Debatindlæg: Beskæftigelsesreformen fejler, hvis hverken økonomien eller tidsplanen er afstemt med ambitionerne

Af Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Kasper Ejlertsen, næstformand HK Kommunal, og Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

”Den største reform af beskæftigelsessystemet nogensinde”.

Det er med de ord, regeringen beskriver den reform af beskæftigelsesområdet, der forhandles netop nu, og som forhåbentlig lander inden længe.  

En reform, hvor målet er større frihed til både borgere og kommuner. En reform, hvor regler og proceskrav ikke står i vejen for, at vi kan give borgerne den hjælp, de har brug for. Og en reform med fokus på indsatser, der hjælper den enkelte tættere på et arbejde.

Ambitionerne er de helt, helt rigtige. Men rammerne for at kunne indfri de store ambitioner skal være realistiske.

Den mest alvorlige udfordring er, at der skal spares 3 mia. kr. med reformen. Det svarer til mere end hver fjerde krone på området. Det vil især gå ud over den indsats, vi kan give til de mest udsatte borgere, når vi fx skal spare på indsatser til udsatte unge, mentorstøtte og håndholdt hjælp. Det betyder også, at vi skal sige farvel til rigtig mange kolleger.

Vi anerkender fuldt ud, at der kan findes besparelser på området, hvis man reformerer klogt. Med færre regler, mindre bureaukrati og mere frihed. Men 3 mia. kr. er et tal grebet ud af den blå luft.

Behov for en realistisk tidsplan

Samtidig – og her kommer så den næste alvorlige udfordring – skal det hele gennemføres nærmest overnight. Regeringen har nemlig lagt op til, at der skal realiseres besparelser for 1,3 mia. kr. i 2026. Og samtidig ligger lovgivningen og rammerne tidligst klar omkring årsskiftet.

Det er ikke for sjov, at man kalder det den største reform af systemet nogensinde. For kommunerne skal omorganisere den lokale beskæftigelsesindsats, omstille sig til den store frisættelse, medarbejderne skal klædes på til nye opgaver og roller, og der skal udvikles nye systemer og samarbejdsformer. Samtidig skal vi med de store besparelser, som der er lagt op til, sige farvel til mange kollegaer – den slags tager tid, når det skal gøres ordentligt.

En reform af denne størrelse kræver med andre ord planlægning og en realistisk tidsplan. Med så kort tid til at blive klar, som der er lagt op til, risikerer vi i stedet at skabe forvirring og utryghed for medarbejderne – vel at mærke de selvsamme mennesker, som i forvejen har befundet sig i ingenmandsland, siden regeringsgrundlaget blev trykt i december 2022, og de fik meldingen om, at deres job var overflødige.

Den korte frist risikerer også at skabe forvirring og utryghed blandt virksomheder og de borgere, som har brug for en indsats fra beskæftigelsessystemet.

Svært at indfri ambitionerne

Politikerne på Christiansborg – herunder ikke mindst regeringen - er nødt til at tage konsekvensen af, at de har brugt overordentlig lang tid på at forhandle en beskæftigelsesreform på plads, og ændre tidspunktet for, hvornår besparelserne skal træde i kraft.

For når reformer gennemføres for hurtigt, risikerer vi, at de gode intentioner og store ambitioner ikke bliver realiseret. Og det er vigtigt for os, at vi kommer til at lykkes med den her reform.

Og så er vi altså også nødt til at sikre, at de medarbejdere, der dag ud og dag ind går på arbejde, og som år på år leverer flotte beskæftigelsesresultater til gavn for borgere, virksomheder og samfundet, også får en ordentlig behandling undervejs.

Vi vil meget gerne være med til at gøre intentionerne i ”den største reform af beskæftigelsessystemet nogensinde” til virkelighed. Men opfordringen til regeringen og Folketingets partier er klar: Det bliver meget, meget vanskeligt at indfri de store ambitioner, hvis vi både skal spare med grønthøsteren på indsatserne og ikke har tiden til at forberede så stor en omstilling.

Debatindlægget er bragt på Altinget Arbejdsmarked den 7. april 2025