens myndigheder stadig ikke har leveret de svar, kommunerne har brug for. Det mener formand for KL, Martin Damm:

”Ingen kan være i tvivl om, at verden er blevet et mere usikkert og utrygt sted. Derfor har vi også i mange måneder efterspurgt svar fra staten på, hvilke krisescenarier vi i kommunerne skal være beredte på eller i hvor lang tid. Men det eneste, vi har fået, var et brev i går helt uden konkrete anvisninger, men blot mailadresser på en masse styrelser. Det kan hverken borgerne eller kommunerne bruge til ret meget,” siger han.

Fem konkrete anbefalinger

Derfor har KL nu udarbejdet fem konkrete anbefalinger til kommunernes beredskabsplanlægning. De fem anbefalinger lyder:

1. Opdater de eksisterende lovpligtige beredskabsplaner
2. Udarbejd nye beredskabsplaner for a) Nedbrud på energiforsyning og b) Cyberangreb.
3. Planlæg ud fra energi- og forsyningsmangel i kortere og længere lokale tidsperioder, herunder i første omgang med særligt fokus på at håndtere livsvigtige funktioner for sårbare borgere.
4. Planlæg for og vær rustet til at tage vare på særligt sårbare borgere i kommunens varetægt i tre dage. Det gælder både borgere i eget hjem og borgere, der bor på kommunale institutioner, herunder særlig opmærksomhed på borgere uden nære pårørende.
5. Omfanget af tiltag anbefales at svare til det der er meldt ud fra Beredskabsstyrelsen til borgere i eget hjem. De skal kunne klare sig i 3 dage med vand, mad, medicin, alternativ elforsyning mv.  

Anbefalingerne er udarbejdet af ren og skær nødvendighed, fortæller KL’s formand:

”Den usikkerhed, kommunerne lige nu står i, går simpelthen ikke. For truslerne er for alvorlige, og borgerne fortjener at blive betrygget i, at der er et lokalt beredskab klar, hvis krisen skulle ramme. Derfor har vi nu udarbejdet fem anbefalinger, som kan sætte en retning, mens vi venter på yderligere svar fra staten,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Det er klart, at vores anbefalinger langt fra er nok for kommunerne og ikke kan stå alene. Men det er her, vi må starte. Og så vil vi i den kommende tid gør alt, hvad vi kan, for at få de statslige myndigheder til hurtigst muligt at levere de nødvendige svar og anvisninger til kommunerne.”

Kommer med en regning

Samtidig påpeger Martin Damm, at oprustningen af det lokale beredskab kommer til at kræve store investeringer. Og her er der brug for, at regeringen tager økonomisk ansvar:

”Når vi øger vores beredskab så kraftigt, kommer det selvfølgelig med en markant regning. Derfor kommer vi også til at fastholde presset på, at regeringen tager økonomisk ansvar og laver en markant national prioritering af hele vores samfunds robusthed – ikke mindst det kommunale beredskab. For vi må ikke ende et sted, hvor kommunerne er nødt til at skære i kernevelfærd som børnehaver og ældreplejen for at kunne øge kriseberedskabet.”